Klar, Parat, Teenageliv

Det er ikke altid lige let at være teenager. Her kan du læse om nogle af de mest populære teen-emner på Cyberhus.

Tilbage til alle artikler

Ensomhed

Ensomhed
Ensomhed er noget som mange unge oplever engang i mellem, hvis en kæreste slår op, hvis en ven svigter eller hvis man flytter til en ny by, og starter på en ny skole eller uddannelse. Ensomheden er som regel midlertidig. Man kommer sig over bruddet og danner et nyt netværk. For nogen er ensomheden dog ikke midlertidig, men er en permanent følelse, som har stor indflydelse på den enkeltes trivsel. I hver klasse sidder der 1-2, der er ensomme og føler sig udenfor fællesskabet både i timerne, i frikvarterne og i fritiden. Det er helt normalt at føle sig ensom engang i mellem, men hvis man oplever sig ensom hele tiden, er det et problem, der skal tages hånd om. Langvarig ensomhed kan nemlig have konsekvenser for vores sundhed og trivsel. Alle typer af unge kan blive ensomme, og man kan langt fra altid se udfra, hvem der sidder med en følelse af at være ensom - ensomhed ses i alle aldre, i byen og på landet og på tværs af social status. 

Hvornår er man ensom?
Man er ensom, når man føler sig ensom. Så enkelt kan det siges, da ensomhed er en subjektiv følelse. I Ventilen (som er beskrevet nedenfor) arbejder de ud fra definitionen "ensomhed er, når du ikke føler, at dine sociale relationer lever op til dit behov for sociale relationer". Altså når du ikke føler, du har de venner, du har brug for. Ensomhed kan både være at have få eller ingen sociale relationer, men det kan også være kvaliteten af ens relationer. Du kan derfor godt være sammen med mange menneskeker i skolen eller på gymnasiet, og føle dig ensom, eller modsat være meget alene, uden at føle dig ensom. Det er derfor centralt, at ensomhed er en subjektiv uønsket alenehed.

Er der nogen symptomer på ensomhed?
Ensomhed kan ikke ses, og derfor kan det være svært at opstille nogen klare symptomer. Unge der føler sig ensomme er dog ofte kendetegnet ved at være generte og indadvendte. En "synlig" reaktion på ensomhed kan være, at man isolerer sig fra andre mennesker og lukker sig inde i sig selv. Man vil typisk have problemer med lavt selvværd og føle sig usikker og utilpas i sociale sammenhænge. Undersøgelser peger også på, at der kan være en sammenhæng mellem mobning og ensomhed.

Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig ensom?
Hvis du føler dig ensom, kan du kontakte Ventilen, der arbejder for at forebygge og modvirke ensomhed blandt unge mellem 15-25 år. Ventilen har ca. 250 frivillige i alderen 18-30 år, der driver organisationens 14 mødesteder og to KOMsammen-tilbud. I mødestederne kan unge komme til et trygt rum, hvor man med frivilliges hjælp og støtte kan komme ud af ensomheden. I KOMsammen er fokus på sund mad og motion.
Første gang du kommer, kan du møde op en halv time før de andre unge kommer. Her vil der stå frivillige parat til at tage godt imod dig og derefter tage en snak om, om mødestedet er et sted, der kunne være noget for dig. I Ventilen laver de alt fra spilleaftener og fællesspisning til klatring og skattejagt - og det er i udgangspunktet gratis at være med. Som ung i Ventilen kan man være anonym, og de frivillige har tavshedspligt.
Ventilen driver sine tilbud ud fra principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Organisationen har eksisteret siden 1999, og er uafhængig af partipolitiske og religiøse interesser. På www.ventilen.dk kan du læse mere om tilbuddet og finde et mødested tæt på dig. 

Kilder: Ventilen; Friis & Lasgaard, 2015; Nielsen, Sørensen & Osmec, 2010. 

 

Jeg er vild med én - hvad gør jeg?!

