Kære Alberte

TAK fordi du skriver til os her i brevkassen. Jeg er ked af at høre, at du lige nu går igennem så mange fysiske smerter, at det giver dig så stor stor smerte indeni, at du ikke har lyst til at leve mere. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være for dig og jeg kan godt forstå, at du føler, du har nået grænsen for, hvor meget smerte, du kan gennemgå. Det er så modigt og sejt af dig at skrive herind, for det viser, at du handler på situationen og ønsker at få hjælp til at få det bedre. Det er et utroligt vigtigt skridt af dig at skrive herind! Tak fordi du deler. 

Fysiske smerter

I din besked kan jeg læse mig frem til, at du har utrolig mange fysiske smerter. Du skriver også, at du på grund af kæbeledsproblemer spænder meget i ansigtet og store dele af overkroppen. Jeg kommer til at tænke på, om du har set en kiropraktor eller fysioterapeut ift. det? Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at få at vide, at der ikke er noget at gøre ved at du f.eks. ikke kan gabe. Jeg kunne forestille mig, at den besked tager noget af modet fra dig og at du måske får en følelse af magtesløshed. Er det mon sådan, du har det? Selvom at du har fået at vide, at der ikke er så meget at gøre ved det, så tænker jeg, at en kiropraktor eller fysioterapeut  kan hjælpe dig med øvelser, der kan komme spændingerne i kroppen til livs. Hvad tænker du om det? Er det mon en mulighed for dig? Du kunne evt. først snakke med lægen om de spændinger, som du oplever. Lægen har mulighed for at henvise dig til en kiropraktor eller fysioterapeut. Mon det også er en mulighed for dig at prøve alternative behandlingsmetoder til smerterne og spændingerne i kroppen? Jeg tænker her bl.a. på akupunktur. Måske er det noget, der kan hjælpe dit ansigt til at blive mere afslappet? Mon det er noget, du kunne overveje? Grunden til jeg nævner disse behandlingsmetoder er, at det i din besked lyder som om, at du har mistet modet angående at at komme af med dine smerter. Selvom man nogle gange får et nej fra eksperterne, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er andre veje, der kan afprøves. 

Selvmordstanker

Jeg er rigtig ked af at høre, at dine fysiske smerter har ledt til, at du har tanker om at ende dit eget liv. Jeg kan godt sætte mig ind i, at selvmord føles som den sidste udvej, for det lyder til at være nogle hårde ting, du går igennem og kæmper med.  Det må være så hårdt at føle smerte hver evig eneste dag og gøre, at det bl.a. er svært at spise. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du har været følelsesmæssigt presset i rigtig lang tid og at du måske føler dig "fanget." Den følelse får jeg, fordi du flere gange i din besked skriver, at du ikke "gider mere." Det er helt normalt at have det, som du har det, når man har haft det svært i lang tid. Selvmord kan i situationer som din, føles som den sidste udvej for at få fred og i din situation, få en ende på alle de smerter, som du har. Det er dog også vigtigt for mig at sige, at selvom du har selvmordstanker, så er det ikke ensbetydende med, at du rent faktisk gerne vil tage livet af dig selv. Du skriver også i dit brev, at selvom du har haft lyst til at spise en masse piller, så har du ikke kunnet gennemføre et selvmord, fordi du tænker på dem, som du har omkring dig og som du kommer til at efterlade. Det er netop for mig et tegn på, at du inderst inde ikke har lyst til at dø. For mig lyder det til, at det dine tanker om selvmord kommer, fordi du ikke længere kan overskue den situation, som du er i både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det lyder til, at du har brug for ændringer og at der sker noget positivt for dig. Mon det er rigtigt forstået? Selvmordstanker kan være udtryk for noget inde i kroppen, der forsøger at fortælle dig, at du er ked af det i lang tid, og at du skal forsøge at gøre noget ved det. Giver det mening? Jeg er glad for at høre, at du har kunnet snakke med din kæreste om de tanker og følelser, som du har. Samtidig kan jeg også godt forstå, at din kæreste har svært ved at rumme det, fordi han - som du beskriver - bliver bekymret for dig. Man kan godt bliver skræmt over selvmordstanker og det påvirker også de folk, som man har omkring sig. Jeg kunne forestille mig, at din kæreste ikke har lyst til at snakke med dig om det, fordi han ikke vil miste dig og fordi det kan være tungt tænke på. Jeg synes dog, at det er rigtigt vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det og hvad du går igennem.

