Netliv

Få gode tricks til hvordan du bedst bruger bl.a. facebook, instagram og formspring, eller læs om, hvordan du shopper sikkert på nettet.

Tilbage til alle artikler

Rens dit digitale omdømme

Af Pernille Tranberg

Digitale fodspor

Robert på 16 år skal til USA som udvekslingsstudent. Han skal bo hos en familie i den sydlige delstat, Alabama, og gå på amerikansk college - en kæmpe oplevelse for mange unge europæere. Men inden afgang får han pludselig en mail, der giver uro i maven. Den er fra den amerikanske families repræsentant, der er ansat til at screene (undersøge) de unge. Familierne lader ham bo hos dem gratis og vil derfor have nogle ordentlig unge. Repræsentanten skriver til Robert, at han med det samme skal gå ind og "rydde op i sine digitale fodspor". Han har nemlig skrevet et sted på Vine og Twitter, at han er ateist. En ting, som de færreste danskere vil løfte øjenbryn over, men som mange amerikanere anser som en meget barsk religiøs ytring. Især en familie som den i Alabama, der går i kirke hver søndag. Robert får renset ud, han kommer til USA og alt går godt. En enkelt gang får han dog stuearrest, fordi han optræder på et billede på Instagram med en flaske vand i den ene hånd, og den anden arm rundt om en ven, der har en øl i den ende hånd og giver fuckfingeren med den anden. 

Hvad siger nettet om dig?

Historien skal illustrere, at hvis man ønsker at komme til USA som studerende, på college, universitetet eller arbejde for en spændende amerikansk virksomhed, så skal man have styr på sine digitale fodspor. Også virksomheder i den arabiske verden og i Asien har et andet syn på mange ting som f.eks. alkohol og religion end danskerne. Danske virksomheder laver også social profiler på jobansøgere. Derfor bør alle overveje ikke at dele oplysninger på sociale medier, som er følsomme. Nu er privatliv (retten til selv at bestemme, hvem der ved hvad om en og hvornår) meget individuelt. Så det handler om, hvad DU synes er privat. Men der er nogle områder, hvor man lige skal tænke sig om, inden man deler det, fordi det er oplysninger, som kan ødelægge ens chancer senere i livet. Der er en god grund til at kvinder fx har ret til selv at bestemme, hvornår hendes arbejdgiver skal vide, at hun er gravid; Hun risikerer nemlig at blive diskrimineret - dvs miste sit job på det. 

De oplysninger du bør være varsom med at dele, fordi de generelt kan betragtes som følsomme, er følgende:

  • religion
  • politiske holdning
  • seksuelle orientering
  • helbred - herunder fx kronisk sygdom
  • din og dine forældres økonomi

Derudover bør du overveje ikke at dele følgende pga risici for indbrud og tyveri - herunder ID-tyveri

  • dine rejse (planer)
  • din løbe,- cykel rute
  • din lokation (slå den fra på alle de apps hvor det ikke er absolut nødvendigt)
  • din fødselsdato

Her kan du læse mere om hvad det vil sige at være gennemsigtig på nettet

Har du oplevet at nogen vidste mere om dig end du havde delt med dem? "Facebook-stalker" du andre fordi du er nysgerrig?

Deltag i debatten

Om forfatteren:

Pernille Tranberg kender mange gode fif til at kontrollere sin digitale identitet. Hun bruger flere forskellige identiteter på nettet og kender værktøjer, der sikrer, at hun ikke får højere priser eller andre ved, hvor hun er. Hun har skrevet bogen "Fake it" om hvordan virksomheder overvåger os og bruger vores data. Hun er også medansvarlig for websitet License2share.dk som er målrettet teenagere. Hun rådgiver også virksomheder om dataetik. 

 

Gennemsigtighed på nettet

Af Pernille Tranberg

Overvåget?

Alt hvad vi laver på nettet på vores computere og mobiler blive tracket, gemt og brugt. Alt hvad vi fortæller om os selv på de sociale medier, liker, deler og klikker på bliver tracket, gemt og brugt. Mange apps suger data ud af vores mobiler uden at vi er klar over det - vores kontakter, vores fotos og vores lokation (der hvor vi er). Nogle gange sker dette til vores fordel, fx får vi gratis adgang til noget eller vi får tilbud, som måske er relevante. Andre gange bliver vi spammet, får priser der er for høje, eller mister en mulighed for noget spændende. Så det kan både være godt og skidt, at vi, som mennesker, er mere og mere "gennemsigtige". Men som samfund er det noget rigtig skidt, at andre ved mere om os end vores nærmeste venner. At vores data kan bruges til at forudse ting om os, som vi måske slet ikke selv ved.

Men hvorfor pokker er denne gennemsigtighed noget skidt? 

Det er den fordi vi bliver mere sårbare, hvis vi er gennemsigtige. Hvis du pludselig bliver uvenner med en, som kender alle dine hemmeligheder og derfor afslører dem? Eller hvis dit supermarked ved, at du er afhængig af Cola Zero og sætter prisen op, fordi det ved, at du køber dem alligevel? 

I et godt demokrati er det dem, som har magten - altså staten, virksomhederne og organisationer - der skal være gennemsigtige. De skal fortælle os, hvordan de arbejder, de skal være åbne om det. Men individerne i et demokrati har lov til ikke at være gennemsigtige, til at være lukkede og passe på sig selv. Det er derfor, at demokratiske samfund har aftalt nogle rettigheder, fx ret til at være bøsse, sort, kvinde, handicappet uden at blive diskrimineret. Hvis man bliver diskrimineret, er der nogle regler, som kan beskytte dem og straffe dem, der diskriminerer. Man har retten til at være anonym og hemmelig. F.eks. så var jøderne ikke anonyme eller hemmelige under 2. verdenskrig. De var registreret, og det betød, at nazisterne bare kunne åbne det register og identificere alle jøderne og slå dem ihjel. I Rusland og i mange arabiske lande er bøsser (homoseksuelle) f.eks. ikke velkomne - ja nogle steder bliver de slået ihjel. Hvis du er bøsse og rejser meget, er det måske en dårlig ide at det er åben tilgængelig information ude på nettet. 

Hold kortene tæt på kroppen

Der er mange gode grunde til ikke at fortælle alt om dig selv til alt og alle, og hvis du ikke ønsker det men gerne vil være med, så kan du fx bruge et andet navn end dit eget på sociale medier som Facebook, Instagram og SnapChat. Du kan bare fortælle dine nærmeste venner, som du er på sociale medier med, hvad dit alias/kælenavn/pseudonym er. Men resten af verden kan ikke finde dig.

Her kan du læse om hvordan du renser dit digitale omdømme

Har du prøvet at blive valgt fra pga. noget du har delt på de sociale medier? Måske er du kommet i problemer med dine forældre?

Deltag i debatten

Om forfatteren:

Pernille Tranberg kender mange gode fif til at kontrollere sin digitale identitet. Hun bruger flere forskellige identiteter på nettet og kender værktøjer, der sikrer, at hun ikke får højere priser eller andre ved, hvor hun er. Hun har skrevet bogen "Fake it" om hvordan virksomheder overvåger os og bruger vores data. Hun er også medansvarlig for websitet License2share.dk som er målrettet teenagere. Hun rådgiver også virksomheder om dataetik. 

Falsk Facebook?

Af Lea Markersen

Falske Facebook-sider lokker med konkurrencer og sælger dit ”like” 

Konkurrencer på facebook, hvor du kan vinde dyre præmier kan virke lokkende, når det eneste de kræver, er at du synes godt om og deler et opslag. Men pas på – det kan være falske sider, der videresælger dit like i stedet for at trække en vinder.

Dit ”like” på en facebook-side er penge værd

Når du synes godt om en Facebook-side, betyder det, at siden får mulighed for at vise dig deres opslag. Opslaget kan for eksempel bruges til at vise dig reklamer for en række produkter, som du måske vælger at købe. Og det er derfor, virksomhederne er interesserede i dit like.

Facebook-sider med mange likes har derfor stor værdi som markedsføring og de kan sælges videre. Forbrugerombudsmanden blev i 2014 gjort opmærksom på, at Facebook-sider blev solgt videre, for eksempel når en side har fået 10.000 likes.

Siderne kan bruges til at fylde reklamer ind i dit nyhedsfeed, som du slet ikke har bedt om. For eksempel fik du engang reklamer fra webshoppen pottelotte.dk, hvis du havde liket siden "Mor? hvornår skal vi spise?" Om 5 min! - 30 min senere "YEAH RIGHT?”.

Konkurrencer når langt ud

Facebook-sider får hurtigt mange likes gennem konkurrencer. Fordi hvis du har chancen for at vinde en designertaske eller et dyrt kamera – så liker og deler du måske gerne et opslag. Og det gør mange andre også. Der bliver desværre bare aldrig annonceret en vinder, og i stedet bliver dit like brugt til at vise dig reklamer. 

Velgørenhed kan også bruges til at skaffe likes. I 2013 lovede en falsk Facebook-side for eksempel 50 øre for hvert like til indsamlingen Knæk Cancer. Men de 216.000 likes, siden nåede op på, gav ikke en eneste krone til indsamlingen.

