Lovgivning på nettet

Her kan du læse om dine rettigheder på nettet. Husk at du også kan skrive til brevkassen i lovstuen, hvis du har spørgsmål eller ikke kan finde dit svar her..

 

Chikane & Mobning   Trusler   Vold  Seksuelle & blufærdighedskrænkelser

Musik og lyd på nettet   Grooming   Æreskrænkelse  Brevhemmelighed

Persondataloven, billeder på nettet  Kopiering af tekst og billeder
 

Chikane & Mobning

Chikane og mobning kan minde meget om hinanden men er alligevel forskellig.

Mobning er ikke drilleri eller konflikt, selv om det også kan være meget ubehageligt. Mobning handler om, at en gruppe udelukker en enkelt person over længere tid på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Det kan være i skolen, hvor en enkelt for eksempel ikke må være med til at spille fodbold med resten af klassen.

Chikane handler om at komme med nedsættende bemærkninger, seksuelle hentydninger, eller sprede rygter om en bestemt person. Nogle gange siger man, at det også er psykisk vold.

Det behøver ikke at være en gruppe, som når der er tale om mobning. Det kan godt være en enkelt person.

På nettet kan sproget hurtigt blive misforstået, og man kan ikke altid se modtagerens reaktioner. Det kan sommetider være svært at vide, om det er rigtig mobning eller chikane. Det er i sidste ende politiet og domstolene, der skal afgøre, om der har været tale om så alvorlige krænkelser, at det er strafbart.

Der er ca. 4.000 sager omkring chikane og mobning via sms pr. år i Danmark.

Chikane og mobning omkring nationalitet, seksuel overbevisning, alder eller køn er også ulovligt og sammenlignes tit med diskrimination.

Eksempel

I en 7. klasse var der en dreng, som var rigtig god til at spille fodbold. Lidt for god i følge nogle af de andre i klassen. Det irriterede dem faktisk, og da drengen blev udtaget til 1. holdet i klubben, blev de endnu mere irriterede og måske en smule misundelige.

De aftalte, at de ville sende en mail hver dag til drengen, hvor der stod, at han aldrig ville blive til noget. Det blev de ved med i flere uger, og drengen blev mere og mere ked af det.

På et tidspunkt begyndte de også at sende sms'er rundt til forskellige andre unge på skolen. I sms'erne stod der, at drengen var blevet alvorligt syg og ikke ville kunne spille fodbold mere.

Her i dette eksempel er der tale om mobning, når en gruppe går sammen og spreder usande rygter om en anden person. Det er chikane, at klassekammeraterne bliver ved med at sende mails, som drengen bliver ked af.

top 

Trusler

På nettet kan det være svært at vide, om noget af en trussel. Man hører og læser tit sætninger som ”Jeg smadrer dig!” eller ”Jeg nakker dig!”. Der kan det være svært at vide, om der er tale om en alvorlig trussel, hvis man ikke kan se afsenderens ansigtsudtryk og på den måde finde ud af, om det er ment alvorligt.

Det afhænger meget af forholdet mellem de to, det handler om. Måske ved de begge to, at det ikke er så alvorligt. Måske er det bare den måde, de chatter sammen på.

Men hvis den, der modtager en trussel, kan mærke en frygt for sit eget eller andres liv, sit helbred eller bare får det rigtig dårligt over det, så er det ulovligt og måske strafbart. Det er ligegyldigt, om den, der afsender den truende besked, har ment det alvorligt, det er hvordan modtageren opfatter det, der betyder noget.

Anmeldelser af trusler skal ske til politiet, og så vil de og domstolen afgøre, om der er tale om en alvorlig trussel, og om det er strafbart.

top 

Vold

Vold omtales ofte som legemskrænkelse. Det er alt fra at tage en anden hårdt i armen eller et kraftigt spark til mere grov vold som slag med et redskab og voldtægt. Vold kan straffes med op til 6 års fængsel.

Man forbinder normalt vold med noget, der sker i virkeligheden og ikke på nettet.

Men nettet giver muligheder for at optage og offentliggøre en voldsepisode. Som for eksempel med hensyn happy slapping, hvor et overfald på en ofte tilfældig person bliver filmet med mobilkameraet og sendt rundt til venner eller lagt på en hjemmeside.

Det er ulovligt at filme og tage billeder af en voldshandling. Det er ulovligt at offentliggøre den på en hjemmeside, sende den rundt på mobil eller på en anden måde offentliggøre en voldshandling.

Her kan man blive straffet efter straffeloven. Der er også en anden lov, som man kan blive dømt efter, hvis man offentliggører billeder eller film af andre mennesker, man ikke har fået lov til, og som kan virke krænkende. Denne lov hedder Persondataloven. Den kan du læse mere om her.

top 

Seksuelle krænkelser (blufærdighedskrænkelser)

Det er ulovligt at berøre andre mennesker intime steder, uden at de har givet lov til det. Intime steder er bryst og kønsdele, baller, lår eller andre private steder på kroppen. Det er også ulovligt at lure på andre, der har sex, en der klæder sig af, eller en der onanerer.

Fysisk kan det ikke lade sig gøre på nettet, men det er også ulovligt at vise eller sende seksuelt krænkende billeder og film. Det kan være pornografisk materiale eller seksuelle billeder af én selv, der kan virke stødende på modtageren.

Det kan for eksempel være at optage et par, der har sex, og sende det på en mail. Eller ved at optræde foran et web-cam, som andre kan se online, på en måde, som kan krænke andre.
Krænkelse af blufærdigheden kan give op til 4 års fængsel.

Eksempel

1. En pige sniger sig en aften hen til huset, hvor en dreng fra skolen bor. Hun finder hans vindue og kigger ind. Hun ser, at drengen ligger nøgen på sengen og læser i et blad. Hun tager sin mobil op og optager en film med drengen.

Dagen efter sender hun den rundt til sine veninder både på mail og på mobil.

2. En dreng og en pige beslutter sig for at optage sig selv, når de har sex. De tager også en masse billeder af hinanden. Det hele lægger de ud på en hjemmeside, som de selv har lavet.

En dag kommer der en dreng på 10 år forbi hjemmesiden, og han synes, det er ret ulækkert og forstår ikke helt, hvad det er, de laver.

Eksempel nr. 2 er ulovligt, fordi at andre mennesker kan føle, at deres grænser bliver overskredet. De kan føle, at deres blufærdighed bliver krænket. I det her tilfælde er det drengen og pigen, som optog filmen, der har det ansvar.

Det er politiet og domstolen, der afgør, hvornår noget er så krænkende og grænseoverskridende, at det er strafbart.

top 

Musik og lyd på nettet

Hvis man gerne vil bruge noget musik på en hjemmeside, skal man have lov af den, som har retten til musikken. Hvis musikken er blevet udgivet, er det normalt KODA, man skal kontakte. Det er dem, der styrer rettighederne for musikerne og pladeselskabet. Hvis ikke musikken er registreret hos KODA, så kan det være kunstneren selv eller pladeselskabet, man skal kontakte. En god ide er at kontakte KODA først.

Man må gerne bruge en meget kort del af et musiknummer. Det kunne f.eks. være til at understrege noget på en hjemmeside eller noget lignende. Men man skal huske at angive, hvor man har musiknummeret fra og kunstnerens navn.

http://www.copydan.dk

top 

Grooming

Grooming kaldes populært for ”den digitale børnelokker”.

Det betyder, at en voksen prøver at komme i kontakt med børn og unge på nettet for at opnå en seksuel kontakt. Mange gange sker det gennem en profil, som ikke viser, hvem det i virkeligheden er. Måske en profil hvor personen ikke oplyser sin rigtige alder.

