Afhængig af alkohol?
Afhængig af alkohol?
Er jeg afhængig?
I gruppechatten torsdag d.19 november, havde vi besøg af en alkoholbehandler, og mange af jer havde spørgsmål om hvornår man er afhængighed - altså hvornår et forbrug af alkohol bliver et problematisk forbrug. Vi snakkede om at det er rigtig svært at sætte en grænse på hvornår et forbrug af alkohol bliver et problem, og at det et langt stykke hen af vejen er en individuel vurdering. De fleste unge var dog enige om at det er problematisk, når man er til fare for sig selv eller andre. Man bør desuden overveje om det er et problem, hvis ens familie eller venner udtrykker bekymring.
Hvad gør jeg hvis jeg er afhængig?
Hvis du er bange for at du er afhængig eller har et misbrug, vil det være en rigtig god ide at snakke med nogen om det. Overgangen mellem et socialt forbrug og et misbrug/afhængighed er nemlig meget glidende, og det er forskelligt fra person til person, hvor meget alkohol man kan klare før det bliver et problem. Du er altid velkommen til at komme i vores 1-1 chat eller i gruppechatten for at få en snak om dit alkoholforbrug.
Du kan læse mere om afhængighed her!
Hvad gør jeg, hvis jeg kender nogen der er afhængige?
Det er desværre sådan at de fleste kender til nogen som har svært ved at styre sit forbrug af alkohol. Det kan være fordi alkohol er så stor en del af den danske kultur og særligt ungdomskulturen, og derfor bliver der drukket rigtig meget. På tuba.dk og hope.dk tilbyder de rådgivning til børn og unge af forældre med et alkoholproblem.
Du kan læse mere om at få hjælp her!
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Tilføj kommentar