De fleste af os har prøvet at være vild med en pige eller dreng. Måske en fra klassen, skolen, fritidsklubben, sportsklubben eller et helt andet sted fra. Det er dejligt at være glad for en anden person, måske endda at kunne mærke en lille forelskelse i maven. Men lige så dejligt det er at være forelsket, lige så svært kan det være, for hvad stiller man lige op med de her følelser? - og har personen, man er forelsket i, det mon på samme måde? Og endnu sværere, hvordan får man det så sagt?

 

Hvordan får jeg kontakt?

En god måde at komme i kontakt med ham eller hende, som man er blevet glad for kunne være at komme til at følges hjem fra skole, snakke eller spille noget sammen i frikvartererne, ses i en klub eller noget lignende. På den måde kan man få en fornemmelse af, om den anden person har nogle af de samme følelser, som man har for hende/ham. Hvis ikke man plejer at være alene sammen, kan man også forsøge at samle nogle venner, så I allesammen kan være sammen og få snakket med hinanden dér. 

Det af ikke mange af os, der altid lige ved, hvad vi skal snakke med personen, vi er vilde med, om. En idé kunne være at finde ud af, hvad personen interesserer sig for eller er god til. På den måde kommer snakken til at gå lidt lettere, og så kan man spørge ind til det, han/hun fortæller.

Man kan også prøve at tage kontakt til personen ved at SMS'e eller sende en besked på Facebook. Her kan man f.eks. bare spørge lidt ind til, hvad personen har lavet i løbet af dagen, skal lave i weekenden osv. På den måde kan man lære hinanden lidt bedre at kende, og så vil man opleve, at det bliver mere og mere naturligt at snakke sammen.

 

Hvordan får jeg det sagt?

Det gode ved at lære hinanden bedre at kende kan være, at det bliver nemmere og mere naturligt at få fortalt personen, at man er blevet glad for/forelsket i ham/hende. Altså fordi man bliver mere tryg ved at være sammen. Jo bedre man lærer hinanden at kende, jo nemmere vil det også føles at skulle fortælle personen om ens følelser - uanset om han/hun så også er forelsket i dig eller ej. Hvis det er svært at fortælle personen det ansigt-til-ansigt, kan det igen være en mulighed at sende en SMS eller skrive en besked på Facebook. Inden man fortæller det til personen, kan det også være en idé at snakke med nogle af hans/hendes venner om det. Det kan jo være, de ved lidt om, hvad personen synes om dig.

 

Og så lige en sidste ting: de fleste af os vil sikkert være lidt nervøse for, om vi vil blive til grin, hvis nu personen, vi er vild med, ikke har det på samme måde. Hvis man er nået dertil, hvor man kender hinanden godt, så er jeg sikker på, at personen faktisk bliver rigtig glad, når han/hun hører, at man synes godt om ham/hende - uanset om personenså  har det på samme måde eller ej. For hvem vil ikke blive glad for at høre, at andre synes, man er en sød og dejlig person?

Følg din mavefornemmelse og kast dig ud i det! For hellere fortryde noget, man har gjort frem for noget, man ikke fik gjort! :-)

 

 

 

Tænk positivt

Åh nej, tidligt op igen. Cykle til skolen. Køre med bussen. Have de kedelige fag. Alt for mange lektier. For sent afleverede stile. Sure forældre. Venner og veninder der bagtaler.

Nogle gange føles livet bare surt og kedeligt. De fleste vil opleve at komme ind i en negativ fase, som kan føles svær og hård. Hvorfor det sker, kan der være mange grunde til, men det er helt normalt, at man ikke går rundt og er glad hele tiden. Måske er man for stresset, måske er man blevet såret af nogle man holder af, måske er man bare kørt træt af hverdagen og trænger til at komme væk. Det store spørgsmål for mange er, hvordan kan man komme ud af eller undgå disse negative perioder? Et svar kunne være, at man skal lære at tænke positivt.