Grooming hører ind under det, man kalder et seksuelt overgreb, fordi den voksne bruger sin erfaring og psykiske overlegenhed til at udvikle et tillidsforhold til barnet. Målet er, at barnet medvirker i seksuelle aktiviteter som for eksempel at strippe foran webcam eller overtales til at mødes i virkeligheden. 

Selvom det ikke fører til, at den voksne mødes med den unge, kan den voksne straffes på forsøg på seksuelt overgreb.

Det kan give op til 4 års fængsel

Eksempel

En 16 årige pige "K" bliver kontaktet af en anden pige "M" på en hjemmeside, hvor man har sin egen profil med billede. "M" fortæller, at hun er model, og at hun også mener, at "K" kan blive det. "M" fortæller om alle de penge, hun tjener, og at hun synes, at "K" er rigtig smuk.

Pigerne fortsætter chatten på MSN, hvor der er webcam. Her spørger "M", om hun må se "K's" krop for bedre at kunne se, om hun kan blive model.

"K" vil rigtig gerne være model, og det ender med, at hun tager alt tøjet af.

Det viser sig, at "M" ikke er en pige, men en mand, som gerne vil se "K" nøgen.

top 

Æreskrænkelse

Æreskrænkelse betyder, at man krænker en anden persons ære, og det er ulovligt. Det kan ske på forskellige måder. Her er nogle eksempler:

- Ved at skaffe sig adgang til en andens private oplysninger og så videregive disse oplysninger til andre. Det kan for eksempel være at logge sig ind på en andens profil eller mailkonto.

- Ved at tage pinlige billeder under private forhold og lægge dem ud på nettet. Et eksempel kunne være at tage billeder af en person på skolens toilet eller af naboen, der ligger og solbader i egen have.

- Ved at udtale sig krænkende om en person. For eksempel hvis man fortæller en pinlig hemmelighed om en person eller starter et ondt rygte om en.  

Eksempel

”En ung mand havde på en internetadresse under profilen ”elskere” oprettet en tekst, hvor han oplyser, at en 15-årig pige - med et bestemt kælenavn og hendes adresse – ønsker forskellige former for sex med erfarne mænd.

En 13-årig pige med næsten samme navn og adresse modtog henvendelser af seksuel karakter. Den unge mand blev dømt for æreskrænkelse, fordi han – uanset om oplysningerne var sande eller usande – skulle have forventet, at den 13-årige pige ville blive kontaktet af mænd med sextilbud” (citat fra ”Overgreb mod børn”, side 138)

Straf: 20 dages fængsel og 100.000 kr. i erstatning.

top 

Brevhemmelighed

Brevhemmelighed handler om, at man ikke må bryde ind i andres personlige gemmer. ”Gemmer” er et gammelt ord og betyder et sted, som andre ikke må se.

Det er ulovligt for eksempel at stjæle koder og passwords til andres mailkonto og profiler på forskellige hjemmesider. Her kan man få fat i oplysninger om den bruger, man har logget sig ind som. Man kan lave falske mails og profiler.

Det er også ulovligt hemmeligt at aflytte eller optage samtaler og telefonsamtaler, som man ikke selv deltager i.

Disse ting hører ind under loven om brevhemmelighed, som er en del af straffeloven.

Eksempel

På en skole i nærheden af København var der en pige i 8. klasse, der glemte at logge af sin Arto profil på en af skolens computere. En ukendt elev overtog efterfølgende hendes profil. Hendes password blev ændret, så hun ikke længere selv havde adgang. Herefter blev der sendt utallige beskeder til andre fra skolen med ubehageligt indhold. Det betød hurtigt, at pigen blev frosset ud, fordi alle troede, at det var hende, der sendte de ubehagelige beskeder. I sidste ende måtte skolens inspektør indkalde til fællesmøde for hele skolen og forklare, at hendes profil var blevet hacket, og at det ikke var hende, der var den skyldige.
At "overtage" andres identitet på nettet, fordi man opsnapper et password, er ulovligt. Passwords og profiler er private, og det kan være dybt krænkende, at andre misbruger dem.

top 

Persondataloven, billeder på nettet

Når en person lægger et billede på sin hjemmeside, hvor man kan se og genkende personer, kalder man det elektronisk behandling af personoplysninger.

