Gruppechat d. 18. august

blogindlæg

Gruppechat d. 18. august

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 8 år 11 måneder siden

På torsdag vender gruppechatten stærkt tilbage efter sommerferien - og Signe og jeg har glædet os til at snakke med jer igen! Vi håber, at I har haft en rigtig dejlig sommer i det gode danske sommervejr ;)

Hvad skal vi snakke om?
Da det er første gang efter ferien bestemmer I, hvad vi skal snakke om. Flere af jer er sikkert startet i skole igen her efter ferien, og det kan være, at I har lyst til at fortælle lidt om, hvordan jeres skolestart har været? For nogen kan det være en tid, der er forbundet med måske usikkerhed, glæde og spænding. Måske er du startet i en ny klasse? Måske er du startet i den gamle, men har været lidt spændt på, hvordan det nye skoleår bliver? Det kan også være, at I har haft nogle fede oplevelser i sommerferien, som I vil dele. Uanset hvad, er du meget velkommen til at være med i snakken på torsdag og byde ind med stort og småt - eller bare være med på en kigger.

Hvad er gruppechatten? 
Nu har det været sommerferie, og derfor vil jeg lige at fortælle lidt om, hvad gruppechatten er. I gruppechatten kan du mødes med andre unge, der bruger Cyperhus. Gruppechatten er der for jer, og derfor er I også med til at bestemme, hvad vi skal snakke om. Så sig endelig til, hvis I har et forslag til et emne, vi skal tage op. Vi har tidligere snakket om f.eks. venskaber, seksualitet, livet på nettet, mobning, alkohol og meget mere. Vi har allerede fået en masse gode emner, som vi vil tage op i de næste gruppechats. Det vil typisk være Signe eller jeg, der er rådgivere i chatten, og indimellem vil der også være en gæsterådgiver med. 

Jeg håber, at vi ses på torsdag kl. 18-21. 

De bedste hilsener,
Pernille

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program