Inden man går i seng om aftenen, kan det være en fordel at planlægge næste dag. Man kan skrive ned eller bare tænke over, hvilken rækkefølge man skal gøre tingene i dagen efter, og se hver ting som en god og positiv ting. I stedet for at være træt af uret ringer kl. 6.00, så kan man tænke, at det er dejligt, at man kommer tidligt op og får noget ud af dagen. Når man så vågner dagen efter, skal man fastholde denne tanke om, at det er en positiv ting at stå op nu. Når man ikke gider lave sin aflevering, så tænk positivt: Når du får den skrevet, skal du ikke tænke på den længere og du får mere frihed. Når din kæreste slår op, gør det selvfølgelig frygtelig ondt, men på den anden side er det positivt, du ikke skal være sammen med én, der ikke elsker dig, for så spilder du kun din tid.
Så næste gang du bliver udsat for en begivenhed, situation eller ting som gør, at du normalt ville være utilfreds eller sur, så vælg at se anderledes på situationen: Kan man vende situationen til noget positivt? Kan du fremkalde en glad følelse? Prøv at smile – et smil tvinger de positive følelser i kroppen frem.

Se livet som en stor forhindringsbane: Nogle forhindringer er svære at komme over og må løses i samarbejde med andre. De svære forhindringer bliver dog lettere af, at man ser på dem som lette forhindringer, man bare skal over, for at komme videre. Andre forhindringer er lette og ikke nogle man tænker over. Nogle gange er banen bare lige ud af vejen uden sving og forhindringer. Men pludselig kommer et bjerg, der skal kravles over. Se bjerget som en god ting, der blot giver dig livserfaring. Man bliver stærk af at kravle og kæmpe.
Livet er for kort til at være negativ – vi lever kun én gang. Derfor: Tænk positivt!

 

Forskellige slags kærlighed

Mange tror, at kærlighed er, når man er forelsket i en person, og når man elsker hinanden. Det er kun delvis sandt – kærlighed er rigtig mange ting. Her nævnes nogle forskellige typer af kærlighed.

Den type kærlighed mange unge tænker på, er den fysiske kærlighed. Den fysiske kærlighed er, når man har lyst til, at en anden skal røre ved én, at have sex sammen, at kysse og kramme. Det er typisk også den slags kærlighed, mange unge oplever sammen med sin kæreste. Sammen med sin kæreste kan man være intim og dele seksuelle oplevelser og fantasier. Den fysiske kærlighed kan man også opleve sammen med venner eller veninder, når man holder i hånden, lægger make-up på hinanden eller sætter ens hår. Den fysiske kærlighed er altså hvor, du har fysisk kontakt med en anden person som du holder af.

En anden type kærlighed er familie-kærligheden eller gruppekærligheden. Selvom ens forældre nogle gange kan være de værste i hele verden, så elsker man sine forældre. Man elsker også sine søskende, og det venskab man har. Hele ens familie og det sammenhold, traditioner og oplevelser man deler med dem, gør dig til den du er som person. De er en del af, hvem du er. Du kan også føle kærlighed til en gruppe, du er medlem af fx det sportshold du er på, det band du spiller i eller den klub du kommer i. Du kan også føle kærlighed til et dyr, du føler dig knyttet til. Familie- og gruppekærligheden får dig til at føle dig tryg og velkommen, og er alle med til at gøre dig til DIG. Herunder hører den betingelsesløse kærlighed forældre har til sit barn – de elsker barnet uanset hvad.
Den tredje type kærlighed kan være kærligheden til en gud, religion eller tro. Troen på, at der er en højere magt, der passer på én, giver tryghed i hverdagen og hjælp i svære situationer.

Dette er et lille udpluk af nogle typer af kærlighed, der findes. Du kan sikkert selv komme i tanke om andre typer af kærlighed, der findes. Kærlighed er derfor ikke kun kærligheden til et menneske, som mange umiddelbart tror – kærlighed er altså kærligheden til mange forskellige.

