Brevkasser

Hvad er en brevkasse? |
|
Med vores online brevkasser har børn og unge mulighed for at skrive spørgsmål og problemstillinger til vores frivillige brevkasserådgivere. Disse rådgivere har maks. 10 dage til at besvare henvendelserne.
Udvekslingen foregår online og er samtidig modereret af vores voksne lønnede medarbejdere. Denne moderation er medvirkende til at sikre kvaliteten i vores besvarelser.
Der er ikke den samme direkte kontakt som i chatforummet, hvilket er medvirkende til at den unge kan udtrykke alle sine tanker og følelser på en gang. Ligeledes kan det virke beroligende, at der ikke er tale om direkte konfrontation.
Brevkasserne er temaspecifikke og omhandler emner som for eksempel teenageliv, sundhed, kost, fritidsliv og sorg. Såfremt vejlederen i den pågældende brevkasse ikke kan svare præcist på spørgsmålet, sender han/hun det videre til en anden brevkasserådgiver.
|
Vores rådgivere |
|
Alle brevkasserådgivere har, indenfor deres område, den faglige baggrund til at kunne give kvalificeret feedback på de unges indlæg. I 'Sundhed og sygdom' sidder således læger og sygeplejesker, i 'Sex, lyst og erotik' sidder bl.a. to sexologer og i "Voldtægt og seksuelle overgreb' sidder to psykologer fra Center for Voldtægtsofre i Århus. I modsætning til Cyberhus' chatrådgivning er brevkassernes rådgivere synlige med eget billede, hvilket er medvirkende til at personliggøre kontakten. Brevkasserådgiverne skal minimum være 20 år. |
|
![]() |