Trusser

brevkassespørgsmål

Trusser

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

hvorfor kan jeg lide at gå i pigetøj?

trusser, bh osv.

Svar: 

Hej  med dig

Det er svært at sige hvordan det kan være at du lige præcis har det sådan med pigetøj, men jeg kan fortælle dig at du ikke er den eneste og at det selvfølgelig er helt i orden at kunne lide det.

For nogle handler det kun om tøjet. Altså at de bare rigtig godt kan lide pigetøj og det kan give meget god mening tænker jeg. Pigetøj er i hvert fald ofte noget mere farverigt og spændende end drengetøj.

For andre kan interessen for pigetøj hænge sammen med det køn man føler sig som. At man måske føler sig som pige selv om man er født som dreng. Det nogle kalder transpersoner. Hvis du vil vide lidt mere om det at være transperson kan du overveje at kontakte LGBT-ungdom som er en forening der fortæller og rådgiver om eksempelvis transpersoner.  

Det kan også være at du lige nu bare er i en periode af dit liv hvor du er nysgerrig på pigetøj og måske det her med dit køn, og derfor godt kan lide pigetøj. Det tænker jeg faktisk også er ret normalt at man er nysgerrig og eksperimenter på den måde når man er teenager. 

Hvis du har brug for at snakke mere, kan du overveje at logge på vores chat og få en anonym snak med en af vores rådgivere. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program