Så jeg ved ikke om det er så meget et spg men jeg har bare brug for at komme ud med det i guess. Når men det har cirka stået på i 4-5 måneder og det er kun blivet værre. Men det er som om jeg ikke har lyst til at gøre noget længere jeg har ingen motivation, eller glæde. Jeg føler bare intet og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Når vi sidder i klassen begynder jeg at blive meget nervøs, og stresse og det er som om jeg at jeg jeg ved det ikke. Jeg græder over ingenting. Jeg begynder at røste tit. Jeg har et lorte liv og jeg har fucket alting op. Jeg ved ikke havd jeg skal gøre og det her har lange udsigter. Jeg prøver at være glad hele tiden fordi ellers kommenterer mine venner på det. Jeg vil gerne tale med nogen om det, men jeg føler altid at jeg kommer til at åbne for meget op, og gøre mig selv sårbar. Folk fortæller mig om deres små problemer og nogen gange større problemer, men jeg kan ikke overskue at tage ansvar for andres problemer mere. Der er ingen der ligger mærke til mig, der er ingen der tror på at en som mig kunne have ting kørende. De ligeglade. Magter det ikke længere. Ved ikke hvad det her skulle gøre godt for men ja.