Hej. 1000 tak for dit spørgsmål. Dejligt at du "turde" være den første. Det kræver et særligt mod at lægge for.

Det er meget tydeligt, at du lige nu tager livtag med hele den præstationskultur vi alle på en aller anden måde er en del af. Men uden sammenligning er I unge mennesker hårdest ramt. Du er født ind i en kultur som handler om, hvordan vi hver især klarer os. Du er gennem din skoletid blevet målt og vejet på mange parametre, ligesom dine skolefærdigheder konstant følges og måles. Og sideløbende er der også et onlineliv der skal fyldes ud og her stilles også krav, som muligvis er mere usagte, men som tydeligvis influerer meget mere end mange voksne overhovedet forstår.

Husk at i forhold til skolen, så er det øjebliksbilleder du måles ud fra. Det er altså ikke et fair billede af hvad du kan. Nervøsistet kan spille ind. Andres forventninger og dine egne spiller ind. Og så har alle mennesker, gode og mindre gode dage. Jeg hører om mange på din alder og særligt piger der bærer på nøjagtig de samme problematikker. Det med ikke at føle at du slår til er på en eller anden måde blevet et livsvilkår. Det du skal overveje er hvor meget det skal have lov til at fylde hos dig? Hvis du på nogen måde kan, så læn dig op ad dine venners ord om at tage det roligt. Det er ikke det samme som at give slip eller lade stå til. Men nå til et punkt hvor det er okay. Hvor det du har gjort er godt nok. Som jeg læser dit brev, så har du sat "barren" meget højt. Så hvis du sænker den bare en anelse, så er jeg sikker på at det stadig er fantastisk. Det er let at skrive, men svært at leve ud. Men prøv, at gøre lidt mindre og se hvordan det modtages og hvordan det opleves/føles for dig?    

Alene det at du gør dig alle de tanker fortæller mig, at du i den grad er bevidst om, at gøre det bedste du kan. Der hvor det kunne være godt at nærme sig er der, hvor du gør det for dig og for din skyld. Alle andres forventninger kan være usagte eller langt over hvad man kan forvente af andre. Jeg vil anbefale dig at tale med dine forældre om det forventningspres du mærker. Det er meget svært at forestille sig at de ønsker at presse dig unødigt. Ved at tale om det kan du også få lidt luft i dit system. Jeg kan sagtens forstå at de glæder sig over at du klarer dig godt. Det er en del af forældreopgaven, men du skal ikke mærke det som et pres. Så skulle du få en mindre god karakter (og dine egne krav er høje) så skal du stadig kunne dele det med dine forældre og venner. Det er et øjebliksbillede. Du kan umuligt være lige oplagt hver gang. 

Det er let at lide under en præstationskultur. Der er ikke noget galt med lidt nervøsitet eller en smule præstationspres. Det skal ikke blive gennemgribende. At du spørger her i brevkassen betragter jeg som et tegn på at du gerne vil gøre noget ved det. At du ikke ønsker at det skal fylde for meget hos dig. En karakter i skolen må aldrig blive et billede af hvem du er! For om "man" får 4 eller 12, så er der ingen tvivl om at størstedelen vil have gjort deres bedste med det de havde med sig. 

Det er ikke godt ikke at have kontrol, men det er heller ikke godt ikke at turde miste kontrol for en stund. Jeg har selv brug for en gang imellem, at minde mig selv om den gode gamle danske filosof; Søren Kierkegaard som sagde: "At vove er at tabe fodfæste en stund. Ikke at vove er at tabe sig selv". Jeg er sikker på at du godt må slippe kontrollen for en stund. På den måde vil det du måtte blive skuffet over, måske fylde mindre og give plads til at du mister lidt fodfæste for en stund. Jeg er sikker på med alt det fine jeg kan læse du indeholder, så er der også plads til at du giver slip. Langsomt. Mærk efter hvordan du havde det med det? 

Karakteren i matematik, tysk eller andet siger ikke noget om dig. Det gør dine kerneværdier. Og der står du ualmindelig godt. Hold fast i alt det gode du gør. Angst for at skuffe andre er vi ikke selv herre over. Ved at tale med dine forældre kan I få vendt det der er svært for dig. Det u-talte tåler at blive talt om. Det vil forhåbentlig tage lidt af vægten fra dine skuldre. Det kunne være en vej til, at kunne opleve ting mere afslappet. Det har du i den grad både fortjent og brug for.

Du er altid velkommen til at tage kontakt. Jeg håber, at du kunne bruge det og forhåbentlig får du en vigtig snak med dine forældre. Alt det bedste til dig. Hilsen Dennis