Grim
Grim
Hej allesammen jeg er en pige på 12 år i min klasse bliver jeg tit kaldt en fed so eller noget andet:(Jeg er ikke tyk jeg vejer 35 kilo. Syens i vert fald selv ikke at jeg er tyk. Men nogle gange begynder jeg at tro på det. Mine forældre er søde men de har lidt problemer. De skendes meget tit og bliver og min forældre kan også finde på og blive sur ud af det blå. Så går hele tiden og er nervøs på at blive skældt ud. Jeg elsker selvfølgelig mine forældre men har det bare ret svært. Skal skifte skole efter sommerferien og har en bedste veninde. Hun er den bedste i hele verdenen hvad syens i jeg skal gøre?:(
Kære Viola
Jeg er rigtig ked af at høre, at du bliver kaldt sådan nogle ting i din klasse, det er bare slet ikke okay. Det er bare overhovedet ikke fair at tale sådan til eller om andre mennesker, og noget af det værste ved det, det er, at man kan komme til at tro på de ting, som folk siger, specielt hvis man bliver kaldt det igen og igen. Du skriver også, at du ikke selv synes, at du er tyk, men at du kan mærke, at du nogle gange kommer til at tro på det, når de andre siger grimme ting til dig. Det er jeg virkelig ked af at høre! Og nu ved jeg ikke, hvad din højde præcis er, men ud fra hvad jeg ved om, hvor høj man ofte er i din alder, så er du ikke tyk. Når folk så siger det alligevel, så er det, fordi at folk nogle gange siger nogle ting, som ikke er sande for at gøre andre kede af det, eller fordi de måske ikke lige tænker over, hvor sårende det kan være at blive kaldt sådan nogle ting, som du har prøvet at blive kaldt. Derfor håber jeg, at du kan holde fast i, hvad du selv synes, og ikke tænke det, som andre siger, når de siger noget, som ikke er sandt.
Udover at jeg håber, at du kan forsøge at lukke de grimme ting ude, så synes jeg dog også, at du fortjener at få noget hjælp, så det kan stoppe, for det er slet ikke okay, at nogle i klassen kalder dig de her ting. Derfor tænker jeg på, om du har fortalt nogle voksne, at det her sker? Hvis ikke, så tror jeg, at det kunne være en rigtig god idé. Måske en lærer eller dine forældre eller en anden voksen på skolen? Både så du har en voksen, som du kan snakke med, omkring hvordan du har det med det hele, men også så de voksne kan hjælpe dig med at få det stoppet, for sådan her bør det ikke være.
I forhold til det med dine forældre, så kan jeg også godt forstå, at det er ubehageligt, at du gør og er nervøs for at blive skældt ud. Jeg tænker derfor lidt ligesom ovenfor, at det måske var en god idé at tage en snak med dine forældre, og fortælle dem, hvordan du har det? Det er ikke sikkert, at de har tænkt over, at du har det sådan her, og at det derfor vil hjælpe rigtig meget, hvis I kan få en snak om det? Måske synes, at det er lidt svært at skulle sige det til dine forældre ansigt til ansigt, og hvis det er, så kunne det måske være en mulighed at skrive det i et lille brev til dem? Så er det også lidt nemmere at sikre sig, at man får det sagt på den måde, som man gerne vil, og så kan I måske få en god snak om det hele bagefter.
Til sidst så nævner du, at du skal skifte skole efter ferien, og det virker til, at du er lidt nervøs for, hvad det vil betyde for dit venskab med din bedste veninde. Det forstår jeg virkelig godt, men jeg tænker, at selvom det måske er lidt hårdt, så kan man godt fastholde et venskab, selvom at man ikke ses hver dag. Man kan meget i dag med sociale medier og SMS, Facetime og opkald. Måske I kan have en fast aftale en gang om måneden eller hver 14. dag om at ses? Jeg er helt sikker på, at I kan finde en måde at forblive venner på, selvom at I ikke går på samme skole!
Jeg håber, at det var svar på dine spørgsmål, og at du er hjulpet lidt på vej. Jeg ønsker dig alt det bedste, og hvis du nogensinde har brug for en snak, så er du altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor en af vores søde rådgivere vil sidde klar!
Mange knus og varme tanker
Amanda