Facebook opslag

brevkassespørgsmål

Facebook opslag

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej. For ikke så lang tid siden slog jeg en video op på min venindes tidslinje til hendes fødselsdag. Det var en video med billeder og så sangen Thinking out loud med Ed sherran. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt på at man skal have tilladelse for at slå noget op med hans sang. Men opslaget havde været oppe i få minutter før at jeg fik en besked om at videoen er blevet fjernet fordi at den måske tilhørte en anden. Altså så stod der af det var sangen, det er også fair nok. Jeg sletter opslaget med det samme.

Men nu er det så blevet sådan et jeg er 'bange' for at der er sket noget ved at jeg slog den video op? Kan jeg ende med at skulle betale en slags bøde? Ved godt at jeg måske tager det for langt, men har seriøst ikke kunnet slippe tanken om, om der er sket noget ved at jeg slog den video op.

Svar: 

Hej med dig

 

Tak for dit spørgsmål i brevkassen.

 

Du kan tage det helt roligt. Når Facebook og Youtube giver mulighed for at dele videoer, så hviler der også et stort ansvar på dem selv. Derfor scanner de netværket og fjerner links til videoer, som rettighedshaverne ikke vil have delt. 

Som bruger er du beskyttet, og du har ret til at begå fejl. Man kan ikke altid vide hvad der er rigtigt og forkert, når man bruger store sociale medier og Youtube. Du gjorde det rigtige i at fjerne opslaget. Du skal ikke bekymre dig mere om det. Tænk på det som en service fra Facebook, hvor de blot informerer dig om hvorfor de har været nødt til at fjerne videoen. 

 

Med venlig hilsen

Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program