Hej du

Jeg kan godt forstå at det her fylder indeni. Det er rigtig ubehageligt at gå med den her følelse af dårlig samvittighed over at have løjet. Særligt overfor det menneske man holder mest af. 

Først vil jeg fortælle dig at jeg tror at alle mennesker lyver ind imellem. Nogle lyver for at skade eller såre andre, men de fleste lyver ind imellem for at kunne passe ind i en gruppe, eller måske endda for at sikre at man ikke sårer andre eller gøre andre kede af det. 

Det lyder som om din løgn startede fordi du ønskede at passe ind i en bestemt gruppe hvor du følte det var nødvendigt at være på en bestemt måde for at kunne "være med". Vi er alle vokset op med at det er forkert at lyve og det synes jeg som udgangspunkt også er helt rigtigt. 
Men samtidig ved jeg også at det er fuldstændig almindeligt at lyve og de fleste mennesker i verden lyver jævnligt. Det kan være det "bare" handler om at gøre historien man fortæller til sine kammerater lidt bedre ved at fortælle en lille løgn der giver historien lidt mere wow-effekt. Det kan også være den lille løgn om at man synes venindens nye frisure er meget pæn, selv om man måske synes det ser lidt kikset ud. Det er den lille løgn man fortæller for ikke at såre veninden. 
Så selv om det som udgangspunkt er forkert at lyve, kan en løgn sagtens være sagt med den bedste mening og nogle gange kan man føle det er nødvendigt. 

Men det som alle løgne nok har til fælles er at de som regel altid skaber en frygt for at blive afsløret og en dårlig samvittighed over at skjule sandheden. Både frygt og dårlig samvittighed er nogle meget kraftfulde negative følelser som kan være meget svære at gå med. Derfor tænker jeg også at det ofte vil være det "letteste" at fortælle sandheden.  Også selv når den kan afsløre at man har fortalt en løgn, og måske også have nogle konsekvenser. 

Som du fortæller det så startede din løgn fordi du følte at den var nødvendig for at du kunne være en del af et bestemt socialt fællesskab da du var yngre. Og din løgn fortsatte da du mødte din kæreste fordi du troede at den var nødvendig for at kunne være sammen med din kæreste. Som du skriver så troede du at det var det der talte hvis man skulle have en kæreste...og du er ikke den eneste. 
Jeg har talt med mange unge der har tænkt ligesom dig og derfor også har løjet omkring hvor meget sex de har haft. 

Men nu er du blevet ældre og blevet klogere på at det slet ikke er det det handler om. Jeg tænker at det i sig selv er ret fantastisk at du har fundet en skøn kæreste der har gjort at du har fået en hel ny forståelse af hvad kærlighed og forhold er.
Og det at blive klogere er en stor del af livet. At blive ældre, klogere og erfare at det man troede var det rigtige at gøre, måske slet ikke er rigtigt alligevel. Eller at det i hvert fald ikke føles rigtigt længere. 

Men det korte af det lange er....hvad gør du nu?

Ja, du kunne jo overveje at holde din hemmelighed for dig selv og fortsat lade din kæreste tro at du har været sammen med én før ham. Umiddelbart lyder det ikke som en særlig god løsning fordi det her fylder så meget indeni dig. Jeg synes det lyder som om at den her løgn ganske enkelt gør dig så ked af det at det vil være en dårlig løsning at fortsætte med at fortælle den. 

Så den anden mulighed er at du fortæller din kæreste sandheden. Jeg kan godt forstå at du er betænkelig ved det fordi du frygter hvordan din kæreste reagerer. Og det kan selvfølgelig også være at din kæreste bliver ked af det og såret over at du har løjet. Men det kan jo også være at han ikke gør. Eller det kan være at han bliver såret, men samtidig glad for at du nu fortæller sandheden?

Når jeg læser om din løgn og om årsagen til at den er startet tænker jeg som sagt at jeg sagtens kan forstå hvorfor den er startet. Det tænker jeg også at din kæreste vil kunne forstå. 
Fortæl ham at du troede det var nødvendigt for at være en del af det fællesskab du gik med da du var lidt yngre. 
Fortæl ham at du troede at han ikke ville være sammen med dig hvis ikke du havde haft sex før.
Men vigtigst af alt er at du fortæller ham at du nu ved at det slet ikke er sådan og at du nu er klar over at jeres forhold er så meget større og mere end bare sex. 
Fortæl at den her løgn fylder alt for meget indeni og at du har brug for at fortælle ham sandheden fordi du ønsker at I kan være åbne og ærlige overfor hinanden. 
Hvis du fortæller ham om din løgn på den måde som du også har fortalt om den her i brevkassen tænker jeg at du også viser din kæreste hvor meget han betyder for dig og hvor meget du ønsker at jeres forhold skal blive ved og blive stærkere. 

I sidste ende handler det om at mærke efter indeni. Hvad er det rigtige at gøre for dig? 
Er det frygten for hvad din kæreste der vil tænke og gøre hvis du fortæller sandheden, eller er det den dårlige samvittighed der fylder mest indeni? 

Jeg synes som sagt din løgn er startet på et forståeligt grundlag og jeg kan høre at du har hjertet på rette sted. Det tænker jeg også din kæreste vil kunne se hvis du vælger at fortælle ham sandheden. 

Mange hilsner
Niels-Christian