Feriemærkehjem

Info om julemærkehjemmene i Danmark

 

 

 

LINKS:

Generelt
Ophold på julemærkehjem

Hvad er et julemærkehjem?
Et julemærkehjem er et hjem, hvor du bor sammen med andre børn og unge i 3 mdr.

Fælles for børn og unge på julemærkehjem er, at de har problemer i skolen eller derhjemme og derfor vil få glæde af at komme væk hjemmefra.De er kendt for især at hjælpe overvægtige børn med sund mad og masser af motion.

Hvorfor hedder det Julemærkehjem?
Der er 4 julemærkehjem rundt om i Danmark. De hedder julemærkehjem, fordi pengene fra årets solgte julemærker går til at støtte julemærkehjemmene.

Kan man komme på et kort ophold?
Som noget nyt, er der tilbud om kortere ophold i løbet af sommeren 2006.

Hvad er formålet?
At være et pusterum til børn og unge, der er kørt grundigt fast i en hverdag med fx. mobning eller faglige problemer.

Hvem kan komme på julemærkehjem?
De fleste børn er overvægtige, men det behøver man ikke at være. Alle børn og unge indenfor aldergruppen 6-14 år kan søge om et ophold.

Der er forskel på, hvilken aldergruppe de 4 forskellige julemærkehjem henvender sig til. Du kan få mere at vide ved at ringe til hovedkontoret på tlf:. Tlf. 33 13 37 45

Skal man veje for meget?
Der er ikke noget krav om, at du skal være overvægtig, men
de fleste børn på julemærkehjem har problemer med vægten på en måde, så det er med til at forværre selvværdet endnu mere.

Børnene har mistet troen på sig selv og har brug for andre rammer til at bryde de uhensigtsmæssige mønstre, de er i.

Hvad kan julemærkehjemmene tilbyde dig?
Et ophold på julemærkehjem er et tilbud om et ´break´ fra en problemfyldt hverdag.

Det er et sted, hvor der er voksne, der har tid til at støtte børnene og være nærværende.

Børnene møder andre børn, der har lignende problemer i bagagen og erfarer, at de ikke er alene.Nye venskaber opstår i trygge rammer.

Julemærkehjemmenes mål er at bryde uhensigtsmæssige mønstre og styrke børnenes selvværd.

På julemærkehjemmene spiser man sund kost og samtidig byder dagen på meget bevægelse og motion. Langt de fleste overvægtige børn taber sig i løbet af opholdet.

Sådan kommer du afsted!
Du skal snakke med en voksen om, at du gerne vil på julemærkehjem.

Du kan evt. få en voksen til at læse mere på linkene herunder.

Dine forældre eller værge skal udfylde ansøgningsskemaet og en læge skal indstille dig.

Dine forældre, en lærer, sundhedsplejerske, skolepsykolog, eller sagsbehandler kan anbefale, at du kommer på Julemærkehjem, men kun læger har indstillingsret.

 

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program