Digte
forumspørgsmål
Digte
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Teenageliv
Jeg synes digte er hel vild gode, og jeg laver også nogle selv. Kan i lide digte??
Hvad er jeres yndlings digt.?
Smil fra Felicia.
Kommentarer
Mit yndlingsdigt er 'Paa Sneen' af Emil Aarestrup.
Det kan læses her: http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=aarestrup1838b14
Jeg skriver også selv digte, men det er mest sådan noget teenage-navlepilleri-pladder ;)
Heij Felicia
ps elsk på dit navn :D!! det er voll cute?! huhu:D
elsker også digte, og skriver selv mange digte, men det er mest for at komme af med alle de tanker jeg render rundt med i mit hoved:s.. du må skrive hvis du vil høre noget ^^<3
mange hilsner fra mig til jer alle :D
& mit yndlings digt er, et jeg har fundet her på cyberhus, som Lærke-Marie har skrevet.
Hun sad alene på sit værelse. Følelsen af tomhed rørte sig inden i hende.
Depressionens klør havde fat i hende og stemmerne rasede.
Hun skreg. Det gjorde så frygtelig ondt – hun vred sig.
Hånden fuld af smertedræbere, nakken tilbage – vand!
Snart stod hun uden for porten til himlen med smukke smukke engleviger på hendes hvide ryg.
Hun var sikker – sten sikker.
Til BrokenHeartedGirl
Jeg vil gerne se nogle af de digte du selv har skrevet :-)
Smil Fra Felicia..
Et digt...
Den stakkels lige pige
Der intet til nogen turde sige
At hun hver dag måtte ligge der i sin seng
Og tænkte på hvad de mon lavede i hendes slæng
Men hun kunne aldrig være med
For sengen og tankerne var hendes faste sted
Hun drømte sig væk til en dejlig verden
Langt væk fra smerten
Der hvor hun var, var der intet at lave
Så hun drømte sig til de syv have
Hvor hun med alle fiskene kunne svømme
Og alle hendes tanker kunne hun tømme
Hun drømte om prinsesser og feer
En verden hvor det altid sner
Hvor hun med de andre kunne lege
Og en dag alt sneen væk de ville feje
Og bringe solens stråler ind
I deres land, og i hendes lille bitte sind
Men drømmen varede ikke ved
For spejlbilledet gjorde hende fed
Hun solgte sin sjæl
Uden at vide at det kunne slå hende ihjel
Men smerten den led
Og gjorde hende ked
Til sig selv hun havde så stort et had
Det ville hun ikke mere, hun ville være glad
Men det mål var for svært at nå
For ingen fremtid hun så
Hun var så ufattelig ung
..og hendes hverdag så frygtelig tung
Men hendes krop var vægtløs
Og hun bebrejdede den forbandede tøs
Hun havde et hårdt men vidunderligt fast tag
Som kunne gøre hende så utrolig svag
Det var derfor hun altid bare lå dér
jeg kan ufattelig godt lide dit digt. jeg har læst det mange gange. og det giver mening på mange forskælllige måder. jEG ELSKER OGSÅ SELV AT SKRIVE DIGTE, OG FÅ TØMT HOVEDET FOR NOGLE AF DE TANKER MAN GÅR OG HAR.
Bange for fremmede
Jeg er ude af migselv
Kan ikke finde tilbage
Jeg ved ikke hvem jeg er
Kender ikke migselv
Fremmed
Bange
(Det er et lille digt jeg skrev en nat hvor jeg ikke kunne sove)
Hej Stine Stankelben
Det er et vildt godt digt du har skrevet. Du er fantastisk god til at skrive. Med ganske få ord har du beskrevet den angst som man (måske især i teenageårene) oplever når man skal lære sig selv at kende og deffinere sig selv i forhold til sig selv og sin omverden.
Skriv skriv skriv Stine. Du har virkeligt talent!
Knus fra
Gråspurv
Hej Anonym.
Jeg synes det er et totalt godt digt du har skrevet, det er bare meget uhyggeligt. Men det er sat godt sammen....
Smil fra Felicia.
Forvirrende forelskelse:
skat. alt ser ud til at gå i smat!
Vis mig at du holder ud.
& at det er mig du vil ha.
Jeg ved ikke hvad jeg vil ha'
Jeg må bestemme mig..
Hvilken vej skal jeg gå..
Jeg kommer tættere og tættere på.
Du viser mig noget andet end du siger..
Har du andre piger, - ?
Hvis det skal være os,
Skal jeg så slås..
for at få hvad jeg vil ha' - ?
jeg ved ikke en skid.
Vil jeg eller vil jeg ikke ...
Kom nu, Grib chancen!
jeg magter ikke at blive såret igen
Er det meningen du bare skal være min ven - ? /:'
Jeg har et par stykker som jeg selv har skrevet og jeg gerne vil vise frem.
Fuck fortiden, lev i nutiden, red fremtiden.
Du kan få det til at lyde så let, så let som at trække vejret.
Fortiden trækker i mig, får mig til at skamme mig.
Nutiden keder mig, destruere mig.
Fremtiden skræmmer mig, får mig til at gyse.
Jeg er en fange, i tiden.
Et sted mellem fortid, nutid og fremtid.
Der er jeg fanget.
Har du også været fanget der?
Er du kommer væk der fra?
Hvis du er vil du så hjælpe mig?
Vil du fortælle mig at der er en vej væk?
At jeg bare skal blive ved med at lede.
Giv mig håb, selv hvis det falsk.
Få mig til at smile, igen.
Her er koldt og klamt.
Skrigende af smerte.
Som efter piskesmæld.
Red mig en eller anden.
Hurtigst mulig.
Jeg er bange for at jeg ikke overlever meget længere.
Red mig, eller befri mig.
To valg, som kan virke som det samme.
- Jeg har valgt at give det digt en simpel tittle "Tiden".
DØMT TIL FRIHED.
Ondskaben truer endnu en gang.
Du har dømt mig til frihed.
Jeg klare ikke denne uvante, hændelse.
Vandrende hvileløs rundt, uden mål.
Jeg ønsker ikke at forsætte.
Mit hoved eksplodre snart, alt for meget larm.
Alt for meget uro.
Ingen stilhed, uh, elskede stilhed.
Hadet, er for meget, få det til at slutte.
Havet's smukke flade, så blank og urørt.
Kanten, et skridt, fra havet.
Et skidt, fra slutningen.
Et skridt, et skridt.
Fra døden, men jeg er jo allerede død.
- Tittle "Dømt til frihed".
Og her sidder mennesket så igen, alene.
Alene med sine tanker, eller med sin dæmon?
Du kan se mennesket udkæmper en indre kamp, lige foran dig.
Du indser af det er det afgørende slag.
Mennesket's hænder nærmere sig hovedet.
Hver eneste ene hår, bliver revet ud.
Mennesket's ansigt bliver revet til blod, af sine egne hænder.
Skælvende rejser mennesket sig op, vender sig om.
Mennesket går hen i mod dig med en kniv i sin hånd.
Grædende bryder mennesket sammen, mennesket har tabt.
Din artsfælle nærmere sig.
Du begynder at ryste, stivnet på stedet.
Mennesket rækker dig, kniven og peger på sit på bryst.
Du stikker kniven, i brystet.
Der efter vender du skaftet, i din hånd..
Du stikker det i dit bryst.
Mennesket er modbydeligt, du er modbydelig..
Det ligger i vores natur.
- "Mennesket"
jeg skriver selv mange digte. Og til trods for det, er jeg bare stadig dårlig til det ;)
.Mit yndlings digt er et jeg fandt på nettet.;
Det gør så ondt at elske sådan en som dig, det gør så ondt at miste, hvorfor sker det altid for mig?
Det gør så ondt at tænke, på sådan en som dig, Det gør så ondt at vide du ik elsker mig.
Ramt af en engel, det var sådan det var, for ingen har elsket og ramt som du har. Og du kunne få mig til at give mit hjerte væk
og det kan du stadigvæk.
Og alt var i orden, jeg havde styr på mig liv. Dit hjerte hamrede, vores hænder flettede sig sammen, Læberne mødtes. Vi hviskede søde ord til hinanden, du kyssede mig og jeg gjorde det samme. Men tiden kom, og dit hjerte hamrede ikke nær så kraftigt, vores hænder slap uden god vilje. Vores læber var nu selv igen, og det samme var vi. For det var tid at sige farvel...
-Og så et digt min veninde fandt.; Roser er røde, violer er blå, drenge er søde. Men pas nu på, for øjet kan græde, og munden kan le'. Men tårende i mit hjerte, kan ingen se.
Julehilsner; Angel
og nårh ja, endnu et digt. Min kæreste skrev det til mig.;
Min brystkasse mod din brystkasse, Mine arme om dig, og dine arme om mig.
Mine læber på dine, og dine læber på mine
Dét er et af mine farvoritter :-)
knus, angel
Står udenfor døren og tænker:” skal jeg virkelig gå derind, burde jeg ikke bare løbe.” men noget i mig trykker håndtaget ned, tager mit flaske smil på og ser på folk jeg kender, men ikke ved hvem er. Alle sidder i deres grupper men jeg ved ikke hvor jeg hører til mere…
min klasse skal splittes næste år, mine "venner" droppede mig for noget bedre. så en dag jeg ikke kunne sove endte det her på papir.
Står udenfor døren og tænker:” skal jeg virkelig gå derind, burde jeg ikke bare løbe.” men noget i mig trykker håndtaget ned, tager mit flaske smil på og ser på folk jeg kender, men ikke ved hvem er. Alle sidder i deres grupper men jeg ved ikke hvor jeg hører til mere…
min klasse skal splittes næste år, mine "venner" droppede mig for noget bedre. så en dag jeg ikke kunne sove endte det her på papir.
Hejsa!
Mig og min bedsteveninde skriver digte til hinanden ret tit. Vi er i gang med at skrive digt nr 100, men det er ikke helt færdigt. Vi ville gøre det sammen, som noget særligt.
Mig og min bedsteven har også skrevet et par stykker, men jeg vil gerne dele de sødeste digte med jer :)
1:43 er vores yndlings klokke - de andre kan rende og hoppe
Jeg elsker dig - og du elsker mig
Det er alt der tæller - i dine arme jeg falder
- Mig
143 er "I love you", altså 1=I, 4=love, 3=you, hvis I forstår. Det er en lille inside, som vi har.
Du er faktisk også ret kær
Ville gerne have dig her
Selvom dine knæ er hård'
Så er bløde dine lår
- Min bedste ven
I love you, you love me,
it's so simple as 1 2 3.
You're so cute, you're so sweet,
you're the fruit, and I'm the ceed :*
Let's smoke weed,
and get so high,
let's get above the sky.
Let's marry upthere,
and swear
that we will never let them conquer :*
- Min bedte ven
Jeg elsker dette digt. Det er meget sødt :)
I used to be glad,
but now everything is just so bad!
I get sad
when I think about all that we had.
Don't you see how it is?
How can we fix this?
What shall I do?
Give me a clue,
'cause I really care for you.
We should stick together like glue...
You must know what I'm going through.
This isn't right.
I missed you tonight.
It feels like a fight.
You are my light,
you make my life brigt.
But now you're out of sight :(
I love it when you smile,
even though it's just for a while.
I HATE this feeling!
All I do is yelling!!
I know that I shouldn't be telling,
but when I'm alone, I am crying.
I know that I'm smiling,
but inside I'm dying.
It feels like I'm falling.
I love it, when you're calling.
I care for you, my darling.
You're so dazzling.
Should we go for a walk?
Because we really need to talk...
And not with the doors locked.
This really sucks.
I wanna throw a rock!
Want my door to knock;
give me a shock.
Do it at 1:43 O' clock!?
Now it's late.
But I think this is faith.
Wanna go out on a date?
Pick me up at eight..
Together we fit
and it feels like a hit
when I think about this split.
It's you I wanna be with,
allthough, we shouldn't be more than friends.
But I don't want this friendship to end.
This was really har for me to send.
I know this is cheesy,
but it's certainly not easy.
- Mig
Jeg skrev dette digt efter en weekend hvor vi havde været på en camp sammen, og der var kommet en lille misforståelse i det hele, og jeg troede at jeg aldrig skulle se ham igen. Men vi skriver stadig sammen i dag. Det er snart 5 måneder siden ;)
Never say you love me, if you really don't care.
Never talk about feelings, if they aren't really there.
Never hold my hand, if you're going to break my heart.
Never say you're going to, when you never planned to start.
Never look into my eyes, if all you're saying is a lie.
Never start anything, if you're not going to try.
Never say forever, 'cause I will belive.
Never say you'll stay, when you're going to leave.
- Jeg fandt dette på google, men ændrede det lidt, så det passede til os. Jeg sende det til ham, for jeg var stadig ked af den lille misforståelse der var sket.
I never really knew you, you were just another friend,
But when I got to know you, I let my heart unbend.
I couldn't help past memories that would make me cry.
I had to forget my first love and give love another try,
So I fell in love with you and I'll never let you go.
I love you more than anything, I just had to let you know.
And if you ever wonder why I don't know what to say,
Just remember one thing: I love you in every possible way :i
- Mig.