”Det eneste vi aldrig får nok af er kærlighed. Og det eneste vi aldrig giver nok af er kærlighed ”
– Henry Miller

Den forvirrende forelskelse

Næsten alle kender følelsen af at være forelsket: Sommerfuglene der kildrer i maven, glæden der bobler indeni, at svæve på den lyserøde sky, følelserne der blomstrer. Forelskelse er en rar og naturlig ting, men kan også føles helt anderledes: Forelskelse kan gøre én ked af det, forvirret eller nervøs. Hvorfor sker dette, når forelskelse gerne skulle være en dejlig ting?
Når man er ung, udvikler ens krop sig meget hurtigt – den bliver til en voksen krop. Dette gør, at hormoner og følelser flyver rundt i kroppen og i hjernen, og pludselig bliver man forelsket. Forelskelse kan man ikke selv styre. Man kan derfor heller ikke bestemme, hvem man bliver forelsket i. Man kan være rigtig nervøs for, om personen nu også kan lide én, og hvordan man får sagt til personen, at man er forelsket.
For det første kan man blive forelsket i en person, som man ikke troede, man kunne lide. Det kan være en person, som man ikke synes er sej eller som man aldrig ville have overvejet at komme sammen med. Dette kan gøre en forvirret – men det er helt normalt. Selvom man bliver forelsket i en person, som ens venner måske ikke synes er lækker eller din type, så mærk efter i maven. Er det dine venner eller kærligheden, som skal styre dit liv?
For det andet kan man risikere at blive forelsket i en person, som allerede har en kæreste. Det kan gøre én ked af det og forvirret over, hvad man så skal gøre. Man er simpelthen nødt til bare at respektere, at personen allerede har en kæreste, som han/hun er forelsket i. Derfor må man vente indtil personen (måske) bliver single eller også må man overveje, om man ikke skal ud og kigge efter en anden sød person.
For det tredje oplever nogle at blive forelsket i en kendt person eller en voksen. Det er i langt de fleste tilfælde en umulig eller forbudt forelskelse og sker, fordi ens følelser ikke er nemme at styre. Her må man nøjes med at tilfredsstille følelserne ved at drømme og fantasere om personen.

Forelskelse kan derfor føles som både en god og en forvirrende ting. Men hvem har sagt, at det skal være let at være forelsket? Når man først får styr på følelserne og finder ud af, om begge kan lide hinanden, så kan man glæde sig over det eventyr, som man lever i.

Mor og far og "drømmeuddannelsen"?

Mange børn og unge oplever at deres forældre støtter dem i at blive hvad de drømmer om, men desværre er der også nogle forældre der har andre forventninger til hvad barnet skal blive end barnet selv ønsker. Hvis du er en af dem, så kunne det måske være en ide at læse videre her.

Læge eller lagerarbejder?!
Din far og mor har forældremyndigheden over dig indtil du bliver 18. Det betyder at de bestemmer om du for eksempel skal gå på gymnasiet eller ej. Hvis dine forældre altså ikke mener at du har brug for uddannelse, selvom du gerne vil have en, så er det dem der bestemmer til du fylder 18.

Men helt så nemt er det ikke... Der er nemlig lige det, at dine forældre skal tage beslutninger "med udgangspunkt i dine interesser og behov". Det betyder at hvis du for alt i verden vil være læge, men dine forældre egentligt ikke mener at uddannelse er noget for dig, så skal de tage med i deres overvejelser at dit store brændende ønske er at blive læge.

Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt, hvis du ikke har lyst til at tage en uddannelse, og dine forældre siger du skal, så kan de skrive dig op til gymnasiet, hvis de vurderer at det er bedst for dig.

18 and out of here...
Nu lyder det jo ikke særlligt lovende, hvis dine forældre ikke er særligt enige med dig om hvordan dit liv skal gå. Men når du fylder 18 er du selv i førerposition. Så kan dine forældre ikke bestemme hvad du skal mere. Så der har du mulighed for at sige fra og gøre hvad du synes er rigtigt.

Gode råd mod uren hud

1. Det er en rigtig god idé, at du vasker og renser dit ansigts først med sæbe, hvorefter du dupper skintonic på - både morgen og aften.

