Kæreste alle

Tak, for en god gruppechat i går. Det var en åben chat, så vi kom igennem lidt forskellige ting, for eksempel sygdom, konflikter, det at være anbragt i pleje eller på opholdssted, bøger og film, og så selvfølgelig det med de der bokse og kasser, det skriver jeg lige lidt mere om, om lidt. Der var mange forskellige forbi gruppechatten, 15 i alt, i en god aldersfordeling, og I var, som altid, gode til at tage jer af hinanden, lytte og støtte. Der var flere af jer, der var på fra start til slut, og det synes jeg var super fedt.

At blive sat i boks

Da chatten startede var jeg ret hurtig til at sige, at jeg havde et emne, jeg gerne ville snakke om, og det var super fedt, at I var med på den! Det var de der bokse, det handlede om. Jeg havde inden chatten skrevet et blogindlæg (læs det her) om det med at blive sat og sætte andre mennesker i boks, og hvordan det føles, når man sættes i en boks, man ikke synes, man passer i. Jeg fortalte jer om, hvor vigtigt det er, at vi taler højt om de her bokse, vi bliver sat i, så vi kan komme ud af dem igen, og få lov at være os selv. Det kendte I stort set alle sammen godt til, og I var gode til at sætte ord på det, synes jeg. En ung havde følgende overvejelser om den boks, han følte, han blev sat i i skolen: Jeg ved ikke hvilken "boks" de har sat mig i, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke befinder mig i den samme "boks" som dem. Jeg oplever at de ikke tør at snakke med mig og stille alle de spørgsmål de stiller til de andre fra klassen. Jeg tror, at de tror, at jeg måske ikke har de samme grænser som dem? Det synes jeg var rigtig godt skrevet, netop fordi, at man jo godt kan mærke, når de andre sætter en i en anden boks end dem selv (om det så handler om køn, etnicitet, udseende eller noget helt andet), og det kan være en lidt svær oplevelse. For hvordan bryder man ud af de her ideer andre har om en? 

Jeg er bare mig

En anden ung skrev: Altså, min far er fra Irak, men jeg er ikke muslim. Dog spørger folk mig “hvor jeg er fra” og de spørger mig, om jeg hænger ud med danskere, som om jeg ikke selv er det … og jeg er født og opvokset i Danmark og min mor er dansker, så jeg er lige så meget dansk som alle andre i min klasse. Prøver at forklare dem, at jeg bare er dansk, men det er fucking svært, ikke at lyde pissed. Det synes jeg virkelig fik sat ord på noget meget vigtigt, den der følelse af ikke at blive lyttet til, fordi andre har bestemt, hvilken boks man passer bedst i. Det er som om, at den boks man bliver placeret i bliver den man er. Sådan skal det ikke være, vi er ikke de kasser, bokse og kategorier, vi placeres i. Det er vigtigt, at vi viser andre, at de her bokse ikke er den fulde sandhed. 

Del din historie

Kender du også det at blive sat i boks, og er du også træt af det? Så del din historie med os (helt anonymt) og bliv en del af en ny Facebookside - Ud af Boksen - hvor der er plads til alle. På denne Facebookside kan man komme og dele sine egne oplevelser med andre, man kan støtte hinanden, og man kan se, at man ikke er den eneste, der sættes i boks (stadig helt anonymt, hvis man helst vil det). Vi har brug for jeres historier for at komme igang! 

Så del jeres historier her på Cyberhus eller send dem direkte til: UdafBoksen@hotmail.com her kan I bede om at være helt anonyme, eller I kan stå frem med navn, hvis I har lyst. Hvis I skriver direkte til UdafBoksen, må I meget gerne vedlægge et billede af lige det I tænker passer til jeres historie, hvis I har lyst. 

Tak, for en god gruppechat og for jeres historier!

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie