stor pik

brevkassespørgsmål

stor pik

brevkassespørgsmål af
anonym
14 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

min pik er 22 cm ingen piger vil have sex, hvad gør jeg?

Svar: 

Hej med dig. 

Ud fra det du skriver, så forstår jeg det sådan, at du oplever, at ingen piger vil have sex med dig, fordi din pik er 22 cm. Jeg tænker, at det er vigtigt at sige, at i din alder så er der også mange, som slet ikke føler sig klar til at have sex endnu, og det kan også spille ind. Det er vigtigt at respektere, hvis en nogen siger nej til sex.

Derudover så lyder det for mig til, at når du snakker om sex, så er det penetrationssex, og altså sex hvor penis kommer op i skeden. Det kan for nogle piger godt gøre lidt ondt f.eks. fordi de spænder rigtig meget. Jeg ved ikke, om det er noget, du har oplevet, hvis du har været sammen med en pige, men hvis det er, så kunne det måske være en idé at prøve nogle andre former for sex. Det kan f.eks. være oralsex eller handjobs. Det kan man også få rigtig meget nydelse ud af, men det kan være et nemmere sted at starte, både hvis man er lidt nervøs omkring sex men også hvis man ikke bryder sig om penetration. 

Så er det også rigtig vigtigt at huske at bruge beskyttelse, når man har sex. Her tænker jeg både på beskyttelse mod graviditet og sexsygdomme, og her er det altså ikke nok hvis en pige f.eks. tager p-piller. For at beskytte mod sexsygdomme ved både penetrationssex eller oralsex skal man bruge kondom eller slikkelapper, som du kan læse mere om her

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. 

Hilsen Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program