Ondt i maven

brevkassespørgsmål

Ondt i maven

brevkassespørgsmål af
Maya
13 år
Oprettet 8 måneder 1 uge siden

Jeg er 13 år gammel og jeg har et problem, som jeg virkelig håber I kan hjælpe mig med. Hver morgen når jeg skal i skole får jeg ondt i maven. Det er som om jeg får en slags knude, der gør mig virkelig ked af det. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor det sker og det gør mig bange. Hvad kan jeg gøre for at få det bedre og stoppe med at have ondt i maven hver dag når jeg skal i skole? Min mor siger at det er noget pjat og jeg skal tage mig sammen. Er der nogen på skolen eller ander steder i kommunen som vil tale med mig? Håber I kan hjælpe mig. Tak på forhånd.

Svar: 

Hej Maya,

Tak for din besked i brevkassen.

Hvor er det godt du rækker ud efter hjælp og rådgivning i din situation. 
Det lyder bestemt ikke rart at have ondt i maven hver dag du skal i skole. Sådan skal man ikke have det. Det skulle helst være en rar følelse man har, når man tager i skole.

Du skal vide at, det bestemt ikke er unormalt at man i perioder føler at det kan være svært at tage i skole af en eller anden årsag. Du fortæller ikke hvad der ligger til grund for denne følelse og knude i maven. Måske ved du det ikke endnu udover, at det gør dig bange, men det er vigtigt du mærker efter og finder ud af hvad det er der går dig på. Så du kan gøre noget ved det der gør dig ked af det og bange.

Du fortæller din mor siger det er noget pjat, og du skal tage dig sammen. Prøv at snakke med din mor igen og fortælle hvordan det påvirker dig, nogle gange skal man sige det et par gange inden det går op for ens forældre/mor, at man faktisk mener det og er ked af det.

Det kan også være din lærer på skole eller en anden voksen som du har tillid til vil lytte og hjælpe dig. Det ville være godt at tage kontakt til din klasselærer så vedkommende ved hvordan du har det i skolen og kan hjælpe dig samt støtte dig i det der kan være svært.

I Skanderborg har vi også et gratis anonymt rådgivningstilbud til unge som heder Ungevejen. Der er ingen venteliste og du kan tage kontakt til dem med det samme så vil de rigtig gerne hjælpe dig. Du kan kontakte dem på mail: ungevejen@skanderborg.dk eller møde op i deres rådgivning. 

Du finder adresse samt meget mere om det gode tilbud på: Ungevejen for unge - Skanderborg Kommune

Personalet i ungevejen hjælper rigtig mange unge - og de kan også hjælpe dig. 

Håber du får åbnet op for hvad der er svært lige nu og gør dig ked af det. Det at få sagt det højt og få talt det igennem med en tillidsvoksen vil gøre dig mere bevist om, hvad der for dig er det bedste at få hjælp til samt ændre på.

Håber du får talt med en voksen som kan guide og støtte dig i en hverdag på skolen som fremadrettet giver dig glæde.

Hilsen Louise 

 

 

DMKLouises billede
Louise fra DMK i Skanderborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program