Hej med dig.

 Først og fremmest, hvor er det godt, du skriver. Jeg kan godt forstå, du er ked af, at tankerne omkring jalousien overfor din kæreste fylder så meget i din hverdag. Det lyder rigtig krævende og udmattende. Samtidig lyder det også forståeligt taget jeres historie i betragtning, som for mig at se bærer præg af, at du dengang ikke vidste, hvor du havde ham. Dermed ikke sagt, at jalousi-tankerne ikke kan komme til at fylde mindre, og jeg håber, du kan bruge mine tanker som et skridt på vejen dertil. Jeg skriver ’mine tanker’, fordi jeg ikke kan give dig én løsning til dit spørgsmål om, hvad du skal gøre, men forhåbentligt alligevel hjælpe.

I selve dit spørgsmål om, hvad du skal gøre, og generelt i det, du skriver, fornemmer jeg en følelse af fortabthed, ukontrollerbarhed eller måske noget tilsvarende. Jeg ved ikke, om det svarer til sådan, som du har det, men hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå det. De her følelser kan nemlig være forbundet til angsten for, at du mister ham, som du nævner, du har. Fordi dette ”worst-case-scenario” af at miste én i sidste ende er uden for éns hænder, kan det netop give følelsen af at være hjælpeløs, af ikke at have kontrol. Som jeg læser det, du skriver, kunne dette godt være det, der for dig opleves som jalousi. Jeg nævner det for at lade dig vide, at der er en helt logisk grund til, at du føler dig jaloux. Måske det kan give dig en større forståelse for, at du føler, det du gør?

Du spørger, hvor længe du kan lade ham bøde for det. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig frustreret omkring dette, men det er meget almindeligt, at oplevelser af tillidsbrud tilbage i tiden sætter sig i én, som en form for spor. Det spor gør, at angsten for, at en lignende ting vil gentage sig, kan vende tilbage igen og igen. Det skaber som regel et behov for kontrol i én – kontrol over, at det man er angst for, netop ikke skal gentage sig.

 Min første tanke i forbindelse med det er, at det, at han har givet dig adgang til sin messenger, kan fortælle dig, at han i hvert fald ikke har noget at skjule, og at det er hans forsøg på at være fuldstændig gennemsigtig overfor dig. I det du skriver, hører jeg også din anerkendelse af hans åbenhed og forsøg på at vise dig tillid. På trods af denne bestemt fine intention, tænker jeg alligevel, at det kan blive problematisk i forhold til opbygningen af din tillid til ham. En angstprovokerende præmis ved tillid er netop manglen på kontrol over den anden. Min overvejelse er derfor, om det ikke kan tænkes at modvirke din tillid til ham, at du kan holde øje med hans beskeder? Du nævner, at det er begyndt at føles som en glidebane. Måske det kan fortælle dig, at det slet ikke giver dig den ro, som var meningen, men i stedet mere stress og ubehag? Det tager tid at kunne give slip på kontrollen og have det okay med det. Det tager tid, fordi det også kræver, at du får tillid til dig selv til at du ikke behøver at tjekke ham. Tilliden kan du først oparbejde efter flere gange på dybt vand – dvs. flere gange hvor du ikke får følelsen af kontrol ved fx at tjekke hans beskeder, men accepterer uvisheden.

Når du skriver, at dit største ønsker er, at alle de her tanker og bekymringer skal forsvinde, kommer jeg til at tænke på, om accept i form af en afstand til de her tanker kunne være første trin? Det lyder måske lidt modstridende, men svære tanker virker ofte endnu mere dominerende, når man kæmper i mod og forsøger at få dem til at forsvinde, fordi de så faktisk får lov at fylde mere hos én. Et redskab til at skabe afstand til sine tanker, som du måske kan forsøge, er at give dine tanker overskrifter, når du opdager, du tænker dem. Eksempler på tanke-overskrifter: ”kontrol”, ”tjek hans mobil”, ”jalousi”, ”angst” eller det, der lige passer.

 Alt nyt kræver tålmodighed og indsats, og ud fra dit brevkasse-spørgsmål lyder det som om, du er meget motiveret for, at der skal ske en ændring. Det er noget af det vigtigste – så det er allerede et rigtig godt udgangspunkt. Du skriver, at jalousien er noget, dig og din kæreste snakker om. Det lyder, som om I på den måde er fælles og åben omkring det, der er svært. Det er en rigtig stærk og vigtig kvalitet for et forhold, og noget I kan bruge til at opbygge tillid.

Jeg håber alt det bedste for dig og din kæreste.  

 De bedste hilsner

 Emma