Føler ikke noget

brevkassespørgsmål

Føler ikke noget

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus.

Det er er et lidt "TMI" (Too Much Information) spørgsmål, så jeg håber ikke der er nogen, der er for sarte..

Jeg købte i weekenden en vibrator, og jeg prøvede den så her i aften. Jeg prøvede først at bruge den uden på, men jeg følte ikke rigtig noget. Så prøvede jeg den inde i, og jeg følte heller ikke rigtig andet en lidt smerte. Jeg har før i tiden prøvet at onanare med mine fingre indeni, men heller ikke følt noget. De eneste gange, hvor jeg har kunne føle noget, er kun ved brug af fingre på klitoris.

Efter jeg har haft den inde i mig, har jeg sådan en brændende fornemmelse/smerte i min skede. Det er virkelig ubehagelig, og jeg er bange for, at det ikke er normalt.

Jeg har nu to spørgsmål:

1. Er det normalt, at jeg slet ikke føler noget, når jeg stikker den ind? Eller bruger den udenpå?

2. Er det normalt at føle den der brændende fornemmelse/smerte efter? jeg har aldrig haft sex eller noget, og det største jeg har haft oppe er en menstruationskop.

 

Jeg håber i kan svare på mine spørgsmål, og ikke finder det her alt for pågående.

Mvh Pigen med den mærkelige vagina

Svar: 

Kære dig, 

Det er dejligt at høre, at du udforsker dig selv seksuelt og får prøvet nogle ting af, så du kan lære mere om, hvad du kan lide og hvad du ikke kan. Det er nogle rigtig gode og vigtige spørgsmål, du stiller, og du er helt sikkert ikke den eneste, som er i tvivl om, hvordan det lige foregår dernede. 

Alle kvinder får orgasme gennem stimulering af klitoris. Klitoris er større end man lige tror, for den er nemlig ikke kun den lille "knop", man kan ved skamlæbernes samling. Klitoris strækker sig også inde bagved, og det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor hun får mest nydelse af at blive stimuleret. For langt de fleste dog, kommer orgasmerne lettest (hvis ikke udelukkende) fra stimulering af den del af klitoris, man kan se. Du beskriver også, at du netop også føler mest, når du har haft fingrene på klitoris. Det er helt normalt, at det ikke lige er det mest stimulerende at have fingrene lidt indeni, for de fleste er der dog nogle bestemte punkter inde i skeden, der kan være mere følsomme. Det kan for eksempel være lige ved indgangen, eller et par cm inde. Det kan du helt sikkert prøve dig lidt frem med! De fleste oplever mest nydelse ved samtidig at stimulere klitoris udenpå - det kan du for eksempel også prøve med vibratoren. Jeg tænker, at grunden til, du ikke lige følte det store med vibratoren også kan være noget med at skulle vænne dig til det. Det er helt sikkert normalt, at du ikke mærker det store, når du stikker den ind. Inde i skeden er der ikke så mange nerveender, og derfor vil en vibrator heller ikke altid gøre så meget. Der fungerer fingrene måske bedre! Prøv dig frem!

Mit gæt på, hvad den brændende fornemmelse er, er at du måske har fået et lille sår eller lignende efter at have haft vibratoren oppe. Du skrev, at det gjorde en smule ondt, og jeg tænker, at det er det, du kan mærke nu. Huden i skeden er ret følsom, og kan ret let sprække eller få lidt slid - især hvis der ikke er vådt nok, så husk glidecreme! Det kan også sagtens være, at den lige har været en smule for stor. Det er vigtigt, at du mærker godt efter og ikke gør noget, der gør ondt. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar! Du må altid skrive igen. Du kan læse mere om onani, her.

Kærlig hilsen 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program