Var stadig ked af det. Misforståelsen tog hårdt på mig, jeg begyndte at få lavere karakter, sov ikke om natten, sov altid i skolen, lavede aldrig lektier. Jeg har altid været lærerens kæledække eller noget i den retning, men nu blev jeg bare mere og mere ked af det, og var sur hele tiden. Jeg mistede en veninde i den episode, men det var ikke fordi jeg var ked af det. Hun havde såret mig dybt, og blev ved med at drille mig med min ven, for "vi så så søde ud sammen".. Hun grinte af mig, når jeg sagde, at vi ikke skrev sammen pgr. af det, der var sket. Hun var på campen, hun så og hørte alt, hvad der blev sagt. Hun stødtede mig ikke, når jeg var ked af det, men grinte af mig. Jeg sagde det til hende, og hun har ikke snakket med mig siden...
- E.
Jeg laver også digte,
jeg har bare ikke helt lyst til at skrive nogen her,
for de digte jeg laver kommer helt inde fra mit hjerte,
så ingen kender til det.
min bror er sindsyg dygtig til det med digte og jeg elsker bare digte!!
de kan ændre mine følelser på et mili sekund!!
Albert Einsten: "The question that sometimes drives me hazy; Am I, or the others crazy?"
Digte betyder rigtig meget for mig, og sang tekster, monoloer, OSV Ord!
Jeg tror jeg ville buge under uden at kunne skrive.
Her er et par bud.
(Monolo)
Jeg er bange for at dø, fordi jeg ikke er færdig med at leve.
Ikke kunne elske nok, dem man holder af.
Min ven sagde til mig engang,
at vi er ved at tage, den sværeste uddannelse der findes.
Nemlig livet.
Så måske skal vi ikke frygte døden, men livet det ikke leves.
For når alt kommer til alt, er selv kærligheden stærkere end døden.
Kun mig (digt)
Jeg er en og den samme.
Uden vand, som brændt i falme.
Alt gør jeg galt.
Før bliver fortalt.
Hvorfor er alt så svært for mig.
Alt er for sent, jeg sætter i nu en steg.
Til min samling af brikker, som aldrig ville stop.
Min store kabale der bare ikke vil gå op.
Gudfader og han nåde.
Jeg lever i den samme tåge.
Findes der aldrig en ende.
Mine tanker græder, som min indre stemme.
Vil lyset ikke snart godt finde vej.
Hvad skal der til, før lykken smiler lidt til mig.
Tid og tanker (digt)
Om jeg tænker hvert minut
af min liv.
Burde jeg tænker over,
for jeg er i tvivl.
Jeg får aldrig svar.
På alle de spørgsmål jeg har.
Hele mit liv er en gåde.
Findes der nogen måde.
Hvornår bliver jeg ramt.
I denne endeløse kamp.
Der er aldrig tid nok,
til det jeg vil.
Er jeg den sidste brik,
i mit pusle spil.
Jeg tænkte lige, at jeg ville komme med et helt nyt input i tråden her. Jeg ville lige komme med et positivt digt, i stedet for al den negativt, som har præget denne tråd. Digtet har dog jeg selv har lavet, digtet hedder Open your damn eyes. Er der nogle af jer, som har bekendtskab til Spoken word?
Jeg synes i kommer med nogle rigtige gode digte. Spoken Word handler om at udfordrere sig selv. Spoken Word handler i bund og grund om, at man skriver sine egene digte og derefter fremviser man det, foran et publikum. Jeg håber, at I alle er ret gode til engelsk, da jeg genreal bare er bedre til engelsk, end jeg er til dansk, hvilket er jeg synes er mærkeligt.
Ps. jeg ved godt, at der engang imellem kan forekomme grammatiske fejl i digtet.
Open your damn eyes
The world is a beautiful place,
If you just open your eyes and look.
There are so many things that surround you.
Beauty in the sky, the streets, a book.
Honestly-
Look up.
Look down.
Look ahead.
Look around....
It's everywhere.
If you just see...
Laugh, express and touch.
Smile the smiles,
and don't be afraid to love too much.
If you can't see beyond
The flaws of everyday,
And the past is making
Your future grey.
Try to consider the impossible,
Then consider the future as good.
Just close your eyes,
And remember-
Those who don´t matter, mind.
Those who don´t mind, matter.
Just be you.
Be unique.
Be beautiful.
If you don’t love your,
Then who can anyone else?
Learn to relax, to treat yourself.
Never give up.
Someone,
Somewhere,
Loves you for who you are!
So promise yourself,
That when they show themselves,
Leave the door ajar.
Tilføj kommentar