Er du sikker på nettet?

blogindlæg

Er du sikker på nettet?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hvordan passer du bedst på dig selv online?

De fleste af os ved godt at man ikke skal gå med fremmede, at man skal huske varmt tøj når det er koldt, og at man skal drikke godt med vand når det er varmt. Det er nogle meget enkle overlevelsesregler, som vi lærer mens vi vokser op, og som har til formål at beskytte os så vi ikke kommer til skade. 

Efterhånden som meget af vores liv bevæger sig over i en virtuel online verden, er det derfor også nødvendigt at vi får nogle overlevelsesregler for hvordan vi passer på os selv i cyberspace. Eller er det? Der er mange som mener at nulevende unge generation er "digitalt indfødte" og derfor har rigtig godt styr på spillereglerne online. Og det er nok også meget rigtigt. Til en vis udstrækning. For hvis alle havde helt styr på det, så ville der nok ikke eksistere digital mobning eller hævnporno? 

Torsdag d.20 April 

På torsdag har vi den sidste gruppechat (i denne omgang) om jeres liv på nettet, og det skal netop handle om hvordan I kan passe på jer selv. Nogen af jer husker måske at de snakke som vi har i gruppechatten, bliver bragt videre (helt anonymiseret selvfølgelig) til Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet. De skal sammenfatte nogle anbefalinger til politikerne på folkemødet til sommer. Anbefalinger skal skabes sammen med jer unge, og der er derfor både en fysisk tænketank med 10 unge, og så jer her i gruppechatten på Cyberhus.

I samme omgang er det også Internet Week Danmark, hvilket byder på en masse forskellige arrangementer om netliv rundt omkring i landet fra d.19-23 April. I gruppechatten d.20 kl.18-21 vil vi snakke om sikkerhed på nettet, jeres bedste tips og tricks til at undgå problemer på nettet, skjulte reklamer og cookies, samt lidt om hacking. Hvis I allerede nu sidder med nogle ideer til hvad vi ellers skal snakke om (indenfor emnet), så skriv det i en kommentar. 

Vi glæder mig til at se jer!

Venlig Hilsen

Rådgiver Signe

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program