Vinderen bliver bare aldrig trukket

Konkurrencerne er tit imod Facebooks egne regler. Sider må ikke kræve, at du deler et opslag for at deltage i en konkurrence. De må heller ikke reklamere med, at du får større vinderchancer ved at dele opslaget. Falske Facebook-sider og konkurrencer, der bryder reglerne, kan du anmelde til Facebook. Så er du med til at sørge for, at de falske sider bliver lukket.

Deltager du tit i konkurrencer på Facebook? Har du nogensinde vundet noget?

Deltag i debatten

Om forfatteren:

Lea Markersen er uddannet Cand. Jur. (jurist/advokat). Hun har gennem de sidste 4 år, været ansat i Forbrugerrådet TÆNK - både i den juriske rådgivning og den politiske afdeling. Hun har gennem sit arbejde, fået et bredt kendskab til reglerne for markedsføring, købelov, reklamationsret og andre generelle forbrugerrettigheder. Som forbrugere bliver vi mødt med reklamer hver eneste dag- både på INstagram, Facebook, på nettet, i fjernsynet, i avisen osv. - så Lea mener at det er vigtigt at vi i Danmark har nogle regler, der beskytter os mod reklamer i forklæding, som f.eks. kan være udformet som blogs, anbefalinger fra kendte eller andre personer på de sociale medier.

Er computerspil farlige?

Af Jesper Krogh Kristiansen

Computerspil har i årenes løb fået skyld for mange ting. De gør dig voldelig, de gør dig tyk og fed af at sidde stille. De gør dig afhængig og de narrer dig til at bruge for mange penge. Rune Kristian Nielsen er spilforsker på IT Universitetet i København, og han har brugt de sidste par år på netop at undersøge, om anklagerne har noget på sig. Passer det, at spil ligefrem kan være farlige?

Vold, afhængighed, fedme og skæve albuer

“Historisk set har man mest været bekymret for, om man blev voldelig af at spille computerspil, end om spillene var så sjove, at man kunne komme til helt at glemme virkeligheden og blive afhænging af spillene,” forklarer Rune.

Men det var ikke kun hvad computerspil kunne medføre af psykisk ubehag, som man var bekymret for. “Der har også været bekymringer om, hvilke fysiske konsekvenser det kunne have at spille for meget. Kunne man måske ødelægge sin albue og sine fingre? Ville man blive overvægtig? Kunne man risikrere at få epilepsi?”

Lurer faren i online-fællesskabet omkring spillene?

Men spørger man Rune om, hvad han selv tror kan være farligt ved spil, så er det et helt andet område han trækker frem. For han tror ikke på, at man kan blive afhængig af spil, som hvis det var et narkotisk stof.

“Hvis jeg skulle pege på noget, som vi skulle være mere opmærksomme på, så tror jeg faktisk at det skulle være den kultur der kan blomstre op i de her online-rum, som spillene skaber,” forklarer han.

“Jeg tror ikke, at der i selve spillenes programmering er noget, som er "rigtig" farligt. Men der kan godt opstå en subkultur, hvor nogen sidder i deres egen osteklokke, og forstærker hinanden. Men det er jo ikke noget der er unikt for computerspil. Det er lige så meget noget vi ser på f.eks. Facebook.”

I hans øjne, er det næsten umuligt at undgå i online-fællesskaber. “For hvis jeg nu sidder og spiller DOTA og mobber nogen for sjov, så kan jeg jo ikke vide, om dem i den anden ende også synes det er sjovt,” forklarer han.

Pas på pengene!

En ting, man skal være opmærksom på, er, når spillene prøver at lokke penge ud af dig. Noget der kan være svært at gennemskue, selv for en rutineret spilforsker. “Personligt elsker jeg at spille FIFA,” fortæller Rune. “Og de har jo et game-mode som hedder Ultimate Team, som er baseret på sådan nogen samlekort. Og der kan jeg da selv være utroligt fristet til at putte penge i.”

Tidligere skulle man bare være på vagt overfor de spil, der var gratis, men også spil, som man allerede har købt og betalt én gang, prøver nu også at få dig til at bruge flere penge, fortæller Rune. “Så det kan være virkelig svært at forberede sig på. Det er jo heller ikke noget vi har udviklet et "rating-system" til at vurdere, på samme måde som vi har en aldersklassifikation af spil i forhold til hvor voldelige eller uhyggelige de er. Så det er svært at vide, hvor mange tricks et spil vil bruge, for at hive penge ud af lommen på dig,” siger han.

“Der er jo nogen computerspil, som ikke er særligt aggressive, og bare lader fans’ne bruge de penge de nu har lyst til, men så er der også andre, som bruger nogen tricks, som mange måske ville kalde lidt mere ‘The Dark Side!’,” siger han med et grin.

Hvilke spil spiller du? Har du oplevet noget dårligt ved at spille? Hvad er det bedste?

Deltag i debatten

Læs mere om computerspil her

Om forfatteren:

Jesper Krogh Kristiansen er selvudlært spiludvikler og lyddesigner. Han har både været involveret i en lang række danske spilprojekter, samt udviklet spil på egen hånd. Han har i mere end 10 år skrevet om spil for bl.a. IGN, Eurogamer, MX og Soundvenue, og fungerer også som konsulent i spilbranchen med speciale i PR og fundraising. Han har skrevet den hidtil eneste bog der findes om dansk spilhistorie, "Store drømme, små mirakler" og fungerer også som foredragsholder og underviser indenfor spiludvikling. Han var gæsterådgiver i gruppechatten her på Cyberhus d.11-02-2016.

Hvorfor er det sjovt at spille computerspil?

Af Jesper Krogh Kristiansen

Spil er er spændende - ingen tvivl om det. Computerspil er et af de yngste medier vi har, men på rekordtid har det vokset sig mindst lige så stort som musik og film - både i forhold til, hvor mange penge vi bruger på det, og hvor meget tid vi tilbringer i selskab med spillene. 

Men hvad er det ved spil, der gør, at man nogen gange bare kan blive ved og ved? Hvad er det, der gør, at du bare lige skal have en tur, en kamp eller en mission mere, inden du slukker? Det er gode spørgsmål, og en af grundene til at Rune Lundedal Nielsen, spilforsker på IT Universitetet i København, i flere år har studeret, hvad det er der gør spil tiltrækkende, og om de måske også er farlige at spille.

Computerspillere er sociale, nysgerrige og kan li’ at konkurrere

Rune forklarer, at man faktisk allerede ved en del om, hvorfor der er så mange, der spiller. Den amerikanske forsker Nick Yee har interviewet flere tusinde computerspillere, og han er kommet frem til, at der er tre overordnede grunde til, at folk spiller: “For det første er der er mange, der rigtig godt kan lide at udforske nye verdener. De kan godt lide at kaste sig ud i ukendt territorie og komme hele vejen rundt i de her universer,” fortæller Rune om den første gruppe spillere.

“Så er der nogen, der primært spiller for det sociale. De spiller for at snakke med andre mennesker, for at hjælpe hinanden, få venner og den slags,” fortæller Rune, inden han går videre til den sidste gruppe - Dem, der spiller computerspil for at kunne konkurrere med andre. “Personerne i denne gruppe vil måske stige hurtigt i level, blive den første på serveren der opnår et eller andet eller de vil gerne, som mig selv, konkurrere med andre mennsker og komme op i første division,” forklarer Rune

Spil kan meget af det samme, som den virkelige verden kan

Men er det fordi, at spil kan noget særligt, at de kan være så tillokkende?

“Jeg ved faktisk ikke om computerspil kan noget, som den virkelige verden ikke også kan, bare på andre måder,” siger Rune Lundedal Nielsen. “Mange af de venskaber man får, når man spiller computerspil, kunne man jo også få, hvis man gik til spejder i stedet for. Og det er jo ikke fordi, at man kan have en fantasi i et computerspil, som man ikke kunne have i en bog eller en  film eller kunne tænke sig til i sin fantasi.”

Men måske er der bare nogen ting, der er lettere i spil, forklarer Rune. “For det er nok lettere at finde nogen at tage på raid med i World of Warcraft, end der er bare at gå ned på hjørnet og vente på at møde nogen dernede.”

Det gode og det farlige ved spil er to sider af samme sag

Rune fortæller også. at mange af de gode sider der er ved spil, faktisk er de samme ting, som kan skabe problemer. “Dem, der spiller de her sociale spil, oplever jo, at de får en hel masse venner inde i spillet,” forklarer han. “Men samtidigt er det jo også alle de venner, og alle de forventinger og forpligtigelser der følger med at have venner, der gør, at de har konflikter med deres forældre eller famile, som hellere vil have at de er sammen med dem end at spille.”

“Vi hører jo om, hvordan World of Warcraft er virkelig godt, fordi det udvikler nogen lederevner, som man måske kan bruge ude i den virkelige verden,” siger Rune om nogen af de gode ting, som spil kan. ” Men konflikterne kan så opstå, når spillene stiller krav og kræver opmærksomhed. Men det er jo netop også de krav, som spillet stiller, der udvikler de her kompetencer.”

