Halve hvide negle

brevkassespørgsmål

Halve hvide negle

brevkassespørgsmål af
Anonym
24 år
Oprettet 6 måneder 3 uger siden

I aften bemærker jeg, at neglen ved siden af ​​storetåen er halvt hvidlig og pink. Problemet er på begge fødder og den samme negl. Jeg bliver lidt bekymret, fordi alt, hvad jeg kan finde på nettet er nyre- og leverproblemer. Gør det heller ikke bedre af at jeg for cirka et år siden sad og læste en beskrivelse af min ct-scanning fra tilbage i 2018 på sundhed.dk og fandt ud af, at de anbefalede en supplerende ct-skanning, hvorefter der var mistanke om nefrocalcinose, som kunne skyldes medullære svampenyrer eller eventuelt hypercalcæmi. Jeg har dog aldrig været til den opfølgende anbefalende undersøgelse og fik aldrig noget af vide, og det gør mig endnu mere bange og bekymret, nu hvor mine negle har den farve. Skal jeg være bekymret for mine negle? Hvad kunne det skyldes eftersom det kun er 2 negle? Og hvad skal jeg gøre ved den ct-scanning? Begge ting bekymrer mig, især hvis jeg går rundt med noget, der skal behandles. Hilsen en som føler sig bekymret og bange.

Svar: 

Mange tak for dit spørgsmål.

Det lyder meget fredeligt med neglene, men jeg kan ikke helt se det for mig ud fra din beskrivelse.

Jeg kan læse, at det er noget som bekymrer dig en del. Især det her med din skanning, som du ikke har fået ordentligt svar på. 

Derfor synes jeg, at du enten skal bestille en tid hos din læge til både at få snakket skanningen igennem og set på neglene - eller alternativt skrive en besked til din læge med dine bekymringer om skanningen og neglene. Så er jeg sikker på, at din læge kan hjælpe dig godt videre.

De fleste læger har på deres hjemmeside en funktion, hvor man kan sende lægen en besked.

Man må altid gerne tage fat i sin læge, hvis man er bekymret for noget med sit helbred. Jeg synes, det er nogle meget reelle spørgsmål, du kommer med, så du skal endelig ikke tøve med at tage fat i lægen - det vil han eller hun slet ikke finde mærkeligt.

Mange hilsner Line 

lineds billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program