Kære triste pige.

Det er lyder til, at du befinder sig i en svær periode af dit liv, og det er godt du skriver herind. Det som du lige nu oplever med tabet af din mormor, kæreste, veninde og følelsen af ensomhed, er ting som er voldsomme føelser for alle mennesker, men som vi desværre alle oplever før eller siden. Derfor vil mange unge kunne kende din beskrivelse i brevet. Det er voldsomt at miste sin mormor, og msåke også at se dem rundt om dig være kede af det. Samtidig har du mistet din kæreste, som jo virkelig også er et stort tab, så det er absolut forståeligt, at du lige nu oplever følelser af tomhed og ensomhed.

Du skriver, at du savner, at dem fra din klasse ville spørge til dig. Jeg synes det er dejligt du spørger til dem, og at du forsøger at være venlig ved dem. Hvis du oplever, at en enkelt i klassen er god at snakke med, så prøv at åbne lidt op for ham/hende om tabet af din kæreste. Og måske spørge ham/hende hvad deres oplevelser med kærestesorger er. Nogen gange kan det være dejligt at have noget konkret at spørge om, for at komme i snak. Og ellers vil jeg sige, at det er dejligt, at høre du oplever at have gode venner udenfor skolen. Du skriver, at du selv ryger smøger, og at de hjælper dig lidt lige nu. Når jeg læser dit bred, kan jeg ikke lade være at tænke på, at du lige nu befinder dig i en sårbar periode, hvor tabet af din mormor og ekskæreste lige skal finde sin plads. Og sorgen over dem  gør måske følelsen af ensomhed stor – og det er helt normalt for sorg. Lige nu hvor du har det så svært, synes jeg ikke, at du skal slå dig selv oven i hovedet fordi du ryger, men godt du er opmærksom på det, for det er bare med at få stoppet, når du har lidt mere overskud. Det vigtigste er, at du giver sorgen tid til at lande, uden at du begynder at ryge hash og tage snus som dine venner, for så bliver det hele endnu værre.

Du skriver at din veninde har gjort det forbi. Jeg ved jo ikke hvad der er sket, men har du mon prøvet at snakke med hende efterfølgende? kan noget måske hjælpe på at i kan blive venner igen, hvis du gerne vil det? 

Prøv om du kan få øje på bitte små ting i hverdagen, som gør dig glad? Det kan jo være alt fra gåture til spil eller hvad som helst, som gør dig lidt glad og rolig indeni. Det er ikke fordi, at du skal fjerne din ked-af-det-hed, men bare fordi du skal putte lidt af det gode ind i dit liv lige nu.

Du skriver ikke noget om din familie i brevet. Mon du har en forælder, nær voksen eller søster/bror, som du kunne snakke lidt med? Langt de fleste voksne kender i hvert fald til kærestesorger, ensomhed og tabet af en bedsteforælder. Mange af dine klassekammerater har måske slet ikke oplevet sådan noget endnu, så det kan være lidt svært, at forstå hvor smertefuldt det er, hvis man endnu ikke har haft det tæt på sit eget liv.

Du skriver ikke hvor i landet du bor, men jeg vil nu alligevel give dig et link til noget som hedder ventilen. Det er en organisation for unge, som føler sig ensomme, og de er vildt gode til, at beskrive hvordan man sagtens kan føle sig ensom, selvom der er mennesker rundt om en. Man føler måske bare, at dem omkring en ikke tager en alvorligt. De har nogen mødesteder rundt i landet, og du kunne jo se, om der var én i nærheden af dig. Men jeg vil nu råde dig til at snakke med dine forælder, en god lærer eller anden voksen du føler dig tryg ved, for de kender dig og kan hjælpe dig lidt mere lige der hvor du er nu. Men jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og eller må du endelig skrive igen. 

Jeg vil slutte af med at fortælle dig, at det du oplever i dit liv lige nu ikke bliver ved. Der skal nok komme lyse og glade stunder til dig igen. Sorg tager tid. Jeg håber meget, at du får mod på at dele din situtation med nogen tæt på dig, så de kan hjælpe dig lidt mere på vej. Det er er hårdt at være alene med de følelser.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Bedste Hilsner

Mette