Er du hardcore gamer? Eller total noob? Hvad siger dine forældre?

Deltag i debatten

Læs mere om computerspil her

Om forfatteren:

Jesper Krogh Kristiansen er selvudlært spiludvikler og lyddesigner. Han har både været involveret i en lang række danske spilprojekter, samt udviklet spil på egen hånd. Han har i mere end 10 år skrevet om spil for bl.a. IGN, Eurogamer, MX og Soundvenue, og fungerer også som konsulent i spilbranchen med speciale i PR og fundraising. Han har skrevet den hidtil eneste bog der findes om dansk spilhistorie, "Store drømme, små mirakler" og fungerer også som foredragsholder og underviser indenfor spiludvikling. Han var gæsterådgiver i gruppechatten her på Cyberhus d.11-02-2016.

 

Medierådet for Børn og Unge

Medierådet har to primære opgaver:

Medierådets Videncenter 

Centeret har som formål at vejlede og informere om, hvordan børn og unge kan bruge sociale medier og nye online teknologier på en positiv og ansvarlig måde, samt at udruste forældre og lærere med brugbar viden om emnet. Medierådet arbejder tæt sammen med en række vigtige partnere og står hvert år bag mange forskellige initiativer, debatter, kampagner, materialer og virtuelle indslag. Derudover samarbejder videncenteret med forskere og universiteter om indsamling af viden på feltet samt udgivelse af undersøgelser og rapporter. 

Medierådet for Børn og Unge har fungeret som nationalt videncenter under EU-Kommissionens Safer Internet Programme siden 2004. Videncenteret indgår i det internationale awareness netværk Insafe, som består af 30 andre videncentre i Europa. Tilknyttet Videncentret er en hotline, hvor man kan anmelde børnepornografi på nettet, koordineret af Red Barnet, samt en helpline, hvor børn kan søge hjælp, koordineret af Cyberhus. 

Medierådet - vurderingsudvalget

Medierådet for Børn og Unge vurderer film og videoer for at beskytte børn og unge. Medierådet sætter så at sige samfundets officielle grænser for, hvad mindre børn bør se af levende billeder. Medierådet er nedsat af Kulturministeriet for at aldersmærke film samt vejlede forældre om film og computerspil. Ifølge filmloven skal Medierådet vurdere alle film og trailere, der skal vises i biografen, sælges eller udlejes på dvd til børn under 15 år i Danmark. Medierådets vurderingsudvalg, der består af Medierådets formand og en række børnesagkyndige medlemmer, gennemser og klassificerer filmene. Vurderingsudvalget skal vurdere, om film kan være skadelige for børn. Ved film forstås biograffilm, trailers og DVD m.m. 

Du kan læse mere her

 

Snapchat Privatindstillinger

Hvordan bevarer jeg styringen?

Ændre privatindstillinger

Som standard er det kun brugere, som du tilføjer til din venneliste, der kan sende dig Snaps. Hvis nogen, du ikke er venner med, sender dig en Snap, så vil du modtage en notifikation, at de har tilføjet dig, men du vil først modtage Snappen, når du tilføjer dem til din venneliste.

Ændr hvem der kan sende dig Snaps

Klik på spøgelsesikonet på din kameraskærm for at tilgå din profil, og dernæst møtrikken  øverst til højre af skærmen.

Klik på ‘sende mig Snaps...’ valgmuligheden og vælg enten:

‘Alle’ - Dette tillader alle at sende dig Snaps (også fremmede).

‘Mine venner’ - Kun din venner kan sende dig Snaps.

Ændr hvem der kan sende dig Historier

Klik på spøgelsesikonet på din kameraskærm for at tilgå din profil, og dernæst møtrikken  øverst til højre af skærmen.

Klik på ‘Se Min Historie...’ valgmuligheden og vælg enten:

‘Alle’ - Dette tillader at alle kan se dine Historier (også fremmede).

‘Mine venner’ - Kun dine venner kan sende dig Snaps.

‘Tilpas’ - Dette tillader dig at vælge hvilke venner, der kan se dine Historier.

For at rydde en samtale, så klik på spøgelsesikonet, dernæst møtrikken  øverst til højre af skærmen og scroll ned og find ‘Ryd samtaler’.

Hvordan Blokerer og Sletter jeg?

Når du blokerer nogen på Snapchat forhindrer du vedkommende i at sende dig Snaps, Chats eller kunne se dine Historier. Hvis du sletter nogen, vil de ikke modtage dine Snaps, men de vil stadig kunne sende Snaps til dig. For at blokere eller slette en kontakt:

Klik på det brugernavn du ønsker at blokere eller slette under dine ‘Mine Venner’ siden.

Klik på møtrikken  ved siden af navnet.

Vælg ‘Bloker’ for at forhindre Snaps, Chats eller at de kan se dine Historier.

Vælg ‘Fjern ven’ for at fjerne dem fra din venneliste.

Fjern blokeringen på en bruger

For at fjerne blokeringen på en bruger, så skal du klikke på møtrikken  ved siden af deres navn. Vælg ‘Fjern blokering’, og brugeren bliver så føjet tilbage til din venneliste.

Youtube privatindstillinger

Ved du hvem der kan se din YouTube aktivitet?

Hold din YouTube aktivitet privat

Log på din YouTube konto for at gå til dine "YouTube"-indstillinger. Klik på dit lille profilbillede øverst til højre og klik dernæst på tandhjulet. 

Så får du en oversigt over kontoindstillinger i menuen til venstre. Klik på "Privatliv" og, hvis du ønsker, så sørg for der er flueben i boksene, der tillader at likes, oprettede playlister og abonnementer er private.

Her kan du også vælge hvad der skal vises omkring din "Aktivitetsfeed". Sørg for at der ikke er flueben i boksene, hvis du ikke ønsker at dele dine aktiviteter, fx når du føjer en video til en offentlig playliste eller kan lide en bestemt video.

Ved du hvem der kan se dine videoer?

Uploader du en video på YouTube sættes den automatisk til at være "offentlig", dvs., alle kan se videoen.  Dette kan du ændre under dine videoindstillinger. Klik på dit profilbillede øverst til højre og dernæst "Skaberstudie".

Gå til "Videoer" i venstre menu. Så får du en liste over dine uploadede videoer. Klik på "Offentlig ikonet" til højre for videoen  og indstil derefter din video til at være "Skjult" eller "Privat", hvis du ikke ønsker den skal være "Offentlig".

Privat vs. Skjult

En privat video kan ses af dig, og så kan du styre hvilke andre brugere, du ønsker at dele videoen med (de skal dog have en google konto). Ellers er videoen usynlig for andre, og videoen vises ikke på din kanal eller i søgeresultater. 

En skjult video kan ses af dig, og dem du deler linket med (de behøver ikke have en google konto). Videoen vises ikke under dit video-faneblad på din kanal eller i søgeresultater (medmindre videoen bliver føjet til en offentlig afspilningsliste). 

 

Twitter privatindstillinger

Hvordan beskytter jeg mit privatliv på Twitter?

Når du opretter en Twitter konto sættes den automatisk til at være "offentlig", dvs. alle kan se dine Tweets, også selvom de ikke følger dig eller har en Twitter konto. Du kan beskytte (Protect) dine tweets, sådan at kun dem, som følger dig, kan se dine tweets. 

Tjek om din konto er offentlig eller privat

  1. Log in på Twitter
  2. Klik på dit lille profilbillede ved at siden af søgefeltet
  3. Klik på "Settings" og vælg "Security  and Privacy" i venstre menu

 

Scroll ned til "Privacy" sektionen. Hvis du ønsker at din konto er "privat", så sæt et flueben i "Protect my tweets". Hvis du ønsker en "offentlig konto", så sørg for der ikke er et flueben.

I "Privacy" sektionen kan du også vælge, hvem der kan tagge dig i billeder.

Hvem kan se mine Tweets?

Hvis du har valgt at "beskytte" dine tweets, så kan kun de folk, der følger dig, se dem. Hvis du har valgt ikke at holde din konto "privat", så kan enhver se dine tweets, medmindre du har blokeret dem.

Hvem kan følge mig?

Mine følgere

Hvis du har valgt Protect my tweets, så vil du modtage en notifikation, når nogen har anmodet om at følge dig. Så kan du enten acceptere (accept) eller afvise (decline) deres anmodning om at følge dig. 

Hvis du har valgt ikke at beskytte dine tweets, så kan enhver følge dig (medmindre du tidligere har blokeret dem), og du modtager en notifikation omkring, at de er begyndt at følge dig. 

Hvem følger jeg?

Du kan følge enhver du ønsker, og Twitter vil også komme med forslag til hvem du måske gerne vil følge.

Unfollow eller slet indhold?

Unfollowing

Hvis du ikke længere ønsker at følge nogen, så kan du "unfollow" dem ved at gå til deres Twitter profil, klikke "Following" knappen  , så vil du automatisk "unfollow". Hvis du stadig gerne vil følge nogen men ikke se deres tweets, så klik på tandhjulet på deres profil og vælg "Mute". Du kan un-mute når som helst. 

