Næse

brevkassespørgsmål

Næse

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej cyber huset, 

Jeg har i flere år haft astma, hvor jeg siden hen også har udviklet støvallergi. Til min allergi fik jeg recept på noget dymista, som både består af antihistamin og binyrebarkhormon. Jeg undlader dog nogle gange at, tage medicinen idet at det efterlader en rigtig grim smag i munden. Jeg har lagt mærke til at jeg konstant har gult snot I højre næsebor og lukket næsebor og aldrig det andet(har stået på i 2 måneder nu) . Er det tegn på kronisk bihulebetændelse eller en ubehandlet allergi? Jeg var hos lægen forleden og der var ikke infektion i min krop, men jeg ved ikke om det er to forskellige ting der kan afgøres på forskellige måder? Eller er det noget med allergien at gøre? Og er det ikke et andet alternativ mht allergimedicin

Svar: 

Hej 

Dymista, som du helt korrekt skriver, indeholder bl.a. binyrebarkhormon. Det er vigtigt at man tager det fast hver dag (uden undtagelser), da det ellers ikke har en virkning. Man siger typisk at man skal have taget medicinen regelmæssigt i 4 uger før, at man vil kunne vurdere om det har en effekt eller ej. 

Selvom det hedder bihulebetændelse, så er det ikke sikkert at det vil vise sig som infektion i kroppen, når du får taget blodprøver hos din læge. Jeg synes at du bør udredes nærmere, og afhængigt af hvilke undersøgelser, som din læge har lavet forud for det her, så vil jeg anebfale dig at booke en tid hos en øre-næse-hals læge. Det er en af de få speciallæger, hvor du ikke skal have en henvisning fra din læge, så du kan bare selv kontakte den øre-næse-hals klinik, som du finder passende. 

Mvh

Niclas, læge 

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program