Ser forkert ud :/

brevkassespørgsmål

Ser forkert ud :/

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej jeg er en dreng på 16 år. Jeg har dette lidt underlige spørgsmål. Jeg har selvfølgelig set lidt porno engang imellem. Men når jeg nu ser skuespillerens pik så er den meget lige, min egen den bøjer sig lidt til den ene side. Ved ikke om det er noget jeg skal spørge en læge eller hvem jeg nu kunne spørge om det. Mange tak på forhånd - Kh forvirret dreng :)

Svar: 

Hej med dig

Du har ikke et underligt spørgsmål. Det er et spørgsmål jeg har set mange drenge stille. Og det kan jeg sagtens forstå. For hvis man ser porno, ind imellem, kan man sagtens få den forestilling at de fleste pikke er helt lige. Men, sådan er virkeligheden ikke. 

Faktisk er der lige så mange skæve pikke, som der er helt lige pikke. Nogle buer til højre eller venstre. Nogle buer op- eller nedaf. I langt de fleste tilfælde har det absolut ingen betydning. Nogle gange kan pikken bue eller dreje så meget at det er umuligt at onanere ordenligt eller at gennemføre sex. Det er i meget sjældne tilfælde, hvor pikken nærmest har et helt knæk, og jeg kan høre på din beskrivelse, at det slet ikke er sådan i dit tilfælde. 

Så NEJ. Du behøver på ingen måder bekymre dig, og du behøver ikke få en læge til at se på det. 

HUSK, at det du ser i porno meget ofte er en redigeret version af virkeligheden. Først fordi man finder de fyre der har de største pikke. Måske også de mest lige pikke. Hvis en pornoskuespiller nu havde en meget skæv pik, kan det også sagtens "fikses" med at filme fra bestemte vinkler og lignende tricks. Porno er lige så meget skuespil, og der bruges ofte special effects og tricks ligesom i en actionfilm. Det er ikke virkelighed, og dine tanker om og forventninger til hvordan du skal være, skal filtreres ret kraftigt, i forhold til det du ser i porno.

Derfor er det også fedt at du skriver og spørger, når du bliver i tvivl. Håber du kunne bruge svaret :)

Mange hilsner
Lasse 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program