Hej Dreng, 16.

Jeg vil prøve at give dig min ærlige mening.

Til "skole og venner", personligt har jeg heller ikke en folkeskolens afgangs eksamen, men jeg arbejder i et fyldestgørende job (Og ikke bare et "sæt klistermærker på æbler" job, men et job hvor jeg gør en forskel!) Så selvom du ikke har en eksamen, kan du godt få et arbejde og få et godt liv. Og forøvrigt, så kan du altid tage en eksamen senere i livet, hvis du ikke har mulighed for det i den nærmeste fremtid. Men personligt, så kunne jeg godt have en fornemmelse af at du lære bedst ved at have ting i hænderne, men det er kun en fornemmelse :).
Og helt ærligt, når du siger at "jeg er elendig til alle faglige ting i skolen" så tror jeg ikke helt på dig. Grunden til dette er måden du formulerer dig på og din grammatik i dit indlæg, er bedre end mange andre jeg har haft fornøjelsen af at skulle læse en besked fra, så bare det punkt gør at jeg tvivler på "rigtigheden" af den udtalelse :). Det kan være at de faglige ting bare ikke er blevet vist på en måde du rigtigt kan få nytte af :).
Nu bruger jeg kun "lomme-psykologi" her, men hvad du beskriver i det først afsnit og andet afsnit kan nemt, i hvert fald set fra min side, læses og beskrives som en nedtrykt eller depressiv tilstand (Men igen, jeg er ikke en uddannet psykolog) hvilket også giver god mening taget din "tilstand" du beskriver med at være alene og utrygheden ved at skulle i skole igen, i betragtning. Det vil også give god mening til det at du ikke "føler" noget. Til det vil jeg sige dette, det du føler er rigtigt nok, men det stemmer ikke overens med virkeligheden. Hvad jeg mener med det er, selvom den tomme, mærkelige og måske kolde og ligegyldige følelse er der og overbeviser dig om at verdenen er trist og grå, så stemmer det ikke overens med virkeligheden. Alting ser nok sort og dystert ud, "Jeg duer ikke til noget" "Jeg har ikke noget at leve for" "Jeg er bare en taber og der er ingen der vil bemærke hvis jeg forsvandt" etc. set med dine øjne, men i virkeligheden er det ikke sådan. Du er ikke dum, du er ikke en fejltagelse og du er værd at beholde på denne jord :). Skulle du nu tænke "Men du er bare en fremmed på internettet som prøver at få mig i bedre humør, så du skriver bare hvad jeg gerne vil høre" så lad mig sige det her. Dine følelser er rigtige nok, men de stemmer ikke overens med virkeligheden :). (Og forøvrigt, det er kun intelligente mennesker der kan blive deprimeret ;))

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg synes at det er rigtig modigt at skrive sådanne et indlæg som dette, det viser overfor mig og andre der læser dette indlæg, at du gerne vil ændre din tilstand til det bedre, hvilket igen er fuldt forståeligt.
Hvis jeg skulle give dig nogle råd med på vejen, så vil jeg først og fremmest råde dig og din mor til at snakke med din læge omkring din situation, så du kan få en henvisning til en psykolog som kan hjælpe dig. Og forresten, det der menes med "jamen.. det skal du bare." er "Jeg bliver bange og utryg når du siger sådan noget, fordi jeg ved ikke hvad det rigtige er at sige til det er og jeg vil ikke gøre tingene værre og måske miste dig, fordi jeg sagde noget forkert." Det er et forsøg fra den du stiller spørgsmålet, at give et kort svar og så snakke om noget andet, for de fleste mennesker er ikke trygge ved at snakke om noget der skræmmer dem eller noget de ikke helt forstår. Med andre ord, det er ikke din skyld at du får det svar. Personlig synes jeg det er trist at folk ikke har mere interesse i at snakke om den slags, jeg tror det kunne ændre på mange menneskers liv.

Undskyld det lange svar, men jeg håber du kan bruge noget af det til noget :).

Det lyder på mig som om du er deprimeret. Når man er deprimeret kan det være rigtig svært at føle noget, og man kan gå helt i stå. Man kan også få kognitive vanskeligheder der kan gøre det endnu sværere at klare sig i skolen. Jeg vil tro at du er deprimeret. Synes du skal snakke med en læge.

Det kunne også godt være skizoid personlighedsforstyrrelse (selvom du ikke kan blive diagnosticeret med det før du er 18 så vidt jeg ved), eller begyndende skizofreni (de negative symptomer). MEN det synes jeg også lige er at male fanden på væggen!! Højst sandsynligt er du deprimeret.

Det er almindeligt at blive deprimeret efter man har oplevet et nederlag og så bliver meget alene bagefter.

Håber du snakker med en læge!!!

Jeg kommenterede tidligere men det blev ikke udgivet ved ikke lige hvorfor. Tror det er noget med at det skal godkendes når det er skrevet om aftenen og måske holder de weekend på cyberhus.

Jeg synes det lyder som om du har en depression. Så kan man godt miste kontakten med sine følelser, og komme til at sidde indenfor hele dagen og ikke lave noget. Jeg synes du skal snakke med en læge om det.

Det kunne også være noget andet som begyndende skizoid personlighedsforstyrrelse eller begyndende skizofreni men det tror jeg altså ikke!!! Så vil ikke male fanden på væggen.

Det du beskriver kunne sagtens lyde som en depression. Men det er vigtigt at du kommer i kontakt med noget hjælp.

Håber det bliver bedre!