Bestod praktik, mistede min mormor, m.m.
Bestod praktik, mistede min mormor, m.m.
Atter engang er det længe siden sidst, at jeg skrev en blog. Der har kort og godt været rigtig meget at tænke på og gøre i min hverdag og også bare i al almindelighed.
For et halvt år siden, 1. december 2023 begyndte jeg i min nr. 2 praktik som pædagog indenfor social- og specialområdet. Der hvor jeg kom hen, vil jeg ærligt sige ikke var det bedste sted sådan overordnet set. Jeg er helt med på, at jeg selv skal tage initiativ til læring, men jeg har også en forventning til mit praktiksted, at de på forhånd ved, hvad de skal gøre med de studerende og elever, der kommer. Får dem taget mere under deres vinger, ud til beboerne, hvor det giver mening. På den måde gør det det nemmere at stille nysgerrige spørgsmål samt relationsdanne med de beboere, som ikke kommer så meget ud i fællesarealet.
Men når det så er sagt, så var jeg til min praktikeksamen i mandags den 27. maj, og det gik rigtig godt, for jeg bestod! Så jeg er videre, og det syns jeg jo er rigtig rart. 😊
Undervejs har jeg også været ramt meget af sygdom flere gange, virkelig været uheldig i forhold til hvad jeg plejer. Derudover mistede jeg min elskede mormor for nogle måneder siden, hvilket var utrolig hårdt. Hun var faldet og tydeligt slået hovedet og var bevidstløs. Jeg nåede at sige farvel om aftenen, hvor det skete, men hun var som sagt ikke ved bevidsthed. Dagen efter fik jeg desværre det ulykkelige opkald, at hun var gået bort. Men hun nåede at blive 90 år, så det er en flot alder.
Jeg har også forsøgt bare at passe på mig selv, når jeg har været presset i at skulle skrive opgave samt passe praktikken. Prøvet at slappe af med min mand og hund og også bare hygget foran computeren eller playstationen. 😊 Så det har været okay på nogle punkter, vil jeg sige. 😊
Kommentarer
Jeg synes du er sej
Tilføj kommentar