2. Drik meget vand - det renser!

3. Lad være med at pille i dine bumser - du får ar af det, og det er ikke pænt.

4. Husk at vaske dit hår cirka hver anden dag - dit fedtede hår kan give bumser i panden.

5. Det er en rigtig god idé, at du (eller din mor!) skifter dit sengetøj, eller ihvertfald pudebetræk, jævnligt - der samler sig bakterier, som kan give uren hud.

Hvis du husker disse fem råd, skal din hud nok blive pæn og ren... :-)

Hvis du har rigtig uren hud, er det en god idé, at du går til lægen - han vil kunne hjælpe dig med en behandlingsmetode.

Ad, sved er ulækkert!!

.... Men helt normalt :-) Det er din krops måde at regulere din kropstemperatur på.

Her er et par ting, med hensyn til sved, du kan skrive dig bag øret :-)

1. Det er bedst at bruge tøj af bomuld i stedet for syntetisk materiale. Det lugter mindre.

2. Det er en god idé at tage en ekstra bluse med i tasken, som du kan skifte med i løbet af dagen.

3. Tag et bad hver dag - så føler du dig også mere velduftende... :-)

4. Husk, at jo mere du sveder, jo mere skal du drikke. Du sveder i gennemsnit 0,5-1,0 liter i døgnet, så det er vigtigt at drikke mindst ligeså meget. Når det er varmt udenfor, eller du dyrker sport, kan du svede endnu mere.

Vi sveder mange steder på kroppen, men de steder, som vi lægger mest mærke til, er under armene, i håndfladerne og på fødderne.

Nogle mennesker sveder mere end andre. Det kan skyldes overvægt eller en sygdom, men oftest skyldes det noget følelsesmæssigt. Du har sikkert selv prøvet, hvordan du nærmest kan mærke sveden bryde frem under armene, hvordan du får våde håndflader og bliver rød i ansigtet, når du er bange eller nervøs?

Sveder du ekstremt meget, så snak med din læge. Der findes forskellige former for behandling.

Kilde: ung-bladet.dk 

Bumser - sandt eller falsk?

Bumser - sandt eller falsk?

Man får flere bumser af at spise usund mad som fx pommes frites, chips og chokolade.
FALSK
Kosten har ingen betydning for, om du får bumser. Det er primært hormonforandringer, der er skyld i, at du får bumser.

Har man først fået bumser, er der ikke noget at gøre ved det.
FALSK
Der findes forskellige midler, der virker effektivt mod bumser. Det er bedst at gå til din læge og tale med ham/hende om det. Han/hun vil kunne hjælpe dig.

Bumser skal altid trykkes ud – så forsvinder de.
FALSK
Lade være med at pille. Du kan ende med at få ar, der ikke vil forsvinde igen. Bumsen skal nok gå væk før eller siden.

Man får bumser, fordi man ikke vasker sig ordentligt.
FALSK
Dårlig hygiejne giver ikke bumser. Men at du vasker dit ansigt to gange dagligt skader ikke.

Hvis man bruger creme eller make up i ansigtet, bliver bumserne værre
BÅDE SANDT OG FALSK
Fedt- og olieholdige cremer eller dårlig og fed make-up kan tilstoppe hudens porer, så du kan få bumser. Det er bedst at bruge vandbaseret makeup.

Kilde: ung-bladet.dk 

Du er god nok som du er !

Der er nok nogle af jer der har prøvet ikke at blive accepteret som den I er. Det er meget hårdt, for det betyder utroligt meget for alle, at der er nogle der kan lide en, som den man er.

Lige meget hvad andre siger, så er du god nok som du er. Du skal ikke lave dig om for andres skyld.

Mange har en ide om, at de skal være perfekte, at karaktererne skal være i top, at tøjet skal være det helt rigtige og at maven skal være flad som et vaskebræt.

Tro på dig selv:
Der er dage der er sværere end andre. Nogle gange er selvtilliden helt i top, og andre gange er den helt i bund. Det kender vi vist alle til. Det bedste du kan gøre er at tro på dig selv, og lytte til dine egne behov.

Følge med strømmen:
Nogle gange kan det være svært at passe ind i en gruppe. Det nemmeste er at klæde sig og gøre som de andre i gruppen, men er man så dig selv?

