Kære dig

Jeg kan sagtens fornemme at du både er trist og modløs på dit brev, og jeg synes det er så fint at du har skrevet ind til os. Det er nemlig altid svært at føle sig frakoblet fra fællesskabet, og samtidig forestiller jeg mig at du føler dig meget alene med din oplevelse, fordi det også er noget der kan være svært at tale om. 

Du skriver at du tidligere har haft en god venindegruppe, men at I er kommet væk fra hinanden, fordi du valgte at starte på gymnasiet, mens de andre tog 10'ende klasse. Helt generelt kan der være rigtig meget ensomhed forbundet med de skift man tager i livet, fordi man skal gå fra noget velkendt til noget nyt. Ens hverdag ændrer sig, og man skal finde sig selv igen. Du skriver at du har fundet andre venner, men at den her venindegruppe betød meget for dig, og at tabet af den, fylder meget. Du skriver også at du føler at det måske er for sent at gøre noget - og at du skulle have gjort noget tidligere. 

Jeg tænker at det, som udgangspunkt, aldrig er for sent at række ud til gamle venner, og jeg håber du kan finde modet til at tage kontakt til dem igen. Måske kan I ses henover sommerferien? Overvej om du skal lave en messenger eller måske en snapchat gruppe for jer, og prøv så at foreslå at I mødes allesammen. Kom meget gerne både med et forslag til tidspunkt og evt. en aktivitet I kan lave sammen. Det kan være at holde en picnic på stranden eller måske bare mødes på en kaffebar (hvis det er muligt, der hvor I bor). Jeg vil anbefale dig at være ærlig, når du danner gruppen, og simpelthen skrive at du savner dem, og gerne vil se dem igen, så I kan catche up på hinanden. Selvom det kan være svært at være åben omkring sin sårbarhed, så er det noget som de fleste kan relatere til, og forstå. Du kan evt. foreslå at lave noget, som du har set at de plejer at lave sammen. Du skriver at du tit ser at de laver noget sammen, og at du føler dig udenfor det, fordi du ikke bliver inviteret. 

Du skriver også at der er nogen der skal starte på din skole, og jeg tænker at du også kan bruge det som indgangsvinkel. Send snaps eller billeder fra skolen, som en lille intro til stedet. Det kunne f.eks. være et billede af kantinen, og så en kort tekst om at man her kan købe mad (jeg ved ikke hvad kantinen sælger, men jo flere deltaljer, jo bedre). Det kan også være fra en fest, fredagsbar eller måske noget andet på skolen, som du tænker det er godt for dem at vide noget om, inden de starter. På den måde vil stedet ikke virke fremmed for dem, når de starter, og samtidig vil du føle at du stadig har en forbindelse til dem. Du kan overveje at bede dem om at dele også. Så hvis vi fortsætter med eksemplet fra kantinen, så kan du jo sende et billede af noget du har købt der, og så bede dem om at gøre det samme. Selvom det virker en smule overfladisk, så kan sådan nogle små "tjek-ind"-aktiviteter i hverdagen, være med til at styrke jeres bånd. 

Jeg ved godt at det er svært at føle sig udenfor, og jeg kan sagtens forstå at du måske bliver nervøs for at skulle tage kontakt, men nogle gange må man udfordre sin frygt og simpelthen prøve noget af - ellers vil der ikke ske forandring. At holde sine venskaber ved lige kræver meget arbejde, og det bliver bare utrolig tydeligt når man ikke længere deler en hverdag. Men det er ikke umuligt, og jeg tror på at det aldrig kan være for sent at række ud til dem, man tidligere har haft det godt med. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber at du vil huske at det aldrig er for sent at ændre noget.

Kærlige hilsner,

Camilla