P-piller start på forkert tidspunkt, gravide symptomer & fortrydelses pille forvirring

brevkassespørgsmål

P-piller start på forkert tidspunkt, gravide symptomer & fortrydelses pille forvirring

brevkassespørgsmål af
Persille
17 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Goddag. Jeg har i nogle måneder haft en kæreste, vi dyrker sex og har altid brugt kondom. Vi oplever at kondomet har sprunget inden for de sidste 2 måneder og har derfor været ude for at tage 3 fortrydelses piller med små dages mellemrum. Sidst jeg tog en fortrydelses pille gik der to uger og så fik jeg brun menstruation i en uge. Den menstruation var 2 uger for tidlig nok fordi jeg fik Hormon forstyrrelse grundet fortrydelsespillerne. Vi har samleje mens min brune menstruation varer ved, og så begynder jeg at bløde rødt en lille smule efter sex. Jeg er bange for jeg ikke havde menstration da jeg startede på P-pillerne, for det var brunt... Og jeg har meget kvalme, træthed, humørsvingninger, ingen appetit, og tror jeg kan skimte linea nigra, altså den brune streg under navlen når man er gravid. Jeg er så forvirret og ved ikke om jeg er gravid. Er på p-piller men ved ikke om jeg har startet den rigtige dag, eller om det er opbevaringen der er galt på den. Ja pt. Opbevarer jeg pakken i en sok... Håber du kan hjælpe!!

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan forstå, at du har haft sex med din kæreste, at kondomet har været sprunget flere gange og at du i alt har taget 3 fortrydelsespiller.

Det er helt normalt at få brunligt udflåd efter fortrydelsespiller, men jeg kan godt forstå, at det er svært at vide præcis hvornår man skal starte på p-pillerne igen. Jeg ved ikke hvor længe du har holdt pause med p-pillerne, men det vigtigste er dog, at du ikke holder pause over den uge hvor der er blødningspause.

Det er vigtigt, at få styr på ens cyklus inden man forstyrrer den igen med en eventuelt ny fortrydelsespille. Når man forstyrrer sine blødningsperioder med hormoner ser blødningerne anderledes ud og man kan ikke kende sin cyklus. Det er helt naturligt.

Man skal ikke opbevare p-piller på nogen særlig måde, de skal ex ikke være på køl. Opbevaring i en sok i en skuffe lyder som fin opbevaring.

Jeg synes, at du skal få styr på din cyklus nu, det vil sige undgå situationer hvor du kan risikere at skulle forstyrre din hormonbalance med fortrydelsespiller. Husk, fortrydelsespiller bruger man kun når det er sidste udvej.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.

Mange hilsner

Marie

MarieHKs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program