Man deler billeder op på to måder:

1. Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det vigtigste i billedet. Det kunne for eksempel være:

Billeder fra en koncert, billeder af unge til en aktivitet i fritidsklubben, billeder af unges ophold på en efterskole, og billeder af børn der leger i f.eks Tivoli

Disse billeder kan for det meste offentliggøres uden samtykke. Det vil sige, at man ikke skal have lov af dem, der er på billedet.

Der er ting, man skal tænke over, før man udgiver situationsbilleder, blandt andet hvor og hvordan de skal offentliggøres. Det afgørende er, at personerne på billedet ikke må føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Billederne skal være harmløse.

2. Portrætbilleder betyder, at en eller flere personer er tydelige, og at den/de er det vigtigste på billedet. Det vil sige, at det ikke handler om situationen, men om personerne. 

Her kræves der samtykke fra den eller de personer, der er på billedet. Det vil sige, at personen/personerne skal give dig lov til at bruge billedet.

Hvis personerne på billedet er under 15 år, skal deres forældre give tilladelse til, at billederne må bruges.

Eksempel

Til idrætsdagen på skolen spiller 7. klasserne fodboldkamp mod lærerne. Alle 6. klasserne står på sidelinjen og hepper. Et par af drengene har mobiltelefonen med, og de tager en masse billeder af kampen. Da de kommer hjem, kan de se på billederne, at en anden dreng fra klassen står ved sidelinjen og piller næse. Drengene zoomer ind i billedet, så næsepilleriet er i centrum, og sender det til adskillige af klassekammeraterne. Herfra ryger billedet hurtigt på nettet.
Et billede, hvor man står og piller næse, kan karakteriseres som privat. Også selvom næsepilleriet sker under et offentlig arrangement. Det vil være "pinligt" og udstillende at have det liggende på nettet. Overtrædelsen sker ved at fokus flytter sig fra situationen (fodboldkampen) til personen (næsepilleriet). Billeder med fokus på enkeltpersoner kræver altid samtykke.

top 

Kopiering af tekst og billeder

Tekster

Det er ikke tilladt at kopiere andres tekster og lægge dem ind på en hjemmeside eller vise til mange mennesker. Du må gerne kopiere tekster til personligt brug og til dine nærmeste. Tekster kan være alt fra en historie, en har skrevet, et indlæg i en debat eller brevkasse, til en artikel i avisen.

(En lærer i skolen har en speciel regel, der hedder ”aftalelicens”. Det vil sige, at læreren gerne må kopiere til sin undervisning)

Man må gerne bruge citater fra en tekst, som man har fundet på internettet. Et citat er et lille stykke af en tekst for eksempel to linier. Man skal bare huske at skrive, hvor man har fundet citatet, og hvem der har skrevet det. Og man må ikke bruge mere end 10 % af en tekst

Billederne

Billeder kan være malerier, tegninger, fotografier og et helt skærmbillede på et website.

Med billeder gælder de samme regler, som med tekster.

Hvis man gerne vil bruge et billede, man har fundet på internettet, i en bog, et blad eller et andet sted, skal man have tilladelse fra den person, der har taget billedet. Det gælder også, selvom man kun bruger en lille bid af billedet.

Tekst vedr. lovgivning på nettet er inspireret af sikkerchat.dk, Red Barnet, samt Det Kriminalpræventive Råd.

Endvidere er materialet gennemgået og valideret af Lars Horskær Madsen, Lektor, cand.jur.
VIA University College og Jane Majken Hove Røhl

top 

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program