Kære Emma

Dit brev og dine tanker giver rigtig fin mening, og jeg forstår godt, at du er forvirret. Følelser er nogle svære størrelser, og det er ikke altid helt nemt at blive klog på, hvad man egentlig føler.

Samtidig tænker jeg også, at det er helt okay, at man ikke lige ved, hvad man føler. Følelser er ikke noget, man bare lige producerer på bestilling, og det kan tage tid både at udvikle dem og mærke dem præcist, som de er. Hvilket leder mig hen til dit første spørgsmål, hvor du spørger, om du ikke burde være helt oppe at køre over ham lige nu. Her tænker jeg, at det er vildt forskelligt, hvordan man er som person. Nogle får lynhurtigt dybe romantiske følelser for andre, mens det for andre bare tager noget tid. Ingen af delene tænker jeg er unormale eller forkerte, fordi det som sagt bare bunder i forskellighed, og begge dele har nok sine fordele og ulemper. F.eks. som du fortæller, kan det være svært, hvis man møder én, som hurtigt får følelser, og der så går noget tid, før man selv finder ud af, at man ikke gengælder dem. Omvendt tænker jeg, at dem som hurtigt får følelser for andre, måske tit er dem, som kan komme til at brænde nallerne lidt. Sådan har kærlighed, varme, forelskelse og omsorg nok sin pris uanset, hvem man er, og hvordan ens følelser udvikler sig. 

Du spørger også, om det er normalt, at du tænker på andre søde fyre, selvom du har set ham her et par gange, og med fare for at lyde lidt som en CD, der er gået i hak, så tænker jeg igen, at det afhænger af, hvordan man selv er. Nogle mennesker de har kun øje for ét menneske, og det føles som om, at der slet ikke er andre end den éne person, som man har udset sig, mens andre måske godt kan være tiltrukket eller få lidt følelser for flere på én gang. Det tænker jeg er helt okay, så længe at man ikke f.eks. bryder løfter til hinanden. Selvom dig og den her fyr har ses et par gange, så tænker jeg ikke, at der er noget forkert i, at du stadigvæk er opmærksom på andre. Måske det er en del af din proces for at finde ud af, hvad du føler for ham? 

 Jeg forstår godt, at man hurtigt kan komme til at føle sig presset til at få følelser, hvis den anden presser på, og man ikke vil såre dem, men jeg tænker bare ikke, at du skylder nogle dine følelser. Det er dine, og du skal følge din mavefornemmelse. Hvis den siger, "giv det her lidt mere tid", så er det den rigtige ting at gøre, og hvis den siger "det her bliver ikke mere end et venskab", så er det den vej, man må gå. Bare fordi en fyr f.eks. er sød og rar og venlig, så kan man ikke selv styre, om man bliver forelsket, og man kan slet ikke styre, hvor hurtigt man bliver det, hvis det er, og det er helt okay. 

Men en mulighed kunne måske være at snakke med ham omkring, hvordan du har det? Fortælle ham, at det måske går lidt for stærkt eller at du føler dig presset, fordi i sidste ende så kan det måske være det, der gør, at du ikke får følelser for ham. Tit tænker jeg, at det kræver tid, ro og plads at mærke sine følelser, og hvis han ikke giver dig det, så er det ikke sikkert, at der er plads til, at dine følelser kan gro til en størrelse, hvor du kan mærke dem?

Det her med at skulle snakke om sådan nogle ting, kan føles super akavet og ubehageligt, men jeg tænker, at man godt kan gøre det med omsorg, så man ikke sårer en anden person. Måske man f.eks. kan sige, "jeg kan godt lide dig, og jeg vil gerne bruge tid med dig, men lige nu går tingene for stærkt" eller "jeg har brug for mere plads og tid" eller lignende. Det er okay på den måde at sætte en grænse, for en person som virkelig holder af dig, for den du er, vil accepterer dine grænser og lytte til din oplevelse. 

Jeg håber, at mine tanker og ord kan hjælpe dig lidt på vej, og jeg ønsker dig alt det bedste. 

Mange klem

Amanda