gruppepress

brevkassespørgsmål

gruppepress

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hello, jeg er my name is S. Jeg i skole i danemarkn og jeg baliver mobet. Miene venner siger mig skal skal kaste sten på vindue. Jeg gøre det og får problems. What i skal gøre?

Svar: 

Hej S 

Tak for din besked:) 

Det er aldrig rart at føle sig udsat for drillerier eller mobning af andre, og det kan faktisk være super svært at få sagt fra og stå op for sig selv. Derfor vil vores svar i brevkassen til dig  handle lidt om grænsesætning. 

Det er vigtigt at sige nej

Først og fremmest skal du lytte til dig selv. Du har jo allerede svaret på dit eget spørgsmål; nemlig at det kun vil give dig problemer at kaste sten på et vindue, og rigtige venner vil selvfølgelig ikke sætte dig i problemer, så "Dont go there":)

Men hvad skal man så gøre når man er ung, og bare gerne vil være en del af et fællesskab og slippe for at blive mobbet? - Man skal finde ud af hvad man kan stå inde for. Hvordan man gerne selv vil være en god ven. Man skal mærke efter inden i, hvad der gør én glad, men også hvad der gør én ked af det. Og så er det faktisk mere end okay at sige fra. Man kan sige nej tak på mange måder. Men vigtigst af alt så skylder du ikke nødvendigvis nogen en forklaring på hvorfor du grænsesætter. Det er faktisk helt okay blot at sige "nej, det har jeg ikke lyst til". Du tager vare på dig selv ved at sige nej overfor ting, som du kan mærke ikke er gode for dig, og det er mega sejt. Det kræver øvelse at sige fra, men det er vigtigt at vi øver os i det allesammen. 

Husk at man også kan bede andre om hjælp til at sige fra

Hvis du oplever at du bliver mobbet, skal du gå til de voksne og bede om hjælp. Det at blive mobbet, er ikke noget som du kan løse af dig selv, og det er helt ok at spørge om hjælp. Det er også at sætte en grænse op for sig selv at man rækker ud til andre for at få stoppet noget, som ikke er okay.

Kærlige hilsner til dig S:)

Maria Hedegaard,

Okay Ung

 

Maria - Ungerådgiver i Odders billede
Maria, Ungerådgiver i Odder har svaret på dette spørgsmål

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program