Hvad skal jeg gøre?
brevkassespørgsmål
Hvad skal jeg gøre?
Sidst i Julimåned var jeg på ferie i Bulgarien med min familie. På hotellet mødte jeg den her vildt søde fyr! Vi talte ikke sammen, men fik altid øjenkontakt og smilte til hinanden, når vi mødtes rundt omkring - som poolen, byen, restauranten etc. Da jeg så skulle hjem var jeg virkelig "ulykkelig", da det jo betød at jeg nok aldrig ville se ham igen. - Det skal lige siges at han er fra Danmark, men det kommer igen senere.
Vi startede så i skole igen her efter ferien og jeg møder drengen i vores kantine! Det første jeg tænker, er at det her må sku da være skæbnen! Han er ny på skolen og er startet i 8'klasse (går selv i 9'ende - vi er begge 15 år).
Vi har efterfølgene så skulle vælge valgfag (det er blandet med 8 og 9) og vi fik også det samme fag - endnu mere skæbnen (hvis man tror på sådan noget)
Problemet er bare, at ligesom i Bulgarien har vores øjenkontakt og smil ligesom bare fortsat og det er stadig sådan i dag... Vi har kun snakket meget lidt sammen til valgfag! Vil virkelig gerne i kontakt med ham, men er bange for at han ikke kan lide mig - selvom jeg hele tiden får af vide at det er rimelig tydeligt at han kan - og at hvis jeg tager kontakt til ham, at jeg så vil blive til grin på skolen. Jeg tænker også at hvis han godt kan lide mig, hvorfor har han så ikke taget initiativet til at starte en samtale og måske på længere sigt, få bygget noget op..?
Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Skal jeg bare droppe tanken om ham eller virkelig prøve? Er bare en meget akavet person til tider og jeg kan ikke få mig selv til at skrive til, da det er alt for mærkligt..
- Håber virkelig at i kan hjælpe mig med nogle gode råd (som helst ikke er de klassiske; "skriv til ham" "Snak med ham" osv. :)
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du tænker at skæbnen prøver at fortælle dig noget...og måske har du ret. Ud fra det du fortæller lyder det i hvert fald som om at I begge er meget nysgerrige på hinanden.
Du siger at du helst ikke vil have de klassiske råd. Hmm...det får du nu altså alligevel. Der er nemlig en grund til at de er klassiske...fordi de virker og altid har virket.
Han har måske ikke gjort noget fordi han går præcis ligesom dig og venter og tænker...uden at turde gøre noget. Og sådan kan I så gå i lang lang lang tid og til sidst ende med at det ikke bliver til noget. Nogen vil måske sige at det er ham der skal tage initiativ når han er drengen, men det synes jeg er en lidt gammeldags idé. Måske er han endnu mere genert og føler det endnu mere akavet en du gør? Måske er det derfor han ikke gør noget?
Det eneste man kan bestemme over er det man selv gør. Så hvis du vil være sikker på at finde ud af om han har det på samme måde som dig, og om I måske kunne få noget kørende sammen...så bliver du nødt til at tage initiativet og springe ud i det. Jeg kan godt forstå din bekymring om at blive til grin, hvis han nu slet ikke har det som dig. Og det er virkelig heller ikke fedt at blive afvist på den måde.
Men det du kan vinde er bare så mange gange større end det du kan tabe...er det ikke?
Alle synes det er akavet og svært at skulle blotte sine følelser og være den der tager initiativ. Måske virker dem der tør som om de bare har styr på det, men indeni er langt de fleste vildt nervøse og usikre. Det er jo lige præcis derfor det er så sejt at turde tage initiativ. Fordi det bare er vildt svært...for alle.
Du behøver jo ikke starte med at spørge om han også er vild med dig eller noget i den stil. Du kan jo prøve at starte med at sige at du synes det er lidt sjovt at han er startet på samme skole, og samme valgfag. At skæbnen åbenbart vil have at I skal bruge tid sammen...og se hvad han siger til det.
Hvis man tror på skæbnen, så er der da ingen tvivl om at der er nogen der prøver at fortælle noget. Så hop ud i det og gør noget ved det. Lad være med at vente på at han kommer til dig...det kan være han aldrig gør, seæv om han måske gerne vil. Tag chancen, tag skridtet...lige meget om du vinder ham eller ej, så ved jeg at du vil vokse indeni, fordi du turde.
Held og lykke med det
Niels-Christian
Relateret indhold
flytte
Jeg har et spørgsmål omkring at flytte. Jeg bliver 18 til december, og jeg har i meget lang tid ikke været særlig glad for at bo hos min mor og stedfar. Vi er 4 børn i huset, og det virker lidt som om mine forældre bliver stressede. Derfor er der altid en meget dårlig stemning, og især over for...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
