Lokale tilbud - Vesthimmerland

Barnets Blå Hus er et terapeutisk tilbud og værested for børn fra familier med stof- eller alkoholmisbrug og deres familier.

Målgruppen er 0-20 år, som lever i familier, hvor der enten er eller har været en rusmiddelproblematik samt deres forældre. 

Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, og børnene/den unge kan komme alene i huset eller sammen med deres forældre.

Barnets Blå Hus holder til på Banegårdsvej 8, 9600 Aars

Læs mere her

Ungeteamet er Vesthimmerlands Kommunes gratis tilbud til unge imellem 12 og 25 år, der ryger hash, drikker for meget alkohol eller tager stoffer. Der tilbydes anonym rådgivning og længerevarende behandlingsforløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug af rusmidler.

Ungeteamet er et individuelt tilrettelagt tilbud til unge, hvor samtalerne tilpasses de unge.

Ungeteamet tilbyder rådgivning til familie, venner og kærester til unge, der vil gøre noget ved deres forbrug af rusmidler. 

Misbrugsafdelingen holder til på Anlægsvej 32, 9600 Aars.

Læs mere her

Teamet arbejder med forebyggende og trivselsfremmende tiltag for børn og unge i Vesthimmerlands Kommune, i alderen 6-18 år. 

Teamet arbejder med børn og unge, der har svært ved at få dagen til at hænge sammen, svært ved at passe skolen, spise, sove, lave lektier, passe et fritidsjob, dyrke sunde venskaber og netværk. Teamet kan Igangsætte tidlig indsats for kriminalitetstruede unge, både gruppe og individorienteret. 

Du kan bruge Ungeteamet til: Trivselstiltag i skolen. Konfliktmægling i enkelt og gruppe sager - eks. i skolen, i hjemmet og i fritiden. At indgå i et socialpædagogisk forløb med børn/unge og dets familier, så snart der er mistanke om mistrivsel eller begyndende "problem adfærd". 

SSP/ Ungeteamet kan også kontaktes, hvis du er bekymret for dit barn eller andre børn i lokalområdet. Hvis dit barn er ved at blive rodet ind i kriminalitet eller misbrug. Hvis du som forældre har brug for redskaber til grænsesætning, i voksen-Ung relationer, i skolen, i hjemmet eller i fritiden.

SSP/Ungeteamet holder til på Jyllandsgade 37, 9600 Aars (HOTSPOT)

Læs mere og mød teamet her

UU-Vesthimmerland er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 29 år, som bor i Vesthimmerlands Kommune. Elever i folkeskolen vejledes på den enkelte skole og i tilknytning til undervisningen Vejledningen tilrettelægges i et samarbejde mellem UU Vesthimmerlands vejledere, skolen, eleven og elevens forældre.

UU-Vesthimmerland holder til på Jyllandsgade 37, 9600 Aars

Læs mere her

 

Her er du anonym og du kan få op til 20 gratis samtaler.

Ungerådgivningen er for børn og unge, som har brug for nogen at tale med. Hos Ungerådgivningen får du gratis og fortrolig rådgivning af en psykolog. Tilbuddet er for alle børn og unge mellem 12 og 25 år i Vesthimmerlands Kommune, og alle spørgsmål, emner og problemer er velkomne.

Ungerådgivningen har åbent hver mandag og torsdag mellem 15 og 18. Booking pr telefon foregår på 9966 7272 mandag til torsdag fra 9-15 og fredag mellem 9-12.

Ungerådgivningen bor på Jyllandsgade 37 i Aars.

Læs mere her

På Vesthimmerlands Ungdomsskoles side kan du finde alle de aktiviteter og informationer som kunne være relevant for dig som ung i Vesthimmerlands Kommune. Alt fra klubtilbud, knallertkøreskole, fritidsaktiviteter og store arrangementer.

Ungdomsskolen holder primært til på Jyllandsgade 37, 9600 Aars (HOTSPOT)

Læs mere her

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program