Selvom man er i en gruppe, skal der være plads til at hver enkelt i gruppen kan udvikle sig forskelligt. Jeg har selv prøvet at gå i en klasse, hvor så godt som alle prøvede at leve op til de populære piger.

Det betød, at man først blev accepteret når man gik i det samme tøj og opførte sig som de andre. Alle var så optaget af, at tækkes de populære, at man helt glemte, hvem man selv var og glemte at se de andre piger i klassen. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til.

Jeg meldte mig hurtigt ud af dette miljø i klassen og fandt mine venner udenfor skolen igennem mine fritidsinteresser. Det var selvfølgelig hårdt, mens jeg var i skole – jeg var meget alene, havde svært ved at finde nogen at arbejde sammen med og var aldrig sammen med nogen fra klassen i fritiden.

At lære for livet:
Men jeg lærte en masse og bevarede mig selv. Jeg turde sige min mening og stå frem. Jeg lærte, at det er vigtigt at være sig selv og ikke gå på kompromis med sin egen personlighed – på den måde bevarer man respekten for sig selv og bliver et stærkt menneske.

Happy ending:
Jeg er i dag flyttet skole og har været heldig at komme ind i en klasse med stor rummelighed og hvor alle snakker med hinanden. Jeg har bevaret min egen selvrespekt og bliver i dag respekteret for den jeg er.

Vi er i min nye klasse en meget blandet pigeflok med mange forskellige typer, og det er jo også det, der gør det hele lidt mere spændende.

Så det er bare med at rette ryggen og op med hovedet!

Om at gi´ sig selv det bedste

Alle mennesker har brug for mad, søvn, motion, frisk luft og ikke mindst kærlighed og anerkendelse. Det er basale behov, som skal tilgodeses, for at vi kan overleve og leve godt.

Men der er meget stor forskel fra menneske til menneske på, hvilke madvarer vi har det godt med og føler lyst til at sætte tænderne i.

Det er også vidt forskelligt, hvor mange timers søvn vi hver i sær trives med.

Og vores behov for anerkendelse og kærlighed kan der også være meget store forskelle på – også selv om vi tilsyneladende har fået samme mængde som barn – f.eks. som sin søster/bror.

Underskud og overskud!
Vi skal bruge os selv og vores liv på vidt forskellig vis – og lære noget forskelligt. Og endelig er det, vi skal ”udrette” eller give til verden – helt unikt og kan ikke sammenlignes med det, vores søster, ven eller nabo skal.

Derfor virker det ikke, at sammenligne sig selv med andre/andres liv! Det eneste, man får ud af det, er en følelse af, ”jeg dur´ ikke til noget” - eller nærmere : følelsen af mindre-værd. ”Hun er meget pænere end mig” el. ”han får mange flere lommepenge end jeg” el. ”mine lår er meget federe end hendes” el. ”hans frisure er mere cool end min” – er alle billeder på, at de andre er bedre, vigtigere og heldigere.

Vi vil altid komme til at føle os MINDRE END, når vi sammenligner os med andre/andres liv.
Og i nogle tilfælde kan vi undgå at mærke den følelse ved at puste os op, så vi kommer til at føle os MERE END.
Begge måder bevirker, at vi fjerner os fra vores egen kerne, og resulterer i UNDERSKUDS-mentalitet.

Hvad kan DU gøre ?!
Først og fremmest skal man beslutte sig for, at NU vil man øve sig i at være god ved sig selv. Derefter er det godt dagligt at minde sig selv på sin beslutning og øve sig i at holde fokus på sit indre – og mærke efter, hvad der føles godt, og hvad der føles mindre godt.

Det, der giver en JA-FØLELSE indeni, når man f.eks. spørger indad, kan du roligt regne med, er det, der vil være godt at gå efter, hvorimod det, du begynder at kværne rundt i for at finde et godt argument for enten at sige ja eller nej, – det vil oftest være enklest og bedst at vælge fra.