Blokering

Hvis du tænker det ikke er nok, ikke at følge dem, så kan du også "blokere" (Block) en bruger. Klik på tandhjulet  på deres side og vælg "Block". Dette betyder at brugeren ikke længere vil være i stand til at følge dig eller sende beskeder.

Slet indhold

Hvis du gerne vil slette et opslag du har lavet, så skal du bare klikke på tweetens menuikon og dernæst Delete Tweet. Dette gælder for ethvert tweet eller re-tweet. 

Instagram privatindstillinger

Ved du om din konto er privat eller offentlig?

Ved du hvordan du deler dit indhold med en bestemt gruppe af dine følgere?Instagram har en simpel sikkerhedsindstilling: enten deler du dine opslag med "alle" (en offentlig konto), eller også deler du dine opslag med folk, du har "godkendt til at følge dig" (en privat konto). Vi opfordrer folk til at tænke før de deler, uanset om de har en privat eller offentlig konto.

Instagram Direct lader dig sende et billede eller en video til bestemte personer. Opslagene vises ikke i "Feed", "søgning" eller på din "profil". Opslag sendt med Instagram Direct kan ikke deles på andre sites gennem Instagram såsom Facebook eller Twitter. Du kan heller ikke tagge folk eller benytte hashtags på disse delte opslag. 

Send et billede/video med Instagram Direct

Tag/optag et nyt billede/video eller upload et fra din kamerarulle. Tilføj valgfrie effekter, filtre og tekst. Tryk på Direct ikonet () og find navnene på de personer, som du vil sende et opslag til (op til 15 personer). Tryk på "Send". 

Ved du hvem følger dig?

Hvis du har en offentlig konto, så kan alle følge dig og se dine opslag. Hvis du har en privat konto, så skal du godkende enhver følger-anmodning og folk kan kun se dine billeder eller videoer, hvis du godkender dem som følgere.

Ved du hvordan du blokerer nogen?

Når du blokerer nogen, kan de ikke se din profil eller opslag. For at blokere eller fjerne en blokering:

Gå til vedkommendes profil i listen over dine følgere eller ved at søge efter deres navn eller brugernavn.

Tryk på deres brugernavn for at åbne deres profil og tryk så på menuikonet øverst til højre, ex. Android-ikon: 

Tryk på "Bloker".

For at fjerne en blokering, så følg ovenstående trin og tryk så på Fjern blokering.

 

Facebook privatindstillinger

Du har styringen!

Benyt "Kontrol af privatindstillinger", hvor du kan styre hvem der kan se dit indhold, hvem der kan kontakte dig, og hvordan du forhindrer en person i at genere dig. Du kan kende den ved billedet af en dinosaur.

Hvem kan se mit indhold?

  • Overvej kun at lade dine “Venner” se alt.  Vær opmærksom på målgruppen, når du tagger.
  1. Klik på ikonet for "Genveje til privatindstillinger" (øverst til højre)
  2. Klik på "Hvem kan se mit indhold"?
  3. Under "Hvem kan se mine fremtidige opslag", vælg "Venner" i drop-down listen.

Find ud hvordan din tidslinje ser ud for offentligheden ved at benytte "Vis som…" redskabet under genveje til dine privatindstillinger.

Hold øje med din tidslinje

  1. Klik på ikonet for "Genveje til privatindstillinger" (øverst til højre)
  2. Klik på "Se flere indstillinger", dernæst "Tidslinje og tagging"
  3. Slå "Vil du gennemse opslag, som du tagges i, før de vises på din tidslinje" til, så du kan vælge hvad er synligt på din tidslinje.

Sikr dig at man ikke kan finde dig ved en offentlig websøgning!

  1. Klik på "Drop down" (øverst til højre
  2. "Indstillinger", dernæst "Beskyttelse af personlige oplysninger"
  3. "Hvem kan finde mig?"
  4. "Vil du have, at søgemaskiner uden for Facebook sammenkæder med din profil?"
  5. Klik "Rediger" & fjern fluebenet fra boksen. 

Hvem kan se mine opslag?

Facebook lader dig også styre privatindstillinger in-line, så du kan sætte din målgruppe til fx "Kun mig", "Venner" eller "Offentlig", før du poster et opslag.

Aktivitetsloggen er kun synlig for dig. Dette redskab gør det lettere for dig at gennemgå dine opslag og lave ændringer i målgruppen for tidligere indhold.

Hvem kan se mine oplysninger?

Du kan også styre hvem der kan se de oplysninger, du har angivet om dig selv. På "din profil", klik på "Om", dernæst får du en liste over dine oplysninger.

Her kan du, ved hver kategori, angive om en oplysning skal være  fx "Venner" eller "Offentligt".

Læs mere om Facebooks privatindstillinger her 

Hvad er Facebook?

Hold kontakten med vennerne online

De fleste af jer, kender nok til eller har hørt om Facebook. Man kan kalde det for et online netværk, hvor du kan chatte, dele billeder og statusopdateringer med venner og familie. Du kan også spille spil, også kaldet apps, deltage i forskellige quizzer, og "like" (synes godt om) grupper, steder, billeder eller kendte personer. Facebook er derfor en hjemmeside med mange muligheder for at lave eller se noget, som du synes er sjovt.   

Reglerne

Når du opretter en profil på Facebook, er der nogle ting som du skal være ekstra opmærksom på:

  • Du skal være minimum 13 år for at oprette en profil på Facebook
  • Du ejer alt det indhold og alle de oplysninger, du slår op på Facebook, og du kan bestemme, hvordan indholdet og oplysningerne skal deles, gennem dine privatindstillinger og applikationsindstillinger. Her kan du læse om hvordan du ændrer dine privatlivsindstillinger
  • Det er vigtigt at du ved, at selvom du gør din profil privat, så har Facebook stadig ret til at se dit indhold. Du kan her læse om anonymitet
  • Du må ikke slå indhold op eller foretage nogen handling på Facebook, der krænker eller overtræder andres rettigheder eller på anden vis overtræder loven.

For at Facebook kan være et rart sted at være for alle, er det også vigtigt at du er opmærksom på at du…

  • ikke overfører vira eller anden ondsindet kode (computervirus).
  • ikke mobber, intimiderer eller chikanerer andre brugere. Du kan læse om digital mobning her 
  • ikke slår indhold op, som: er hadefuldt, truende eller pornografisk, tilskynder til vold eller indeholder nøgenhed eller grafisk eller umotiveret vold.
  • ikke angiver forkerte personlige oplysninger på Facebook eller opretter en konto for andre end dig selv uden tilladelse.
  • ikke opretter mere end én personlig konto.
  • ikke slår nogens id-dokumenter eller følsomme økonomiske oplysninger op på Facebook (fx bankoplysninger, cpr.nr., kørekort eller lignende).

Her kan du læse mere om Facebooks fællesskabsregler 

Du kan læse alle Facebooks vilkår her 

Når du er under 18 år på Facebook

Hvis du er under 18 år og på Facebook, er der nogle få ting som gælder for dig. Det første er, at når du skriver/deler noget for første gang, så står modtagerne som “venner”. Det vil sige at dit billede, din video eller din statusopdatering deles med færre mennesker. Det giver dig meget bedre kontrol med det, du deler, og vi anbefaler at du beholder den indstilling. 

Du kan godt vælge at dele det “offentligt”, men det betyder at du ikke selv kan bestemme hvem der ser det. Du kan “målrette” din deling ved at lave lister. Det betyder at du kan lave en liste der fx hedder “fodboldvenner”, “gamervenner” eller “venner fra skolen”, og så dele indhold kun med dem. Du kan ikke se hvem der har besøgt din profil, så det er en god ide at lave din profil privat, og målrette dine opslag. Så er du sikker på at mormor ikke ser noget, som du ikke vil dele med hende.

 

Du kan læse flere tips og tricks til Facebook her

Her kan du læse tre gode råd til når du bruger Facebook 

Bruger du facebook? Tænker du over hvad du deler?

Deltag i debatten

Hvad er Instagram

Det digitale glansbillede

Instagram er en hjemmeside, hvor du kan dele dine billeder eller videoer, med en kort tekst.  Det er ofte sjove, skøre eller skæve billeder af hverdagsting, og derfor fungerer Instagram som en slags online billeddagbog. Du kan vælge forskellige fotofiltre til dine billeder. Det vil sige at du kan få et billede til at se anderledes ud ved f.eks. at gøre det sort/hvid.

 

Som man kender det fra Facebook, kan man også på Instagram følge venner, bekendte eller kendte personer. Man finder dem ved at søge på deres navn, og så klikke ”følg”, hvorefter personens billeddelinger dukker op på ens nyhedsside. Man kan også bruge en kategorifunktion, som hjælper til at inddele de viste billeder i kategorier. Det fungerer ved at man bruger hashtags (#) med et emneord, f.eks. #Cyberhus, #sommer eller #fodbold.

Du kan se Cyberhus’ Instagram side her

Når du bruger Instagram, Facebook eller et andet socialt medie, skal du huske på at de kun præsenterer en konstrueret virkelighed. Det vil sige at du kun ser dét, som afsenderen har valgt at vise. Det kan nemt komme til at ligne at en person f.eks. altid spiser super lækker og sund mad, eller altid er på café med veninderne. 

