Skoletræt
Skoletræt
Jeg kæmper med at være skoletræt. Jeg føler, at jeg mister motivationen, og det bliver sværere og sværere at finde noget som helst godt ved at gå i skole. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og det påvirker hvordan jeg har det psykisk. Har du nogen råd til, hvordan jeg kan ændre det her?
Hej med dig! Det er super hårdt at være skoletræt og skulle møde op et sted hver dag til noget som man faktisk ikke har lyst til! Jeg bliver nysgerrig på om du har talt med dine lærere om det på skolen? De vil helt sikkert gerne hjælpe dig med at øge motivationen, for det er motivationen, der skal være med til at give dig energi til læring og til det sociale liv i skolen. Generelt tænker jeg at vi skal have de voksne i spil i forhold til din problemstilling. Jeg vil derfor også forslå dig, at du taler med dine forældre om at du er skoletræt, og at dine forældre kontakter din UU-vejleder på skolen. UU-vejledere er på mange måder rigtig gode til at hjælpe med at finde løsninger/forandringer. Frem for alt er de vant til at tale med unge som har samme problemstilling som din, og de vil måske også kunne give dine lærere noget sparring på hvad der er brug for i undervisningen eller i klassen for at skabe mere energi. Jeg er også nysgerrig på hvordan din sociale trivsel er i skolen. Det kan være rigtig svært at hanke op i sig selv, hvis man føler at man er udenfor et fællesskab, eller hvis man er i et fællesskab, hvor man ikke helt føler, at man kan være sig selv. Du er velkommen til at sende os bonusinfo her i brevkassen. Du kan også skrive til vores chatfunktion, og slutteligt vil jeg henvise til vores frivillige tilbud Okay Ung, hvor du kan få samtaler om lige det, der fylder for dig. Du læse mere om Okay Ung på Okayung.dk, hvor du også finder aktuel kontaktinfo. Kærlige tanker og en masse energi din vej! KH Maria Hedegaard, Okay Ung
Tilføj kommentar