Derfor vil også opfordre dig til at tage fat i Livslinien. Gennem Livslinien kan du finde rådgivning og støtte ift. selvmordstanker. Livslinien har både telefonisk rådgivning, chatrådgivning og netrådgivning ved at skrive til dem. Jeg tænker, at det vil være godt for dig at finde hjælp her, for hos Livslinien er de specialiseret i at snakke med folk, som har selvmordstanker. Mon det er en mulighed for dig at kontakte dem? Du kan læse mere om deres tilbud her: https://www.livslinien.dk 

Det kan også være en god idé at tage fat i din egen læge ift. selvmordstankerne. Han eller hun kan tage en snak med dig om, hvilken form for hjælp, der vil komme dig til gavn. Lægen kan også henvise dig videre til psykolog eller andre behandlingsformer. 

Generthed

Når jeg læser din besked, så tænker jeg, at du allerede gør rigtig meget ift. generthed. Selvom du beskriver dig selv som introvert, genert og forklarer, at du har svært ved at kigge folk i øjnene, så afholder det dig ikke fra at mødes med mennesker. Du kunne vælge ikke at komme til familiekomsammener, se vennerne eller besøge din svigerfamilie, men det gør du ikke. Du kommer ud af døren og du ses med folk på trods af din generthed. Det er netop dét, jeg mener, når jeg siger, du allerede gør rigtig meget. Jeg fornemmer i din besked en form for frustration over, at du ikke er så udadvendt, som du måske oplever, at andre omkring dig er. Er det rigtig forstået? Du skriver nemlig, at: "Jeg tænker at folk bare tænker en masse om mig." Mon du har overvejet, hvad det ville give dig, hvis ikke du var genert? Mon du synes, at det er træls at være genert, fordi du føler, at det afholder dig fra at kunne gøre nogle ting?  Jeg kan godt forstå, at du nogle gange kan have et ønske om ikke at være genert. Samtidig vil jeg dog minde dig om, at alle mennekser er forskellige og at vi alle bidrager til fællesskabet på hver vores måde. Jeg tænker også, at du ikke skal lave dig selv om for andres skyld eller fordi du forestiller dig, at andre har nogle bestemte opfattelser af dig. Jeg kunne forestille mig, at du ved at nævne din generthed, ønsker at få nogle gode råd til, hvordan du kan blive mere udadvendt. Er det rigtigt forstået? Jeg tror, at den bedste måde til at blive mere mere udadvendt er, at du forsøger at acceptere, at du er en mere stille person end de fleste og at du eksempelvis ikke behøver at snakke hele tiden. Det kan også være, at du oplever at være ekstra genert, fordi du er ked af det indeni og ikke har haft det godt i et stykke tid. Nogle gange kan man have svært ved at have øjenkontakt med folk, fordi øjnene ofte afslører, hvordan vi har det. Det kommer til at lyde "overanalyserende", men måske kan du, især når du ikke har set folk i lang tid, mærke at du ikke har lyst til, at de spørger dig, hvordan du har det? Måske har du ikke lyst til, at de skal minde dig om alt det, som du er ked af ved at skulle svare på et spørgsmål om, hvordan det går? Måske er det derfor, at du har svært ved at se folk i øjnene? 

Som nævnt talte du om, at du tænker over, hvad andre tænker om dig, når du f.eks. har svært ved at se dem i øjnene. Det er ikke unormalt, at man tænker over, hvordan andre ser én. Man kan meget nemt blive optaget af andres syn, men husk på, at de vigtigste relationer er dem, som man har aller nærmest. Det andet skal nok komme. Jeg vil derfor fremhæve, at det er rigtigt vigtigt, at du husker alle de ting, der gør det godt at være lige netop DIG.  Måske er du ikke så udadvendt, som dem omkring dig, men så kan nu noget andet og har nogle andre fantastiske egenskaber. Selvom det er svært at være dig lige nu og der er mange ting, som gør, at du ikke har det godt, så er jeg sikker på, at du har så mange fantastiske egenskaber. Jeg er sikker på, at der er SÅ mange gode ting, som gør, at DU er unik. Jeg mener ikke, at du skal neglegere alt det, der er svært, for det også en del af dig og det skal du have hjælp til at tackle. Nogle gange kan vi bare komme til at have et fokus på det negative, fordi det er det, der fylder. Måske kan du prøve at lave en liste over alle de ting, der gør dig glad i hverdagen. Hvad for nogle ting gør smerten, genertheden og spændingerne i kroppen nemmere at komme igennem? Måske din kæreste, din familie, nogle hobbies eller andet? 

Det blev et meget langt svar, som jeg håber, at du kan bruge på en eller anden måde. Jeg håber også, at du har mod til at kontakte lægen eller Livslinien ift. dine tanker om selvmord, så du har mulighed for at uddybe dine tanker og følelser. Hvis du har brug for det, kan du også skrive til os i vores chat på Cyberhus (https://cyberhus.dk/chat), hvor du kan skrive med en rådgiver, der kan hjælpe dig yderligere. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Malou.