Vægttab
brevkassespørgsmål
Vægttab
Hej Cyberhus.
Sagen er den, at jeg i 2 ½ år har været i gang med et vægttab. Jeg er 1.80 høj og plejede at veje 130 kg. og er nu kommet helt ned på 106 kg.
Mit problem er, at nu står min vægt stille, og jeg kan ikke finde ud af hvad der sker.
Det der virkede før var at være i kalorieunderskud, men det ser ikke ud til at fungere mere. Min vægt har siden starten af December været omkring de 107-105 kg og det er som om at min krop bare nægter at give slip på mere. Jeg har forsøgt at hæve mit indtag af kalorier til 1600 samt at forøge mit indtag af proteiner, da jeg har hørt at dette skulle hjælpe, men der sker stadig ikke noget. Derudover har jeg prøvet at spise flere sunde mellemmåltider og mindske mit koffeinindtag (fra 2 kopper kaffe om dagen til 1, jeg drikker ikke energidrikke.) men dette lader heller ikke til at gøre noget.
Dette er rigtig frustrerende, da jeg spiser rigtig sundt og træner. På en dag spiser jeg typisk havregrød til morgenmad (lavet på vand, da jeg ikke drikker mælk), 2 skiver rugbrød til middag, og f.eks pasta + grønt til aftensmad. Da jeg sjældent spiser kød består mine måltider altid af i hvert fald 50% grønt, og samtidig træner jeg omkring 50. min, 5 gange om ugen og drikker altid rigeligt med vand. Derudover er jeg meget obs på mit forbrug generelt, hvilket betyder at jeg slet ikke snacker chokoladebarer og køber sukkerholdig kaffe og derved indtager kalorier som jeg ikke tænker over, og at jeg bestiller mad udefra 1 gang om måneden og ikke mere. Alt bliver målt, vejet og nedskrevet fordi jeg gerne vil have fuldstændig styr på hvad jeg spiser.
Det er derfor jeg skriver her. Jeg har nemlig læst utallige lister på Google omkring hvorfor ens vægt måske står stille, og alt fra portion-størrelser til at man sidder og snacker i kedsomhed uden at tænke over det er alt sammen noget jeg i forvejen tager forbehold for.
Så meget som jeg arbejder for det, er min familie og mine venner ret målløse over at jeg stadig vejer hvad jeg gør, og det frustrerer mig også rigtig meget, for selvom jeg først og fremmest bare gerne vil være sund og have det dejligt, så føles det efterhånden som spild af energi at jeg heller ikke kan SE resultaterne, ikke kun på vægten, men også på min krop, hvor der ikke synes megen forskel selvom jeg har tabt 22-23 kg.
Min far er en meget stor mand, selvom jeg ved at han passer godt på sig selv, så jeg har tænkt på om der måske er en arvelig forklaring på tingene, og i så fald hvad jeg bør gøre ved det? Jeg føler nemlig, at hvis jeg tager til lægen med dette, så virker det som et forsøg på at fralægge mig ansvar og få en lægelig diagnose frem for at rette op på mine fejl og kæmpe videre, og det har jeg ikke lyst til overhovedet.
Jeg håber der er hjælp at hente her, og tak for din/jeres tid. :)
Svar:
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål.
Hvor er du sej at du har været i gang med et vægttab så længe, og det er lykkedes dig at tabe fra 130 kg til 106 kg. Virkelig godt gået! Jeg er sikker på, at du er et forbillede for mange.
Jeg kan godt forstå, at det så må være frustrerende når vægten står stille, men det er meget normalt at man kan føle det går i stå når man har smidt de første kilo.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så handler det om at være i kalorieunderskud ift. det som kroppen har brug for, hvis man gerne vil tabe sig. Og det virker det som om du er helt klar over. Altså skal man forbrænde mere (ved f.eks. træning) end man indtager via kosten. Det er en fordel, at de kalorier man indtager gennem kosten er "gode" kalorier som giver en god mæthedsfornemmelse som f.eks. fiberholdige produkter, protein mv. Der findes mange forskellige kure, og det er forskelligt hvad der virker for den enkelte, men uanset hvad, så skal der forbrændes mere end der indtages, hvis man gerne vil fortsætte med at tabe sig. For nogen hjælper det at spise små, hyppige måltider så man ikke falder i med f.eks. søde sager. For andre hjælper det at spise færre, større måltider. Der er ikke ét facit, men du må gøre hvad der føles bedst for din krop. Og så er det godt at du har fokus på at træne og røre dig.
Når du træner må du også regne med at nogen af kroppens fedtdepoter bliver omdannet til muskler, og idet muskler vejer mere end fedt kan man faktisk godt tage på af at træne, men du vil opleve at fedtet placerer sig anderledes/bliver mindre, og du får større muskler. Det er et godt tegn, selvom du måske ikke kan se det på vægten.
Jeg kan forstå, at du selv har svært ved at se resultaterne af dit hårde arbejde, selvom du har tabt over 20 kg, men det er jeg sikker på at dine omgivelser kan. Man er altid sin egen værste kritiker. Umiddelbart kan jeg ud fra hvad du skriver ikke se at du gør noget forkert - du har i hvert fald alle de rette intentioner - så jeg tror bare det handler om at fortsætte dit gode arbejde og så sætte ekstra ind der hvor du kan. Så kommer du sikkert snart til at se nogle resultater på din krop og vægt igen.
Du nævner selv, om du kan være arveligt disponeret til overvægt, og hvis dine forældre er høje/brede, vil du formentlig have arvet den tendens, men jeg mener ikke at du skal være bekymret for at have arvet overvægten. Jeg tror bestemt ikke, at der er en arvelig forklaring, som du kan gøre noget ved. Når det er sagt, er det bestemt ikke en dårlig idé at snakke med din læge om dine frustrationer. Han/hun har måske nogle gode forslag til hvad du kan gøre, og i nogle kommuner er der tilbud hvor man kan få hjælp til sit vægttab. Måske kan I aftale at du kommer til en snak/vejning engang i mellem. Det mener jeg ikke er at fralægge sig ansvar, men tværtimod at tage ansvar for sin egen krop og helbred. Så hvis du går med det i tankerne, synes jeg bestemt det kan være en god idé. Generelt kan det være godt at involvere andre personer i processen (hvilket det også lyder som om du allerede har gjort), så man kan være fælles om at spise sundt, træne mv. Det gør det hele lidt sjovere.
Jeg håber, at det lykkes for dig at fortsætte med vægttabet. Held og lykke.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.
Bedste hilsner,
Emilie
Læge
Relateret indhold
Ud af psykiatrien???
Kære Cyberhus.
1000 tak for jeres indsats med at hjælpe vi unge! :)
Jeg har gået i psykoterapi i en klinik på psykiatrisk hospital i over halvandet år, da jeg fik diagnosticeret en blandet personlighedsforstyrrelse, da jeg var 18. Jeg er 20 i dag, og der er sket rigtig meget med...
Maria har svaret på dette spørgsmål
0
Sygdomsangst
Jeg har sygdomsangst. Jeg føler nogen gange en smerte når jeg trækker vejret, det er ikke noget der være mange timer. Dette bekymre mig. Jeg er meget bange for at være alvorlig syg. Jeg føler også at mit hjerte banker uretmæssigt. Jeg har nogle mikro helt rød pletter mest på mine ben og arme....
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
