Savner Corona

brevkassespørgsmål

Savner Corona

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Nej okay det gør jeg jo ikke. Men jeg savner virkelig hjemmeskole. Jeg er en af dem der virkelig havde det godt med hjemmeundervisning. Der var bare ro og bedre tid. Der var ikke alt muligt andet man skulle bruge tid på. Man kunne bare koncentrere sig, og det savner jeg. Har altid haft det svært i skolen. Ikke så meget med det faglige, men har det ikke godt i klassen. Der er for mange og det larmer hele tiden. Det var virkelig rart at være hjemme, og nu er det endnu værre at gå i skole, fordi jeg har prøvet at være hjemme. Jeg kan slet ikke komme igang igen og jeg er begyndt at pjække. Hvad gør jeg? 

Svar: 

Hej brevkasse skriver Tak for dit spørgsmål. Når jeg læser det du skriver tænker jeg at du ikke er den eneste der har det sådan, men du tør gøre opmærksom på det og det er rigtig godt at du gør det.Jeg kan læse at du savner ro og bedre tid, at tempoet bliver sat ned i hverdagen.Det gode ved at alle i samfundet har været igennem coronatiden, er at der er flere der vil kunne sætte sig ind i hvordan du har det, fordi de også har været nede i tempo.Jeg vil anbefale dig at prøve at tale med din lærer omkring hvordan du har det i skolen, måske er der mange andre elever i din klasse som sidde med samme følelse som dig, men alle forestiller sig at de er helt alene om det, tænk hvis der kunne blive mere ro til fordybelse blot ved at I fik talt om hvor rart det kunne være hvis I sammen kunne skabe en ro i klassen.Gennem dialog med din lærer kunne i sammen måske også finde løsning som gjorde det nemmere for dig at arbejde med de faglige ting, og samtidig skabe den plads til din koncentration som du opdagede i coronatiden. Du skriver også at du er begyndt at pjække, og kan forstå på det du skriver, at det er fordi du har svært ved at overskue hverdagen i skolen. Jeg får lyst til at spørge dig om du har nogen du kan tale med det om? Det kan både være dine forældre, søskende eller gode venner.På det fleste skoler har man nogle medarbejdere som er gode at tale med når man har det som du beskriver det, så jeg vil helt klart opfordre dig til at tage fat i en af dine lærer for at finde ud af hvem der ville være god at tale med for dig. 

slagelsebrians billede
Brian - Rådgiver fra Slagelse kommunes chatteam har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program