Her kan du se hvordan du ændrer dine privatindstillinger

Hvad tager du billeder af? Deler du dem på instagram? 

Deltag i debatten

Hvad er snapchat?

Hvad er snapchat

Snapchat er et af de sociale medier, der er vokset mest i Danmark de seneste par år. Det er især børn og unge, som bruger snapchat, men det er efterhånden også blevet populært blandt voksne. 

Snapchat er, ligesom Facebook og Instagram, et socialt medie, hvor du har mulighed for at sende billeder, videoer og små chatbeskeder. Forskellen på Snapchat og de andre sociale medier, er at billedet eller videoen forsvinder efter et vist antal sekunder. Det vil sige at du har mulighed for at tage et billede, og vælge hvor mange sekunder, du mener at modtageren skal kunne se billedet.Det længste tid er 10 sekunder. En video kan vare op til 10 sekunder.  

Deling

På Snapchat kan du tilføje dine venners snapchatprofiler, og I kan så sende billeder, videoer eller chatbeskeder til hinanden. Man kan tilføje en ven ved at skrive brugernavnet eller ved at søge på Snapchat-brugere i nærheden. Du kan godt sende det samme billede til flere venner på én gang. Du kan også vælge at have billedet som din “historie”. På den måde laver du et øjebliksbillede, som alle dine venner kan se.

Du skal være opmærksom på at dine venner godt kan gemme dit billede, ved at tage et “screenshot” (et billede af skærmen).Du kan godt se at de har gemt billedet, da Snapchat registrerer hvis de tager et “screenshot”. Vi anbefaler at du er forsigtig med hvilke billeder du vælger at sende (f.eks. nøgenbilleder eller billeder med ulovligt indhold), netop fordi du aldrig kan være sikker på om nogen vælger at gemme det.

Her kan du se hvordan du skifter dine privatindstillinger på snappen

Hvordan bruger du snapchat? Har du nogensinde sendt noget frækt eller pinligt?

Deltag i debatten  

Hvad er Twitter?

Del din (korte) mening!

Twitter er et social medie, hvor det er muligt at dele en kort tekst, billeder og videoer. Et opslag på Twitter kaldes også for et “tweet”. Det specielle ved “tweets” er at teksten kun må være 140 tegn, 

På Twitter er alt åbent. Det vil sige at du kan se alle “tweets” og du kan se alle brugere. Ligesom på Facebook og Instagram kan du “følge” eller “blive fulgt” af andre brugere på mediet, f.eks. dine venner, familie eller kendte personer. Du skal ikke acceptere eller accepteres af andre, når du vælger at “følge” nogen, så det betyder at du ikke selv kan bestemme hvem der “følger” dig. så brugerne bliver tvunget til at være korte og præcise. Det er lidt ligesom her på Cyberhus, hvor du kan lave en “hemmelighed” på maks. 150 tegn. 

På Twitter bruges “hashtag” som en søgefunktion. Et “hashtag” vises også sådan #, og er en samling tekst, billeder eller videoer med samme emne. Det kan f.eks. være #sommerferie - alle opslag med tekst, billeder eller videoer, som indeholder #sommerferie, vil blive vist, hvis du søger på hashtagget. På Twitter bruges hashtags rigtig meget, fordi du dermed kan vælge at dele dit opslag med alle de andre som interesserer sig for emnet. Et af de mest brugte er #dkpol, som er et hashtag der bruges om emnet dansk politik. Ved at lave et “tweet” med dette” hashtag, så har du mulighed for at dele dit indlæg med andre brugere, der søger inden for samme emne. 

Her kan se hvordan du ændrer dine privatindstillinger

Hvordan bruger du twitter? Bruger du hashtags?

Deltag i debatten

Hvad er ASK.fm?

Find ud af hvad andre mener - helt anonymt

Ask.fm er et socialt medie, der er bygget op på at du kan stille spørgsmål og få/give svar. Du laver en bruger, og kan derefter forbinde den til andre sociale medier, som f.eks. Facebook og eller Twitter for at finde venner. Ligesom på Facebook, skal du være 13 år, for at oprette en bruger. Alle profiler er offentlige, og du kan derfor stille spørgsmål til både venner og fremmede. Alt indhold er også offentligt - det vil sige at dine spørgsmål og svar, kan ses af alle. 

Ask.fm har fået meget medieomtale, fordi der er mange som har oplevet mobning derinde. Det er blandt andet sket, fordi man kan stille anonyme spørgsmål, hvilket har fået nogen til at sende trusler eller ubehagelige beskeder. Det gode ved de anonyme spørgsmål, er at man kan stille spørgsmål om noget, som man måske er for flov eller genert til at spørge om ellers. På den måde, kan Ask.fm være et sted hvor du kan spørge om noget der måske er pinligt, og på den måde få lov til at lege lidt med din identitet. Det kan så også betyde at det kan være fristende at prøve at være “grov” eller sige “grimme” ting til andre, fordi der ikke er nogen synlige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at du husker at der sidder en anden person på den anden side, som måske bliver ked af det, hvis du skriver noget “ubehageligt”. 

Du kan læse mere om digital mobning her

Hvis du oplever mobning eller andet ubehageligt på Ask.fm eller andre sociale medier, kan du blokere eller anmelde brugeren. I privatlivsindstillingerne er der også mulighed for at fravælge anonyme spørgsmål. Husk at du også altid kan spørge i vores netlivs brevkasse

Har du prøvet Ask.fm? Hvordan var din oplevelse? Hvad er godt og hvad er dårligt?

Deltag i debatten

Hvad er youtube?

Sharing is caring

YouTube er en populær hjemmeside, hvor man frit kan dele videoer. Hvis du opretter en bruger, så kan du uploade videoer, se andres videoer og kommentere andres videoer. Som bruger kan du uploade lige så mange videoer som du vil. Hvis du ikke opretter en bruger, så kan du stadig se de fleste videoer på siden. Det er kun de videoer som indeholder f.eks. seksuelt indhold,

som kræver at du opretter en bruger, for at vise at du er fyldt 18. Youtube har dog et forbud mod at videoerne indeholder pornografi, nøgenhed, kommerciel annoncering og visse andre ting.

Ligesom på de andre sociale medier, såsom Facebook og Instagram, kan du “følge” andre brugeres sider, og få besked når de deler en ny video. Når du laver en søgning på youtube, så kan du sortere videoerne efter “relevans” (hvor godt stemmer videoens navn overens med det du søger på), uploadtidspunkt, antal visninger og rating (bedømmelser). Du kan også søge på tags (nøgleord), som brugerne har tagget deres videoer med.

Her kan du læse om hvordan du gør din profil privat

Det er vigtigt at hvis du uploader noget på Youtube, at videoerne skal være originale. Det vil sige at du ikke må uploade videoer med musik (som ikke tilhører dig), tv-shows, sport eller ting fra tv.   

Du kan læse alle Youtubes vilkår for brug her

Bruger du youtube? Deler du musik, små videoer eller tegnefilm?

Deltag i debatten her

Sikker Internet Dag 2016

SID2016

Sikker Internet Dag er en årlig international kampagne, der fejres over hele verden. I 2016 afholdes dagen d.10 februar. Formålet er at sætte fokus på positiv og ansvarlig brug af internet og mobil, samt nye online teknologier blandt børn og unge. 

Dagen bliver fejret med forskellige aktiviteter, som sætter fokus på hvordan vi sammen kan sørge for at internettet er et rart sted at være. Her hos Cyberhus, fejrer vi dagen sammen med Medierådet for Børn og Unge. Det gør vi ved at have øget fokus på netliv i hele februarmåned. Det betyder bl.a. at gruppechatten til februar handler om netliv, og der vil være forskellige eksperter som gæsterådgivere. Der vil være fokus på emner som digital trivsel, computerspil, privatliv og internetreklamer.

 

Hvad kan du gøre?

Hvis du gerne vil være med til at sikre et bedre og sikrere internet for andre børn og unge, så kan du deltage både her, på Facebook og på Twitter. Formålet med Twitter, er at sprede ordet om at vi skal passe på hinanden og os selv på internettet, og de officielle hashtags er #SID2016, #Iplaymypart og #Playyourpart.

 

 

Eksempel:

“Snak pænt med andre på de sociale medier #Iplaymypart #Playyourpart #SID2016” 

 

Så hvis du har en rigtig god idé til hvordan internettet kan blive et bedre sted at være, så del det med os, dine venner og resten af verden ved at bruge #.

 

Du kan læse mere om Sikker Internet Dag her

 

Du kan læse mere om Medierådet for Børn og Unge her 

 

Besøg Sikker Internet Dags Facebookside her

 

 

Hvad er digital mobning?

Digital mobning

Rigtig mange unge har på et eller andet tidspunkt oplevet at få ubehagelige beskeder, eller få oploadet et billede af dem uden samtykke på de sociale medier. Digital mobning er et fænomen som hører til i den tid vi lever i. Fordi vi bruger meget af vores tid online på de forskellige sociale medier, som f.eks. instagram eller facebook, så foregår meget af kommunikationen også der. Det betyder også at man aldrig rigtig helt kan blive "fri" fra digital mobning, fordi man også kan være online i sin fritid. Hvis mobning foregår i skolen, så har man i det mindste "fri" når man kommer hjem i sikkerhed.

