OCD og tvangstanker
brevkassespørgsmål
OCD og tvangstanker
Hej Cyberhus,
Tusind tak for hjælpen sidste gang jeg fik hjælp herinde fra! Det hjalp en hel del! Så tak til Cyberhus og Niels-Christian som så sødt besvarede mit spørgsmål og bekymringer
Denne gang vil jeg gerne have hjælp med noget der præger min hverdag, og hele mit liv. Sidste gang jeg skrev herind var det pga. tanker omkring døden og hvad der skete. Det har jeg nogenlunde fået styr på, selvfølgelig bekymrer jeg mig stadig en hel del, men jeg har fået partvis styr på tankerne så de ikke løber løbsk.
Mine tvangstanker og OCD har jeg haft i et godt stykke tid nu. Det startede med at en af mine tætte bekendte udførte tvangshandlinger og da jeg har hørt det ligger i generne eller at man kan blive "smittet" mener jeg at det er derfra jeg har det fra. Selvfølgelig bebrejder jeg ikke personen, det må i endelig ikke tro.
Jeg udfører nu tvangstanker i alle mulige vendinger og drejninger f.eks.:
- Kan jeg ikke slappe af og se en film uden at jeg skal røre alt muligt i rummet op til flere gange for at få ro i hjertet; det skyldes at jeg tror der kommer en konsekvens (det vil sige en straf) hvis jeg ikke gør tingene. Et eksempel kunne være at jeg skulle røre alle "pletter" i trægulvet og hvis jeg ikke gjorde det så ville tåblige ting som, at jeg kommer til at prikke til en på facebook uden at jeg vil. At jeg udfører ting jeg ikke vil. Der er heldigvis ingen stemme i mit hovede der siger jeg skal gøre disse bestemte ting, men det er bare tanker jeg har. Denne form for tvangstanke er den mest udbredte i mit hovede.
- Jeg skal lukke og låse ting, så der ikke sker noget. Døren skal tjekkes flere gange om den er lukket. Vinduet skal være lukket. Ovnen skal tjekkes. Dette gør jeg heldigvis ikke så meget mere.
- Jeg kan vende mig om på gaden op til flere gange hvis det ikke føltes 'godt' første gang. Jeg håber dette kan forstås, men jeg skal ligesom have en god følelse inde i kroppen før jeg kan stoppe. Det her gør jeg tit.
- Når jeg f.eks. skriver et oplæg som dette, så skal jeg gøre visse ting i oplæget f.eks. kan jeg tænke at der skal stå således istedet for sådan og selvom at jeg synes det lyder bedre med sådan så tvinger jeg mig selv til at skrive således. Det kan ske at jeg i tilfælde laver bevise fejl i opgaver og så videre, selvom jeg godt ved at det er forkert.
- Jeg har mange flere og de udvikler sig hele tiden.
Har i nogensinde arbejdet med børn eller skrevet med børn der har det ligesom jeg? Jeg føler mig unormal, og selvom jeg godt ved at cirka 100.000-150.000 tusind mennesker der lever i Danmark lider af en form for OCD. Det er ubehageligt at udføre tvangstanker overfor mine veninder. De kan eventuelt finde på at grine i værste tilfælde, det lyder ondt men jeg er overbevist om at de ikke gør det i en ond gerning. De forstår det bare ikke. Og nogle gange gør jeg latterlige ting, som sagtens kan virke sjove. Det er ubehageligt at føle sig unormal, og sindssyg. Fordi det gør jeg skam, jeg føler mig yderst mærkelig. Jeg har både filosofiske tanker der får mig til at tænke alt for langt, og oveni tvangstanker og OCD som jeg skal 'adlyde' for at få ro indeni. Men værst af alt skuffer jeg min familie. Min mor er yderst nervøs, da hun ser hvor mange mærkelige ting jeg gør. Hun hjælper mig utrolig meget, men er jeg alene kan det tage tid at stoppe med tvangstankerne. Min mor siger stop, og så stopper jeg oftest. Men er jeg alene kan det tage tid. Derfor kommer jeg tit sent ud af døren.
Hvad kan jeg gøre? Selvfølgelig kan jeg opsøge en terapist, men jeg er ikke sikker på at jeg vil udsætte min familie for at betale for det. Jeg har en idé om at det sikkert er dyrt. Det vil nok hjælpe i en tid, før tvangstankerne tager over.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg virkelig leve med dette resten af livet? Det var så meget nemmere før i tiden. Og jeg har så meget at tænke på i forvejen.
Mvh,
Anonym C
Svar:
Hejsa.
Hvor dejligt at du fik hjælp sidste gang og at du har lyst til at skriver herind igen. Jeg vil give dig et stort skulderklap for din ærlighed og dit mod til at beskrive, hvordan du har det. Det lyder som om, det fylder meget for dig og er rigtig hårdt, og jeg kan godt forstå, at du er i vildrede og ikke ved, hvad du skal gøre.
