Brandvæsnet

Udrykningen

Om brandvæsnets alarmering

Her kan du læse en masse om hvad der sker når du ringer 1-1-2, og skal have fat på brandvæsnet.

Når du ringer 1-1-2, og spørger efter brandvæsnet, så er det for det meste deltidsbrandmænd der rykker ud, undtagen i de helt store byer, hvor det er fuldtidsbrandmænd.
Forskellen er at fuldtidsbrandmænd altid er på brandstationen, og at en deltidsbrandmand har et normalt arbejde, og så bliver han kun tilkaldt når der er brand. Det betyder så at han må opgive hans normale arbejde, for at rykke ud.

En deltidsbrandmand går rundt med noget kaldet en ''bipper''.

Når så der kommer et udkald bliver det enten sagt eller skrevet på bipperen hvad der er sket, og så skal brandmanden smide alt hvad han har i hænderne, og køre ned på brandstationen, for at hente brandbilerne, og så rykke ud.

Der findes tre niveauer af brandmænd; Menige brandmænd, holdledere og indsatsledere.
Længere nede på siden kan du se billeder af de hjelme brandmænd har på
Det er forskelligt fra brandvæsen til brandvæsen, hvordan de forskellige slags brandmænd er markeret, men de fleste steder er det gjort med orange refleksstriber på hjelmen;
- En stribe er en mening brandmand.
- To striber er for en holdleder.
- Og tre striber er til Indsatslederen. Ud over tre streger, har indsatslederen ofte en jakke, med en anden farve end de andre brandmænd.
Indsatsledere har tit sølvhjelme eller blanke sorte hjelme, så man kan se at det er dem der bestemmer - det er en tradition fra i gamle dage, for så kunne man se at Indsatsleder bestemte og at han ikke skulle lave noget arbejde, for ellers ville han jo svine hans flotte uniform til.

Indsatslederen (ISL)
Når alarmen går kører Indsatslederen, kaldet ISL, direkte fra det sted hvor han er ud til branden. Han har nemlig en brandbil med hjem. Han har en såkaldt indsatsledervogn (en personbil, eller lign.) som han ALTID kører rundt i når han er på vagt, og som han ALTID holder sig i nærheden af.
Derfor er det næsten altid ham der først kommer ud til skadesstedet, og det er hans opgave at danne sig et overblik over ulykken, og at fortælle holdlederen hvad der skal laves, det er nemlig indsatslederen der er chefen.
Skal der bruges ekstra hjælp til at slukke for eksempel en meget stor brand, så er det også indsatslederen der tilkalder denne.

Holdlederen (HL)
Holdlederen sørger for at holde kontakt til Indsatslederen, og får at vide hvilke opgaver der skal udføres. Så siger han til de menige brandfolk hvad de skal.
Det er lidt ligesom at skoleinspektøren (indsatslederen), fortæller skolelæreren (holdlederen), hvad børnene (de menige) skal lave. Smart ikk?
Det er holdlederens opgave at holde indsatslederen up-to-date på hvad der sker på skadesstedet, og han skal sørge for at holde sig et overblik over hvad hans brandmænd laver. Det er nemlig holdlederen's ansvar at kalde brandfolkene tilbage hvis der skulle være noget til fare for dem.

Menig brandmand
Den menige brandmand er ham der laver alt arbejdet. Det er ham der slukker ilden, eller ham der yder førstehjælp. De meningen brandmænd har alle sammen et tal fra 1 til 4, og det forklarer hvad de skal lave.
1 og 2 tager et røgdykkerapperat på, så snart de sætter sig ind i brandbilen, det er deres opgave at redde mennesker- og dyreliv samt at slukke branden.
Et røgdykkerapperat er en flaske med luft og en maske, så brandmanden kan få frisk luft selvom han er et sted hvor der er meget røg.
3 og 4, er dem der skal sørge for at brandbilen altid har vand, så 1'eren og 2'eren kan slukke branden.
Det kan de enten fra brandhaner eller tankvogn, og når de er færdige med dette kan de iføre sig røgdykkerudstyr, og hjælpe med at slukke branden.
MP eller motorpasseren/chaufføren, skal sørge at der hele tiden er tryk på slangerne, så der er vand til at slukke branden.

Det er meget vigtigt at der altid er en masse vand på brandbilen, og at der er vand i slagerne, så brandmændene er klar til at slukke ilden. For hvis de bliver omringet af ilden, skal de hurtigt kunne slukke den, så de kan komme ud igen.

Ved andre slags ulykker er der andre funktioner til de forskellige brandmænd, men dette vil jeg ikke komme ind på nu, da det er ret indviklet.

Når branden så er slukket mangler der bare oprydningen. :-)

Brandbilerne

Om de forskellige køretøjer et brandvæsen har

Autosprøjten:
Autosprøjten eller bare sprøjten, er den 'rigtige' brandbil. Det er den alt udstyret til at slukke branden er på, og det er der brandmændene får vandet til at slukke ilden fra.
På sprøjten sidder der 6 brandmænd; 2 røgdykkere (1' og 2'eren), 2 hjælpere (3' og 4'eren) , 1 motorpasser/chauffør og 1 holdleder.

På sprøjten er der en masse forskellige slanger i en masse forskellige størrelser. De små slanger kan ikke give så meget vand, men til gengæld er de ikke så tunge. De store slanger kan der kommer rigtigt meget vand ud af, men de er også MEGET tunge at bære rundt på.
Der er også lidt forskelligt værktøj og noget førstehjælpsudstyr.

På sprøjten er der mellem 2000 og 8000 liter vand og det er ikke særligt meget når man skal slukke en brand. Man plejer nemlig at bruge 400 liter i minuttet, og så holder f.eks 4000 liter jo kun i 10 minutter.
Derfor er brandbilen nød til at få vand fra et andet sted. I byerne kan man sætte en slange mellem sprøjten og en brandhane, men ude på landet hvor der ikke er nogen brandhaner, er man nød til at bruge en vandtankvogn


Vandtankvognen:
Vandtankvognen er en kæmpe tankbil der har en masse vand, som man kan bruge til at slukke en ildebrand med. Vandtankvognen og sprøjten sættes sammen med en slange, og så tanker man vand over i sprøjten, som brandmændene så kan bruge til at slukke ilden med.
En vandtankvogn kan have alt mellem 8000 og 15000 liter vand.

Indsatsledervognen:
Det er den bil som indsatslederen har. Når indsatslederen er på arbejde har han bilen med hjem, så han kan køre ligeså snart der kommer en alarm. På den måde er indsatslederen altid den der kommer først hen til der hvor der er sket en ulykke.
Indsatslederen er nemlig ham der bestemmer hvordan ilden skal slukkes, og om der er brug for flere brandbiler. I bilen er der også en masse bøger hvori der står hvordan man kan slukke forskellige slags brande, og hvordan man samler forskellige kemikalier op.

Stigen:
Det er ikke alle brandvæsner der har en stigevogn. Det er kun i de store byer, hvor der er høje huse. Stigen bruges til at redde mennesker ud af høje bygninger hvor det brænder.