Ansigtsløs kommunikation

Når man snakker sammen på de sociale medier, så kan man ikke se den person man snakker med, og det kan betyde at der nemt kan opstå misforståelser. Man kan f.eks. komme til at sige noget som lyder grimt, men som var ment som en joke.  Derfor kan det være svært at vide hvornår man sårer en anden. Hvis du oplever at du bliver såret over noget, som en anden skriver til dig på de digitale medier, er det en god ide at sige noget til personen. Når man snakker sammen face-to-face, kan man se hvordan det man siger bliver modtaget. Det betyder at hvis man siger noget grimt, som gør den anden ked af det, så vil man ofte stoppe og sige undskyld. På de sociale medier, kan man ikke se den andens reaktion, og derfor kan man nemt komme til at fortsætte med at sige ubehagelige ting.

Snebold-effekten

Når man skriver noget på de sociale medier, ved man aldrig med sikkerhed, hvor mange personer der læser med. Det kan være 1, 30 eller 100.000. Det kaldes snebold-effekten, fordi et billede eller en statusopdatering nemt kan blive delt mellem rigtig mange mennesker. Snebolden bliver større og større jo mere den ruller.

For noget tid tilbage, var der en pige som oplevede digital mobning ved at en anonym person havde lavet en instagramprofil der hed "rikkeerfuckinggrim". som opfordrede andre til at "følge" for at Rikke kunne se hvor mange der hadede hende. På profilen blev der delt nogle af Rikkes private billeder og delt mange hadefulde kommentarer om hende. Det var jo selvfølgelig meget ubehageligt for Rikke og hun var ulykkelig. Hun fortalte det til sin familie, som stod sammen om at anmelde profilen, og opfordre andre til også at anmelde den, så profilen kunne blive lukket. Du kan læse mere om Rikke her.

Eksemplet med Rikke er et skræmmende eksempel på hvor langt digital mobning kan gå og hvilken skade det kan gøre. Det er stadig ukendt hvem der stod bag profilen, og det kan være meget skræmmende at man ikke ved hvem der mobber en.

Sig fra!

Hvis du oplever digital mobning, er det en god ide at snakke med en voksen, så det kan blive stoppet. Ingen fortjener at blive mobbet.

 

Tips og tricks til Facebook

Sikkert Internet for Alle!

Hvordan sørger jeg for at mine billeder ikke bliver delt til hele verden? Hvordan kan jeg sørge for at passe på både mig selv og andre på nettet? Hvad betyder online privatliv?

Her kommer et par tips og tricks til hvordan du kan beskytte dig selv og andre på facebook.

Sådan bliver du spurgt om lov, når andre tagger dig på Facebook:

Debatten om billeder fylder rigtigt meget. Et fast tilbagevendende punkt er muligheden for at 'tagge' hinanden på sociale medier. SnapChat og Instagram (og Facebook stadig) er blevet de helt store apps på vores smartphones de seneste par år, og du har sikkert hørt alle historierne. Anders drikker sig fuldesyg til en fest - Rasmus napper et billede af det og tagger Anders i det. Alle Anders' venner på FB har set det inden Anders vågner næste morgen..

I orden? .. næh. Egentlig ikke.

 

Sådan ændrer du det:

1) find tandhjulet oppe i højre hjørne og vælg 'Indstillinger'
2) Vælg 'Tidslinje og Tagging'
3) Aktiver at du vil gennemse og godkende andres tags

Brug et kort øjeblik på at rydde op i dine gamle billeder

En tilbagevendende joke på Facebook er også at finde en vens oldgamle billeder, og komme med ironiske kommentarer til dem. På den måde kommer de op i toppen igen på folks nyhedsfeed, og man får udstillet hvad man delte for 4 år siden på Facebook. Hvis man bare ikke orker kommentarer på det gamle billede, hvor man går rundt med sin mor i hånden, kan det måske være tid til at slette det – eller gøre det synligt for udvalgte grupper af venner. Eksempelvis familien.

Husk at du sagtens kan gøre et album synligt for en lille udvalgt gruppe:

 

Sig nej til sladder sider

Endeligt har der (igen igen) været stort fokus på de såkaldte "sladder-sider" på Facebook, som primært bruges til at dele hemmeligheder om andre personer, fx "Aarhus Sladder", "Nordjylland Sladder". Du bør altid anmelde disse sider, da de langt oftest udstiller navngivne personer med meget personlige oplysninger om seksualitet osv. Nogle gange er Facebook lidt langsomme til at reagere, men det skal ikke få dig til at være ligeglad. Mobning af andre kan ofte stoppes, hvis "det tavse flertal" siger fra. Det vil sige, hvis vi handler på de uretfærdigheder, vi ser på nettet:

Du kan læse flere tips til facebook her

Brevkassen "Netliv"

Husk at du altid kan bruge Cyberhus' brevkasse "Dig på nettet" til at stille spørgsmål om sociale netværk, sikkerhedsindstillinger, anmeldelser på nettet og alt det, der omhandler din færden på net og mobil. Hvis du sidder med et spørgsmål, kan du være sikker på at rigtigt mange andre unge i Danmark også kunne have gavn af at læse svaret. Og husk at du er helt anonym.
Brevkassen finder du HER

Pas på hinanden på nettet!

#Playyourpart #SID2016

Når du er under 18 år og på Facebook

Der er ikke ret mange der ved det – men Facebook giver faktisk ekstra beskyttelse til dig, der er under 18 år og bruger Facebook. Er du teenager (uden at have løjet om din alder) har du indtil for nyligt ikke haft muligheden for at dele dine statusopdateringer og billeder med hele verden. Men det får du nu.

Facebook har netop lavet 2 væsentlige ændringer. Den ene ændring  er, at når man opretter sin Facebookprofil og skriver/deler noget for første gang, så sættes modtagerne ikke længere som ”Venners venner”  men i stedet ”Venner”. Det betyder at dit billede, din video, din statusopdatering deles med færre mennesker. Men det er rigtigt godt! Og vi anbefaler at du beholder den nye indstilling. Det giver dig meget bedre kontrol med det, du deler. Hvem har set det, og hvem har adgang til det. 

Du har sikkert heller ikke et behov for at mennesker, du ikke kender kan se dit indhold på Facebook, vel?
Du kan altid selv vælge en anden indstilling, hvis du har lyst.

Og der kommer vi hen til den anden ændring. Indtil for nyligt har man ikke haft muligheden for at dele offentligt, hvis man er teenager. Den mulighed giver Facebook nu. Det betyder (hvis du selv vælger det) at du kan sætte indstillingen til ”offentlig”, hvorefter alle der søger på dig (på facebook/google) kan finde dit billede/din statusopdatering. Facebook siger selv, at de gør det for at konkurrere med steder som Tumblr og Twitter, hvor teenagere gerne må dele offentligt.

Første gang du poster noget offentligt, får du en ”advarsel” om at du nu deler noget med hele verden. Det kan være meget svært at gennemskue, hvad det betyder for dig, at du deler alt med alle, og vi anbefaler helt klart at du beholder indstillingen ”venner” i stedet for at dele mere bredt. En helt offentlig post, kan eksempelvis betyde at du begynder at få venneanmodninger fra helt fremmede, som har set din information.

Lister

Noget andet og bedre, du kan gøre er at lave lister med dine venner.  Du kan meget let være med til at styre din information ved at lave nogle lister som du kan bruge ind i mellem. Det kan eksempelvis være ”venner fra klassen”, ”gamer venner”, fodboldholdet” eller noget helt andet. Når du har oprettet en liste (hvilket er meget nemt), så kommer den frem som mulighed når du deler et billede, video eller status. Du kan se på billedet herunder hvor let det er:  

Husk også, at hvis noget af ovenstående er svært at forstå eller giver problemer, så kan du altid spørge mig i min brevkasse "Dig på nettet". Så skal jeg nok hjælpe dig så godt jeg kan.

Hyg jer derude ;-)
/Jonas

3 gode råd når du bruger Facebook

Hvis du er under 13 år (og på en måde også hvis du er over), så kan videoen herunder måske give dig et par gode råd om at bruge Facebook på den sikreste måde.

 
Husk også Facebooks egen sikkerhedsside som er helt fin. https://www.facebook.com/safety/groups/teens/

Ask me anything

Spørg mig om hvad som helst - sådan lyder Formsprings motto. Men skal alle kunne spørge om hvad som helst? 

Hvor apps som Instagram og SnapChat bruger billeder og video som deres vej ind i en verden af sociale netværk, vil Formspring og Ask.fm gerne have os til at dele spørgsmål og svar med hinanden. Det er sjovt - en ret god idé faktisk! Men..

Nogle af jer har måske hørt at Formspring desværre også kendt som et oplagt mobbested, fordi man kan stille/besvare spørgsmål anonymt. Måske har nogle af jer også hørt den tragiske historie om Hannah Smith fra England, der i august begik selvmord efter længere tids anonym mobning på Ask.fm. Selvom det selvfølgelig ikke er hverdag, at unge begår selvmord pga. mobning, så er det bestemt bekymrende at nogle kommentarer på et socialt netværk kan presse unge så langt ud. 

