Kære deprimeret pige.

Mange tak for dit brev. Godt du skriver, det er første skridt til at få det bedre – det er en handling. Når man oplever følelsen af at ting hober sig op så man næsten ikke længere kan få luft, som du beskriver – skal der handlinger til.

Allerførst vil jeg sige, at det er meget forståeligt, at du lige nu har det sådan, at det hele er for meget. Din krop og psyke reagerer sundt med at sende nogle signaler om, at du er alt for overbelastet. Det er vigtigt at tage alvorligt.

Hvor er det spændende, at du har en læreplads som bager, og samtidig har mod på at gå i gang med at tage kørekort. Øv at du ikke bestå første gang til teoriprøven, det havde du fortjent. Jeg tror på, at det går godt næste gang, du tager prøven. Du har været så ihærdig med forberedelsen. En konsekvens af for lang tid i et for højt stressniveau er, svækket koncentrationsevne. Udover kørekortet, står du i et uddannelsesforløb, der dagligt kræver meget af din koncentration og energi.

Det lyder til, at det ikke er noget nyt at din far har lange perioder, hvor han drikker alkohol. Du har i flere år været vant til at tage ansvaret for at tingene fungere hjemme, når din far slipper ansvaret ved at drikke. Det er bestemt ikke i orden, at det er blevet din opgave at skulle sørge for aftensmaden til dig og din bror, rydde op og meget andet. Du har sikkert ikke følt, du har haft et valg, for selvfølgelig vil du, ligesom andre unge jeg taler med, gøre alt hvad du kan, for at din lillebror skal have det godt. Mon din bror kommer på samvær hos far – jeg får fornemmelsen at du bor fast hos far.

Det har slidt så meget på dig, så du nu mærker, at du har været under en langvarig belastning. Det er klogt tænkt af dig at overveje, om du lider at stress og/eller depression. Det kan meget vel være. Er det mon en test du selv har foretaget eller har du talt med din læge om det. Hvis ikke du har talt med din læge, vil jeg anbefale dig at gøre det. Fortæl også meget gerne din læge om, hvordan det er derhjemme.

Måske du tænker, at det kan du simpelthen ikke……. Måske du har tænkt det rigtig mange gange, når du har haft lyst til at betro dig til en voksen.

Mange unge jeg taler med, har tænkt sådan. Det er eks. fordi de synes, de forråder deres forældre, hvis de siger noget. De er bange for forældres eller andres reaktion. Måske er de også bange for hvad der sker, hvis nogle myndigheder får noget at vide om det. Både du og din lillebror er jo under 18 år, hvilket betyder, at kommunen er forpligtet på at hjælpe dig og din familie, når der er ting som bøvler derhjemme, så man ikke trives.

Hvis du tænker nogle af de her ting, forstår jeg det godt……… det er et rigtig fint og godt skridt, at du nu i første omgang åbner op anonymt. Du ved, at du hverken kan eller skal klare det her alene. Det kommer til at gå alt for meget ud over både dig og din lillebror.

Og i virkeligheden også din far. Ingen forældre ønsker at være forældre på en måde, så børnene lider og må tage et ansvar, de ikke skulle tage. Heller ikke din far dybest inde.

Du nævner slet ikke din mor i din beskrivelse. Der kan der naturligvis være flere grunde til. Måske betyder det, at du har mistet din mor eller mistet kontakten til mor, måske vælger din mor ikke at se det der foregår hos far. Hvis det er muligt for dig, ville det være så godt, hvis du turde tage en snak med din mor omkring livet hjemme hos far. At det går dig på og at din far ikke er i stand til at passe på dig og din bror, når far er i den lange periode, hvor han prioriterer alkoholen. Kan du af en eller anden grund ikke tale med din mor, skal du finde en anden voksen, som kan hjælpe dig. Det kan være en anden voksen fra familien, fra din arbejdsplads, en ven af familien, en nabo eller som tidligere nævnt din læge. Jeg vil virkelig håbe, at du tør bryde tavsheden og finde en voksen person. Vedkommende vil kunne hjælpe dig med at komme videre i processen til at få det bedre.

Sammen kan I finde ud af, om der i nærheden af hvor du bor, er BRUS eller et tilsvarende sted, hvor børn og unge kan få støtte og hjælp, når alkoholen fylder i familien. Ungdomscentret vil også være et godt sted at kontakte. Find hjemmesiden for stedet, hvor kontaktoplysninger står. Ret henvendelse allerede i morgen – selvom du har lange arbejdsdage, kan du ringe eller skrive i en pause. Hvis du siger til din bagermester, at du har brug for at have tid til at få ordnet nogle vigtige private ting, er jeg sikker på, at din mester bakker op om at du får tiden til ringe eller skrive. Du skal ikke længere gå med følelsen af at være alene og ensom med disse problemer, det har du gjort alt for længe.

Hver torsdag mellem kl. 18 til 21 kan du finde BRUS på chatten, uanset i hvilken kommune du bor. Her er du meget velkommen f.eks. hvis du fortsat er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Mange hilsner Lena

 Spørgsmål og svar er blevet overført til vores nye brevkasse på UngBrus.dk. Se det her.