Vær opmærksom på, at medieverden er en stor opmærksomhedssluger, så drop tv, reklamer og alle de flotte blade i så stor stil som muligt. De får dig til at bevare fokus på det ydre i

Ved at holde fokus på os selv og vores eget liv og øve os i at handle ud fra de indre impulser, kan man blive rigtig god til at leve et liv, der giver overskud.
Et liv, hvor vi spiser det, der bekommer os godt, samt i de mængder vi trives med. Et liv, hvor vi sover de antal timer, vi har brug for, for at føle os udhvilede næste morgen. Et liv, hvor vi tager hånd om at give os selv det, vi basalt har brug for, vil automatisk føre til, at man oplever overskud – et overskud, som man kan give af til andre.

At gi til andre, samtidig med at vi selv vokser
Jeg tror dybest set, at menneskets mest fundamentale behov er at dele livet med andre og at føle, at vi kan give noget til andre.

Så lad os begynde med at være egoistiske og øve os i at mærke os selv og vore egne behov OG opfylde dem. Undgå sammenligningerne med andre. Den eneste du skal sammenligne dig med er dig selv. Hvordan har du det i forhold til sidste måned ?– hvor langt kan du løbe nu i forhold til sidste uge ? etc. Hvor ofte oplever du at det lykkes dig at holde fokus på dit eget nu i forhold ti,l da du besluttede dig for det ????

Og når vi er blevet gode til at holde fokus på os selv og leve indefra og ud, så vil der virkelig opstå overskud på alle konti. Og så vil det være fuldstændigt naturligt at række en hjælpende hånd. Så vil det vel at mærke være en hånd, som ikke forventer at få noget TIL GENGÆLD i den anden.

Så er den gode cirkel i funktion, og så bliver det lettere og lettere at mærke sig selv og sin kerne. Ryger vi ind i en periode, hvor man går tilbage i de gamle møntre og ikke får sovet nok eller spist den gode mad, så bliver man efterhånden hurtigere opmærksom på, hvor skidt man trives og stopper op og fylder depoterne op igen.
Og jo længere tid, man har været inde i en god rytme med de gode vaner, jo bedre bliver man til at komme tilbage på sporet igen efter nogle udsving.
For udsving kommer der – uanset hvor besluttede vi er på, at NU vil vil kun give os selv det bedste – for vi er jo mennesker af kød og blod. Og jeg tror, den eneste vej til et godt og sundt liv, er at gå hver eneste skridt – step by step – og gøre sig sine erfaringer.
Derfor kan vi ikke bare beslutte os. (men det er det første skridt).

Tålmodighed
Det næste man skal øve sig i, er at ”rejse os og springe i sadlen igen” efter faldet fra hesten. Vedholdenhed og tålmodighed er måske ikke dyder, man som ung kender mest til.
Man er i gang med at finde ud af, HVEM man er som menneske. Det betyder, at man nogle gange bevæger sig langt ud på forskellige områder og får nogle erfaringer, som man så bruger til at rette sit liv ind efter.
Man er også i gang med at finde ud af, HVAD det er, man skal ud i verden og give/udrette. Og for mange er det en forvirret og kaotisk tid, indtil man finder ”den rette hylde”. Midt i forvirring og kaos kan mad, drikke og stimulanser føles tiltrækkende som bedøvelsesmidler eller som beroligelse. For kaos er ikke så sjov at leve i, gennem længere tid.

Men jo mere man har øvet sig i at mærke sig selv, jo kortere perioder af kaos vil man opleve. For jo bedre man er til at opfylde sine behov og gi´ sig selv det bedste, jo flere redskaber har man til at stoppe den onde cirkel, hvis man har gang i den.

Det er altså en rigtig god investering at øve sig i at mærke sig selv og være egoistisk.
Netop ved at være tro mod sig selv, bliver det lettere og mere trygt og rart at være tæt på hinanden, for vi behøver ikke at spille spil – eller udgive os for noget, som vi ikke er.

Vi kan være autentiske – være os selv – og hvad er i virkeligheden mere naturligt ?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program