Fra mine egne skolebesøg, hvor jeg snakker net- og mobiladfærd med unge, ved jeg at der er rigtigt mange eksempler på grove kommentarer på Formspring. Fælles for de grove kommentarer er at de alle er skrevet anonymt. Anonymitet på nettet kan være helt fantastisk. Eksempelvis er den en kæmpe fordel her på Cyberhus, at man har mulighed for at være anonym, når man chatter og skriver brevkasseindlæg. Andre gange giver anonymitet følelsen af at man kan tillade sig at skrive hvad som helst til hinanden. 

Jeg vil selvfølgelig gerne opfordre til at man indfører den regel, at man aldrig siger noget på nettet, som man ikke også ville kunne sige ansigt til ansigt. Men sådan er virkeligheden ikke altid.

Både Formspring og Ask.fm giver mulighed for at blokere for anonyme kommentarer. Det kan sortere de værste kommentarer fra.

På Formspring skal du vælge privacy settings og ændre grundindstillingerne som vist på billedet her:

Det samme gælder Ask.fm, hvor du skal klikke på privatlivsindstillinger, som vist på billedet herunder:

Har du mon prøvet at få ubehagelige kommentarer via Ask.fm eller Formspring?
Husk at du altid kan fortælle og spørge i brevkassen "Dig på nettet", hvor jeg gerne kommer med gode råd om net og mobil.

Nethandel

 

Gode råd om let og sikker e-handel ! 2016

1. I forhold til sikkerhed og dine rettigheder er det en fordel at betale med betalingskort og ikke kontant eller via en bankoverførsel. Har du betalt med betalingskort, kan banken, hvis varen ikke dukker op, tilbageføre pengene til din konto.

2. Når du bruger betalingskort til at betale med ved en handel på nettet, skal du kun oplyse kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode.

3. Afgiv aldrig betalingskortoplysninger via e-mail og afslør aldrig pinkoden til dit betalingskort.

 4. Afgiv kun personlige oplysninger som navn, adresse og telefonnummer, når der er et logisk behov for det, eksempelvis ved bestilling af en vare, der skal fremsendes.

 5. Vær særlig kritisk, hvis sælger beder om oplysninger, som de ikke umiddelbart har behov for, fx CPR-nummer.

6. Forhold dig ekstra kritisk, hvis et tilbud på nettet er for godt til at være sandt, præcis som når du møder den slags tilbud, når du ikke er på nettet.

7. Undersøg, om forbindelsen på betalingssiden er sikker, når du skal betale. Se derfor efter en hængelås eller https i din browser, der betyder, at betalingsoplysningerne ikke kan læses af andre.

8. Undersøg altid, hvem det er du handler med. På Forbrugerklagenævnets Firmatjek har du mulighed for at se de virksomheder, som, efter at have tabt en sag i Forbrugerklagenævnet, ikke har efterlevet afgørelsen. Disse virksomheder bør du forholde dig ekstra kritisk til.

9. På danske hjemmesider kan du kigge efter e-mærket. Netbutikker med e-mærket er godkendt og kontrolleret af e-handelsfonden og skal leve op til en række skærpede krav.

10. Shoppingassistenten Howard kan hjælpe dig med at skelne de seriøse butikker på internettet fra de useriøse.

11. I Danmark har du en række rettigheder, når du handler på nettet. Fx har du almindeligvis 14 dages fuld returret, når du handler i danske netbutikker. Husk altid at gemme kvitteringen, da den er nyttig, hvis der skulle opstå problemer.

12. Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og e-handelsesfonden har en gratis hotline, hvor du kan få hjælp. Du kan henvende dig til Forbruger Europa, hvis der opstår uenighed mellem dig og en erhvervsdrivende i et andet EU-land.

13. Forbrugerklagenævnet behandler klager i forbindelse med e-handel, så her kan du henvende dig, hvis du vil klage over en vare eller en tjenesteydelse fra en online erhvervsdrivende.

14. Vær opmærksom på, at hvis du køber varer af andre privatpersoner, fx på et online brugtmarked

Her kan du læse mere om fup på nettet

Shopper du på nettet? Hvad skal man være opmærksom på?

Deltag i debatten

Er du blevet hacket?

Hvad er hacking

Hacking handler om at få adgang til et sted, hvor man egentlig ikke skal være. Det kan være spændende fordi man på den måde, kan lave lidt sjov med sine venner, men det kan også være ulovligt og få alvorlige konsekvenser. Både for den, der bliver hacket og for den som måske bliver opdaget i at hacke andre. "

Ordet "hacking" har gennem årene, fået en anderledes betydning end det oprindeligt havde. Tidligere var en hacker bare en computernørd af en slags. I dag bruges ordet om det, man før kaldte "cracker". Det vil sige en person der bruger sine it-kundskaber til at lave kriminalitet - at få adgang til systemer gennem kendskab til software og netværk osv. Enten for at stjæle informationer fra et firma, for at lave eller sprede virus. Uanset om man synes at et firma gør nogle forkerte ting, så er det altså stadig ulovligt at bryde ind hos dem. Det svarer til at bryde låsen på en låst dør til et privat hjem. 

Identitetstyveri

Mange unge taler om at få hacket sin profil på Facebook. Det er ikke den oprindelige betydning af hackning; men det er såmænd alvorligt nok. I nogle tilfælde kan det betyde at den der hacker 'overtager' profilen og udgiver sig for at være en anden. Det kaldes identitetstyveri, og det er ulovligt. Man ejer retten til sin egen person.

Identitetstyveri har også konsekvenser i den forstand, at Facebook laver en undersøgelse, der kan betyde at man får slettet sin profil, hvis det opdages at man har overtaget en anden konto. Når Cyberhus er på skolebesøg, så bliver identitetstyveri ofte nævnt. Mange har prøvet at andre har overtaget eller fået adgang til en profil uden at man har givet lov. Det sker også at mange oplever noget der kaldes "facerape", som betyder at andre opslår statusopdateringer eller andet fra ens profil. Det kan f.eks. være hvis man har glemt at logge ud på en offentlig eller dele computer.

Undgå hacking

For at undgå hacking, kan du beskytte dig selv ved at lave et ordentligt kodeord, der både indeholder tal, bogstaver og tegn - og hold det for dig selv. Skift det en gang imellem for en sikkerheds skyld. Husk også altid at logge af, når du går fra en computer. Herunder har jeg indsat et billede af de ti mest brugte passwords på verdensplan i 2011. Det er ikke særligt opfindsomt, og det er slet ikke sikkert.

Hvis du er en person, der synes det er sjovt at tiltuske sig adgang til en andens profil, så overvej om du selv synes, at det er sjovt at andre skriver på din profil. Profiler på nettet og telefoner er private ejendele. Hvis du går ind og ændrer i en anden persons profil eller telefon, kan det i visse tilfælde betragtes som hærværk i følge loven.

Har du været offer for hacking eller "facerape"?  Hvad gjorde du?

Deltag i debatten 

Hvem hader du på nettet?

Had på de sociale medier

Undersøgelser viser at vi hader hinanden som aldrig før. I hvert fald på nettet. Hadegrupper på Facebook, Ask.fm, Instagram og andre sociale medier, ses oftere og oftere.

Vi hader tv-kendisser, firmaer, som ikke har behandlet os som forventet og vi hader hinanden.

Det er ikke længere usædvanligt for os her på Cyberhus at høre om skoleklasser, hvor skolegårdsmobning eller skænderier udvides med hadesider på Facebook. Vi har sågar besøgt skoler, hvor elever er blevet bortvist for at svine lærere og elever til.
Hadegrupper er bestemt ikke noget nyt, men der bliver flere og flere af dem.

Had eller uenighed?

Der er ikke ret mange der tror på, at det er selve HADET, der er vokset. "Had" er ofte bare et ord, der beskriver uenighed. Det er blevet acceptabelt at lufte sin vrede på denne måde, fordi det er så udbredt i forvejen. Det sker ofte at man ser statusopdateringer, der handler om at ekspedienten i netto, var uduelig og skulle fyres, fordi han/hun ikke arbejdede hurtigt nok ved kassen, eller at man havde en rigtig træls oplevelse på en restaurant, fordi man ikke kunne lide maden. At "hade" andre på de sociale medier, kan føles som en "sikker" måde at give udtryk for sin utilfredshed. Du skal bare være opmærksom på at det også siger noget om dig. Hvis du f.eks. skilter med at du hader Sidney Lee eller Lady Gaga, eller hende den grimme fra parallelklassen, så viser du, at du er uenig med dem og at du ikke tolererer deres måde at se ud eller være på. Du skiller dig ud.

Modtageren

Internettet gør det nemt at sprede had. I det øjeblik, man melder sig ind i en "hadegruppe", tænker man kun på at det siger noget om én selv. Man glemmer ofte at det rent faktisk kan støde den person, som hadegruppen omhandler. Også selvom man ikke tror at personen ser siden. 

