Venner
Venner
Hejsa Jeg har problemer med mine venner. Jeg er medløber og bange for at blive kriminel. Vi er gået fra at lave sjove scammes til at være kriminelle. I starten var det bare drengestreger som at tage skilte og tegne på skilte og flytte rundt på ting om aftenen. Men sidst vi var sammen stjal de en scooter og som medløber er jeg jo også skyldig. Nu er jeg bange for at blive fundet af politiet og anholdt. Jeg er glad for mine venner, som er de eneste jeg har, men jeg vil ikke være kriminel. Hvad skal jeg gøre? PLS. Help. Tror det bliver endu værre her til nytårsaften.
Hej og godt nytår.
Håber ikke det gik for galt nytårsaften.
Først og fremmest er jeg da glad for at du erkender, at retningen du går i, er forkert.
Tror du det er muligt, at de andre i gruppen måske har det lidt på samme måde som du? Altså at de egentlig og dybest inde heller ikke synes at det I går sammen og laver er rigtig og "enormt fedt" Vi oplever ofte, at et gruppepres kan være falsk. at man gør ting som man tror de andre synes er sejt og cool. Vi kender det også fra alkoholindtagelse. Ofte drikker unge mere fordi de tror de andre forventer det af en. Vi kalder det også falsk gruppepres.
Hvad tror du der ville ske, hvis du på et godt valgt tidspunkt snakker med dem om det? Måske begynde med dig selv. At du har det skidt med at sætte din fremtid over styr, ved evt. at blive fanget, få en dom med plet på straffeattest osv. Måske de så også tænker lidt mere over det.
Hvad ville der ske hvis du begyndte at vælge fra, lige inden I går igang med noget "sjovt"? Ville de vælge dig fra, eller ville I stadig være venner, også selv om du ikke går med når de andre laver kriminalitet.
Hvis du ikke tror på at det er muligt, at vende gruppen, så I fremover ikke laver kriminalle ting, så bør du nok arbejde hen på at få skiftet vennekredsen ud. Jeg er med på at det kan være en svær øvelse at gå igang med. Men du har jo selv erkendt, at det ikke kan fortsætte på denne måde. Går du i Ungdomsklub. Dyrker du idræt. Har du andre fritidsinteresser, som kan bringe dig et andet sted hen, end sammen med gruppen. Alllesammen spørgsmål som kan bringe dig lettere igennem et evt. brud med gruppen.
Du skriver ordet medløber. Måske du kan arbejde på at blive frontløber i stedet for. At det er dig der først ændrer retning og finder på nye og andre sjove ting I kan beskæftige jer med i fritiden.
Ønsker dig alt mulig held og lykke med ændringen i dit liv. Det er vigtigt det du har gang i, og det er helt rigtig hvad du vil ændre :-)
Skriv igen hvis du har flere spørgsmål.
Vh Brevkasseredaktøren