Kære Ida

Jeg kan virkelig godt forstå, at det har taget hårdt på dig og dine søskende, at jeres mor har været på stoffer, og jeg forstår virkelig også godt, at det er svært for dig at snakke om det. Men hvor er det bare mega godt gået, at du så faktisk er kommet her forbi brevkassen!

Du skriver, at du føler dig ret alene om det, og at det måske er fordi, at I aldrig snakker om det. Når du skriver "vi", så tænker jeg, at du mener derhjemme, hvor du bor nu. Jeg kan godt forstå, at det er svært at snakke om de her ting, specielt, hvis det er noget, som du ikke rigtig har været vant til, men jeg synes, at det lyder rigtig, rigtig godt, at du har talt lidt med en sundhedsplejerske på et tidspunkt. For du spørger, hvordan du skal glemme det hele, og selvom det måske lyder som det, der ville være rarest, så tror jeg desværre ikke, at det er muligt glemme noget, som har været så stor en ting i ens liv. Samtidig så tænker jeg heller ikke nødvendigvis, at det er det, som vil hjælpe mest. For selvfølgelig kan man lade vær med at snakke om det, og så kan det være, at man glemmer meget, men jeg tror altid, at det vil ligge inde bagerst i hovedet og rumstere, hvis man ikke får det håndteret og ligesom parkeret et sted, hvor man ikke glemmer det, men hvor man kan se det, som et afsluttet kapitel. Jeg håber, at det giver mening. 

Derfor tænker jeg, om det måske kunne være en idé at prøve igen at snakke med nogen om det, som du har oplevet? Ligesom du gjorde med sundhedsplejersken. Det kan være, at du kan snakke med sundhedsplejersken igen, nogle fra din familien, en lærer, en vejleder, en fritidstræner eller en helt femte voksen, som du føler dig tryg ved? Jeg tror i hvert fald, at det vil være rigtig godt til dig, fordi tingene tit bliver lettere, når man kan få dem talt igennem, og når det ikke skal være en hemmelighed, som man går og gemmer på. Du nævner nemlig, at du er bange for at få en rigtig dårlig periode igen, og det forstår jeg godt. Min tanke er, at det kan hjælpe med at forhindre dårlige perioder at få snakket din oplevelse igennem, men også at det kan være en rigtig vigtigt hjælp til at komme ud af en dårlig periode, hvis man får snakket om det men nogen, som man føler sig godt tilpas med. 

Du fortæller om den her situation med din stedmor og bonussøster, og jeg kan virkelig godt forstå, at det gjorde dig vildt ked af det. Hvis det ikke virker til, at de forstår, hvor meget den her oplevelse med din mor har fyldt for dig, så er de måske ikke de rigtige at snakke med, og det er helt okay. Omvendt tænker jeg også, at hvis du har mod på det, så vil det også være helt okay at fortælle dem, at det gjorde dig rigtig ked af det, at de grinede af situationen, fordi det for dig stadig er noget, som gør dig ked af det, og som faktisk fylder rigtig meget. 

Hvis du synes, at det er svært at skulle snakke med en ansigt til ansigt lige nu, så kan det også være en idé at snakke med én online. F.eks. har vi her på Cyberhus en 1-1 chat, hvor du kan snakke med en af vores søde rådgivere, om det der fylder. Du kan også kigge forbi Projekt Brus, som også har en chat, hvor man kan komme og snakke, hvis man har oplevet at have f.eks. stoffer tæt inde på livet, ligesom du har. 

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, og at du føler dig hjulpet lidt på vej. Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg sender tusind varme tanker din vej!

Mange knus 

Amanda