Straffeloven siger: ”Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Krænkelser og chikane på nettet kan altså være ulovligt, det kan medføre bortvisning fra skolen eller klubben, fyring fra jobbet og det kan betyde at Facebook lukker din profil uden varsel.

Spred glæde, ikke had
Det er aldrig ulovligt at være medlem af en "hadegruppe", som man ikke har oprettet. Men tænk over det, før du melder dig ind alligevel. Netsteder som Facebook, Instagram, Twitter, Ask.fm osv. er fantastiske steder at lufte sine holdninger. Vi kommer alle sammen tættere på hinanden, når vi fortæller, hvad vi synes om den verden vi lever i.

Men husk på at der lige så stor værdi i at fortælle om alle de ting, du godt kan li', om alt det fede ved nettet, om de personer der betyder meget for dig. Det viser at du er en stærk person, der hellere vil bruge tid på alt det, der gør dig og andre glade.

Har du nogensinde oplevet "hate" på de sociale medier? Har du selv "hatet"?

Deltag i debatten

Må dine forældre læse dine sms'er?

Læser din mor eller far dine sms'er? Og er du bare helt vildt træt af det? Så læs med her, og lær lidt om privatlives fred og brevhemmelighed.

Må andre læse dine sms'er?!
Brevhemmeligheden er en del af privatlivets fred og sikrer alle i Danmark, herunder også børn og unge, retten til at have sin post i fred. Det betyder at ingen andre må læse den med mindre du giver dem lov. Men nu er det sjældent at man får breve, og de fleste af jer får nok en del flere emails og sms'er en egentlige breve. Men det gør ingen forskel. Brevhemmeligheden omfatter nemlig både sms'er, emails, små papirlapper du får i timen, ja mere eller mindre alle beskeder der er addresserede til dig.

Så i princippet må mor ikke læse dine sms'er.

Den der lille undtagelse der altid er der...
Så er det jo bare sådan, at der altid er en undtagelse til en regel. Og her er undtagelsen forældreansvaret. Dine forældre har ansvar for at du bliver opdraget sikkert, trygt og godt. Det betyder at hvis dine forældre er bekymrede for at du er i nogle vanskeligheder, som du ikke selv kan håndtere, så må de som forældre gøre hvad de finder nødvendigt. Så må de altså også læse dine beskeder, breve, emails, små lapper papir, dagbøger og hvad de ellers tror kan hjælpe dem til at opdrage dig trygt.

Må dine forældre læse dine sms'er?

Læser din mor eller far dine sms'er? Og er du bare helt vildt træt af det? Så læs med her, og lær lidt om privatlives fred og brevhemmelighed.

Må andre læse dine sms'er?!
Brevhemmeligheden er en del af privatlivets fred og sikrer alle i Danmark, herunder også børn og unge, retten til at have sin post i fred. Det betyder at ingen andre må læse den med mindre du giver dem lov. Men nu er det sjældent at man får breve, og de fleste af jer får nok en del flere emails og sms'er en egentlige breve. Men det gør ingen forskel. Brevhemmeligheden omfatter nemlig både sms'er, emails, små papirlapper du får i timen, ja mere eller mindre alle beskeder der er addresserede til dig.

Så i princippet må mor ikke læse dine sms'er.

Den der lille undtagelse der altid er der...
Så er det jo bare sådan, at der altid er en undtagelse til en regel. Og her er undtagelsen forældreansvaret. Dine forældre har ansvar for at du bliver opdraget sikkert, trygt og godt. Det betyder at hvis dine forældre er bekymrede for at du er i nogle vanskeligheder, som du ikke selv kan håndtere, så må de som forældre gøre hvad de finder nødvendigt. Så må de altså også læse dine beskeder, breve, emails, små lapper papir, dagbøger og hvad de ellers tror kan hjælpe dem til at opdrage dig trygt.

Anonymitet

Anonymitet er et ord der bliver brugt meget, især på og om internettet. Men hvad betyder anonymitet, og hvilke fordele/ulemper er der ved at være anonym? Hvis du vil læse specifikt om anonymitet i chatrådgivninger, så vil jeg anbefale dig at læse her.

Ordets betydning

Det at være anonym betyder i det store hele, at der ikke er nogen ud over dig selv, der ved hvem du i virkeligheden er. Det er uanset om du bare kalder dig anonym eller finder et kaldenavn. Som eksempel kan vi bruge "Jens Jensen". Hvis "Jens Jensen" for eksempel hopper på cyberhus og gerne vil være anonym, kan han vælge ikke at kalde sig noget. Så vil han fremstå som "anonym", eller han kan bruge et kaldenavn. Det kunne for eksempel være "Jens", "Prettyboy94", "J" eller "Jørgen". Ingen vil være klar over, hvad Jens egentlig hedder, fordi han selv bestemmer sit navn.

Kaldenavn eller helt anonym

Hvad er så forskellen på om "Jens" kalder sig "J" eller ingenting? Jo, det kan være at "Jens" er aktiv på andre sider, for eksempel Twitter eller Instagram. Så "Jens" kan vælge at bruge samme kaldenavn, for at kunne blive genkendt af dem, han kender på de andre sider. Så hvis "Jens" hedder "Prettyboy94" på Instagram og på Cyberhus, så kan Instagrambrugere genkende ham på cyberhus. Hvis "Jens" ikke har lyst til at blive genkendt på Cyberhus kan han vælge et andet kaldenavn, eller bare anonym.

Fordelene ved anonymitet.

Når man er anonym, kan man fortælle om det der måske er svært at snakke om når man sidder foran nogen der kender en. Samtidig kan man være sikker på at man har kontrol over situationen. Man kan måske sige ting, som man ellers ville være flov eller genert over. Men når man er anonym, bliver der ikke gjort noget, man ikke vil have, fordi de andre ikke kan se hvem man er. De kan kun se Prettyboy94, og snakke med ham om hvad de tror kunne hjælpe. Anonymitet kan også betyde at man siger grimme eller onde ting til andre, fordi man kan gøre det, uden at der er konsekvenser for en selv. Det er dog vigtigt at huske på at personen "i den anden ende", kan blive ked af det. Så tænk over hvad du skriver på internettet, selvom du er anonym.

Ulempen ved anonymitet

Ulempen ved anonymitet er så at ingen ved hvem "Jens" er. Hvis "Jens" finder ud af at han har brug for at nogen gør noget, skal han selv aktivt ophæve sin anonymitet ved at oplyse sine personlige oplysninger. Det kan han gøre alle de steder, han er på nettet. Nogle sider har voksne moderatorer, der så tager de nødvendige forholdsregler, andre har kun de andre brugere. Hvis "Jens" opgiver sin anonymitet på Cyberhus, vurderer en voksen om der skal skrives en underretning til "Jens"' kommune, og derefter tager kommunen over.

Total anonymitet

Der kan være forskel på hvor anonym du er, på de forskellige sociale medier. Her på Cyberhus kan du skrive, chatte og læse i brevkassen, uden at skulle oprette en bruger. Det vil sige at du selv bestemmer hvor og hvornår du vil afsløre noget om dig selv. På andre sider, f.eks. Instagram, Twitter eller Youtube, skal du oprette en bruger, og selvom du vælger et andet brugernavn end de rigtige navn, så kan medarbejderne ved de sociale medier, se dine personlige oplysninger. Det gælder også i forhold til dine privatlivsindstillinger. På Facebook, kan du vælge at være "privat", hvilket betyder at du vælger at det kun er dine venner, der kan se dine opslag. Facebook medarbejderne kan dog stadig se alt dit indhold. På den måde, er det rigtig svært at sige at total anonymitet findes.  

Hvordan sørger du for at være anonym på nettet? Har du gjort dig tanker om det?

Deltag i debatten

Gode råd om Sikkerhed på Nettet!

Hvor sikker er DU på nettet?

Her er nogle gode råd til dig, når du er online

1. Du kan altid slukke computeren eller logge af siden, hvis en person gør dig utryg, mobber dig eller lignende.

2. Det er vigtigt at huske, at på Facebook kan alle folk se hvem du er, hvis du har lagt et billede ind. De skal blot søge på din e-mail adresse. Husk derfor ikke at oplyse din email adresse til folk du har mødt på nettet.

3. Giv aldrig personlige oplysninger ud til fremmede du har mødt på nettet. Mobilnumre, email adresser, CPR-Nummer, fulde navn, hjemmeadresse osv.

4. Hvis en person chikanere dig, mobber dig, spørger om personlige oplysninger eller noget helt tredje der ikke er acceptabelt, så meld personen til sidens Support Team. Det er vigtigt at sådanne folk bliver fjernet fra siden, så alle kan være med! ( Husk dog altid at læse sidens regler før du anmelder)

5. Skriv aldrig noget til folk over nettet, du ikke ville sige i virkeligheden. Du kan ikke se hvordan de reagerer på det du siger, og der kan nemt opstå misforståelser.

6. Husk aldrig at svare på henvendelser fra folk, der tilbyder dig penge for sex.

Pas på dig selv og hinanden på nettet!

#Iplaymypart #Playyourpart

Har du andre gode råd til hvordan du kan være sikker på nettet? Hvad gør du for at beskytte dig selv?

Deltag i debatten

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program