Er jeg for doven

brevkassespørgsmål

Er jeg for doven

brevkassespørgsmål af
M
15 år
Oprettet 3 måneder 2 uger siden

Hej jeg er en pige på 15 år. Jeg plejer at gå til sport men fra december til sent januar er der ikke træning pga vejret. Så de sidste par dage har jeg bare siddet i sengen efter skole og set netflix, og ellers har jeg været sammen med nogen venner. Men jeg bliver bare vildt stressede fordi at min ene tætte veninde altid får min til at føle mig doven. Følte mig glad i dag fordi at solen skinner og jeg var i godt humør og følte at det ville blive en god og produktiv dag, men så spørger min veninde mig om jeg vil med ud at løbe, det bliver vi enige om er for glat pga isen og så spørger hun om jeg vil med ud til sådan et loop og et træningcenter hvor vi skal købe en billet og have et membership, som vi skal slette bagefter fordi så får vi en ekstra gratis gang. Vi har aldrig snakket om det membership før og synes bare det er alt for meget. Og jeg følte mig i produktivt humør sådan at jeg bare ville ud og gå eller have det sjovt og tage i biografen. Men hun spørger mig tit om jeg vil med ud at løbe eller i et træningscenter og nu skal vi også måske starte i fitness. Hun er meget tyndere end mig og alligevel vil hun altid ud at træne og løbe og alverdens ting. Hun ser aldrig serier eller film fordi hun ikke føler hun får noget ud af det og så laver hun noget HVER dag. Og jeg føler mig bare virkelig doven og som om at jeg aldrig laver noget. Jeg kan heller ikke lide at hun spørger på dagen om jeg vil ud til et eller andet træningsnoget og købe membership. For mig skal man aftale sådan noget i hvert fald en uge før, men hun kommer bare i tanke om det midt på dagen. Jeg bliver altid ret ked af det efter hun spørger mig og jeg siger altid nej når hun spørger om noget på dagen. Hun tager også tit ud at løbe og nogengange tager jeg med. Men jeg synes aldrig det er sjovt, kun bagefter, når det er overstået og jeg orker heller aldrig inden. Jeg føler at jeg er sygt doven og at der er noget galt med mig. Jeg føler også at jeg ødelægger hendes motivation fordi at jeg siger nej og hun gider ikke tage ud til det der træningscenter loop alene. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre fordi er tit sammen med hende med det ender altid med at jeg føler mig ked af det og doven. Tak for svaret på forhånd💗

Svar: 

Kære søde M

 Det lyder til du sidder i en rigtig kedelig situation med hensyn til din mere sporty veninde. Det er dog vigtigt at huske at vi mennesker har forskellige energinievauer og det er forskelligt hvad hver især kan magte når det kommer til fysisk aktivitet.  Man er ikke doven bare fordi ens aktivitetsniveau måske er lavere end ens veninde, så det skal du ikke have det dårligt over.

 For at give dig bedst muligt svar på dit brev, vil jeg liste nogen forskellige råd du evt kan gøre brug af

Ærlig kommunikation/samtale: Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er at have åben og ærlig kommunikation med hinanden. Tag en åben og ærlig samtale med din veninde. Forklar hende, at du har brug for tid til afslapning og at gøre ting som gør dig glad og ikke nødvendigvis behøver indvolvere at være fysisk aktiv. Forklar hende at det ikke er fordi du ikke værdsætter hendes glæde for træning og at være sporty, men at det er vigtigt for dig at have en balance mellem at være sporty og slappe af. Det er op til dig og hvad du er mest komfortabel med om du vil fortælle hende det ansigt til ansigt eller om du vil sende en besked fx.

 Find fælles interesser: Forsøg evt at finde aktiviteter, som i begge kan nyde og som måske kan tilfredstille jeres fælles behov. Det behøver ikke nødvendigvis at være intens træning. Måske kan I finde en fælles hobby eller aktivitet, der passer til begge parter. Hvis det er noget i har adgang til, så kan et trampolinland eller en svømmehal måske være en mulighed, det er at være sporty, men samtidig kan man også tage det i sit eget tempo eller slappe lidt af ude i siden.

 Respekter dine grænser: Når det andet råd er sagt vil jeg også gerne understrege, at det er vigtigt at lytte tildine egne grænser for hvad du kan overskue. Det er okay at sige nej, hvis du ikke har lyst eller har energi til at deltage i en bestemt aktivitet. Lyt til din krop og mavefornemmelse, du skal IKKE gøre noget du ikke har lyst til fordi du føler det forventes af dig, fordi så bliver du måske irriteret og ked af det og det er jo ikke så fedt, så husk det er okay at sige fra selv overfor sine gode veninder.

 Dit velværd kommer først: Det er vigtigt at gøre ting, der først og fremmest gør dig glad og afslappet. Hvis det betyder at se serier eller tage i biografen eller bare slappe af i sengen, så er det okay, du er ikke doven fordi du ikke lige har lyst til at fx løbe en tur når din veninde spørg.

 Forsøg at forstå hinanden: sidst, men ikke mindst er det også vigtigt at prøve at forstå hinanden og sætte sig i hinandens sted. Prøv at forstå hendes synspunkter og hvorfor hun måske har et større behov for at være fysisk aktiv, og bed samtidig hende om at forstå dine behov for at slappe af. Det kan hjælpe med at skabe gensidig forståelse og respekt for hinanden.

 Jeg vil runde mit skriv af med at minde dig om, at venskaber helst skal baseres på ærlighed og respekt for hinandens forskelligheder og grænser. At være ærlig og åben om dine følelser og behov vil hjælpe dig med at opretholde et godt sundt venskab til din veninde. Og igen vil jeg understrege , at du ikke er doven eller behøver have det dårligt over du har brug for mere tid til at slappe af.

 Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt, og jeg vil sende en masse god energi i din retning.

 Venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program