Først vil jeg understrege, at du bestemt ikke er den eneste, som har de udfordringer, du beskriver. Der er mange, som kan sætte sig ind i præcis det, du fortæller. At føle at man skal røre, slukke, lukke, dobbelttjekke mm. er noget rigtig mange kæmper med, som du også selv skriver. For nogle kan det være en mild irritation i hverdagen, som de ikke bliver forstyrret meget af og for andre kan det påvirke deres hverdag i meget høj grad. Du skriver, at du godt kan se, at det kan virke fjollet at gøre de ting, som du føler du skal gøre. Det er også noget, som de allerfleste med OCD kan sætte sig ind i. Det siger mig, at dem med ODC, inklusiv dig, er helt normale mennesker, som har bestemte udfordringer i hverdagen. Man er altså ikke mindre klog eller fornuftig end andre. Sagen er desværre, at de fleste folk med OCD, ikke har lyst til at folk skal opdage deres tanker og handlinger, netop fordi de synes, det er flovt. De forsøger derfor ofte at skjule det eller undgå at være sociale, så i mange tilfælde vil andre ikke opdage det. Når det nu ofte er sådan, så kan jeg sagtens forstå, at du føler dig alene med dine udfordringer. Og jeg kan godt forstå, at det kan være udfordrende, når dine veninder griner af dig. Det kan sagtens være, at de ikke rigtig ved, hvordan de ellers skal reagere. De synes måske egentig ikke, det er sjovt, men reagerer alligevel med at grine. Sådan kan nogle godt have det. Det betyder ikke nødvendigvis, at de synes du er mærkelig eller komisk, men måske har de bare ikke oplevet det før. Men jeg synes, det er en rigtig god ting, at du er åben omkring det, og det er flot af dig, at du ikke forsøger at skjule det. Jeg, synes også, det er godt at høre, at du kan støtte dig til din mor, når du har det skidt. At du er ærlig omkring det hele betyder også, at du har gode chancer for at få den rigtige hjælp.
Jeg vil opfordre dig til at kontakte din læge og fortælle ham om dine udfordringer. Du kan eventuelt tage din mor med derind, hvis du tænker at det kan være en støtte for dig. Hun kan muligvis også fortælle, hvordan hun oplever din udfordring. Lægen kan hjælpe dig med at finde det rigtigt sted for lige præcis dig. Der findes både klinikker og forskellige psykiatere, som har specialiseret sig i OCD, og som hjælper folk med at leve med og styre deres tanker og mønstre. Mange oplever, at de får redskaber til at håndtere sygdommen og bagefter kan leve et normalt liv. Et liv, hvor de næsten ikke eller overhovedet ikke er mærkede af sygdommen. Behandlingen kan være dyr, men det kan svinge meget i pris. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke synes, det er rart, at dine forældre skal bruge penge på det, men i det lange løb, vil det formentlig ikke gavne dig at lade være. OCD er bare desværre ikke noget, som forsvinder af sig selv og det har heller ikke tendens til at blive mindre med årene. Jeg tænker, at du vil opleve, at du gør dig selv en stor tjeneste, hvis du opsøger hjælp. Du kan eventuelt sætte dig ned med dine forældre og snakke med dem om, hvad de tænker om det hele. Der kan du også fortælle dem, at du ikke synes om at de skal bruge pengene på det.
Det kan også være din læge kender til andre slags tilbud i din kommune. Nogle kommuner har forskellige grupper til unge med OCD, hvor man kan lære lidt om lidelsen og ikke mindst møde andre unge, der har det ligesom dig.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber på, at du finder den vej, der er bedst for dig at gå. Rigtig meget held og lykke med det.
Mai
Relateret indhold
angst
hej
jeg er 14 år og jeg ved jeg har tydelige tegn på angst, jeg skjuler når jeg har noget alla angstanfald for andre inklusiv min familie... men nu føler jeg at jeg har brug for hjælp for det er kun blevet værre..
hvordan fortæller jeg det til mine forældre... de har jo ingen...
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Tak
I må unskylde at det ikke er et spørgsmål. Men jeg ville bare sige tak for alt den hjælp jeg har fået her fra cyberhus, det har hjulpet mig riktig meget. Jeg har kun brugt cyberhus i nogle måneder, men det har virkelig gjort mig glad at jeg Kan skrive ind til nogle jeg ikke skal se ansigt til...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Økonomi og skyld
Da jeg blev atten fik jeg en stor opsparing af mine forældre. Til, kørekort eller lejlighed eller...desuden fik jeg su i løbet af to år af gymnasiet.
Halvdelen af opsparing er nu væk og min su er ikke sparet op. Fordi jeg er en økonomisk idiot!
Jeg har så meget dårlig...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
