Dette bliver ikke et langt oplæg, men jeg har brug for at komme lidt ud med det. 

Søndag den 1. august 2021 døde min far på sygehuset med 3 mavesår, meget forkalket indvendigt og med nyrer der ikke rigtig virkede optimalt. Han havde et kar, der hele tiden blødte, så de måtte åbne ham op, og derefter kunne han ikke mere. Det var ligesom bare enden. 

Men okay, hans tvillingebror døde tilbage i juni, kort før jeg blev student og ja - man siger gerne, at tvillinger følges ad. Nu håber jeg bare, at min far har det godt, der hvor han er. Det gør mig selvf rigtig ked af det, og jeg har grædt utrolig meget. Den del er stoppet lidt, men jeg er sikker på, det kommer igen ved bisættelsen. :( Der har indtil videre også bare været mange ting, jeg skulle tænke på, og det er der stadig. Det er ikke specielt nemt, når nogen går bort. :( 

Min far har altid været der for mig, og han har altid været den, jeg har kunne tale med mest af mine forældre. Han skrev altid godmorgen og nogle gange i løbet af dagen, så spurgte han, hvordan det gik. Min far var der bare. :(