Prøver at blive venner
Prøver at blive venner
Hej. Kunne virkelig godt bruge et godt råd. Går i 9. klasse Er begyndt at snakke med en anden elev som jeg virkelig godt kunne tænke mig at blive bedere venner med.
men udenfor skolen spiller han kun cs:go med to andre elever. Jeg købte derfor spillet (også fordi jeg selv syntes det så interesandt ud) men fandt så ud af at han havde spillet det i mindst 10 år,
så der er ingen mulig change for at komme så højt op. Han har dog vist noget interresse og vi kan godt snakke sammen. Men vi kan bare ikke rigtig komme fuldstændig på bølgde lændge. Er stadig nervøs når jeg skal til at spørge ham om noget. har stor fortvielse om vi nogensinde bliver bedre venner inden vi forlader skolen
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt nervepirrende at lære en ny person at kende. Men lad mig starte med at sige, at jeg synes det er rigtig flot, at du forsøger at sætte en snak i gang. Det er svært at gøre, da du ikke kender ham så godt i forvejen. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig et skridt videre.
Det lyder som om du har fat i noget rigtigt, idet du prøver at finde nogle fælles interesser (cs:go spillet) for at have noget at snakke om. Jeg kan godt forstå at det kan være rigtig svært at sige det lige ud, at du vil være venner med ham. Men du kunne måske være lidt snu, og gribe det an på en anden måde.
Du kunne f.eks sige, at du har købt det der cs:go spil og siden du havde hørt han var vildt god til det, om han ikke kunne lære dig nogle tricks? Eller du kunne spørge ham om du måske kunne hænge med ham og vennerne en dag efter skole og se hvordan de spiller?
Jeg vil tro, at hvis fik muligheden at bruge lidt tid sammen udenfor skolen, ville du blive mere afslappet omkring ham og snakke mere åbent. Jeg tror også, at jo mere i er sammen, des mere vil I finde af fælles interesser og så vil I lige så stille begynde at komme på samme bølgelængde :)
Så bare klø på. Jeg håber det lykkes for dig!
Mange hilsner,
Joni