Jeg kan bare ikke blive glad
Jeg kan bare ikke blive glad
Hej. Jeg har været rigtig ked af det 24/7 en måneds tid nu. Jeg har valgt ikke at sige det til mine veninder, fordi jeg ikke kan sætte ord på mine følelser, og jeg ikke ved hvorfor jeg er så ked af det. Men lige meget hvor meget jeg griner, har jeg stadig den der triste knude i maven. Jeg har været "syg" to gange i den her uge fordi jeg har været så ked af det, at jeg ikke ville i skole. Jeg har også cuttet lidt i perioder, men gør det ikke lige for tiden. Jeg har også haft problemer med at spise, både at spise for lidt og overspise. Lige for tiden spiser jeg næsten kun aftensmad. De eneste tidspunkter jeg er tryg og hviler i mig selv, er når jeg danser, for når jeg danser er det som om at jeg er i stand til at lukke alt det ud af mit hoved som jeg ikke kan normalt, bare lukke af og kun fokusere på dansen. Jeg ved bare ikke hvordan jeg bliver glad igen, jeg kan snart ikke klare mere..
Kære du
Jeg kan høre på dig at du er ked af det og det lyder til at du har en del du går rundt med for dig selv. Vi har alle perioder i livet hvor vi er helt nede og er triste uden at vide hvorfor. Det bliver også nogle gange svært at sætte ord på. Oftest er der en grund og andre gange kan det være en masse små ting der har hobet sig op indtil man til sidst ikke kan overskue det og det på et tidspunkt ender med at følelserne tager over og man sidder med en masse blandede følelser som sorg, vrede, skuffelse osv. For dit vedkommende har det måske også påvirket din appetit og dermed spisevaner. Det er dog svært at sige noget helt præcist om årsagen til din manglende appetit og ændrede spisevaner. Det behøver ikke at være fordi du til tider er ked af det men det kan også hænge sammen med noget fysisk.
Jeg vil anbefale dig at starte med at tage en kig forbi din egen læge hvor du fortæller om de følelser du går rundt og døjer med og din efterhånden manglende appetit. Din læge er professionel og kan også være en hjælp for dig i forhold til at sætte ord på i hvilke situationer du bliver eller føler dig ked af det. Nogle mennesker har det nemmere ved at snakke med sin egen læge om det fordi lægen lige præcis også kan hjælpe en til at komme frem til årsagen mens andre har det nemmere ved at fortælle en ven/veninde om det. Alle er forskellige og har forskellige måder at takle disse situationer på. Det er vigtigt at du føler dig tryg ved at snakke om det og du også fortæller din læge hvis du har svært ved det. DIn læge er der for at lytte og hjælpe dig i forhold til det som du har behov for.
Du skriver også, at du ikke har cuttet i det sidste stykke tid. Det er rigtig flot og rigtig positivt at du er stoppet med det. Det skal du huske på er en god ting og give dig selv ros for! Jeg tænkte på, om det kunne være fordi du laver noget, der gør dig glad eller holder dig beskræftiget? Det kunne måske være en ide at lægge mærke til de situationer hvor du laver ting, der gør dig glad og som holder dig fra at cutte? Så kunne du prøve at skrive ned hvad du laver i de situationer. Det kunne fx. være at danse, at se en god film, at gå en tur eller høre en god sang. Hvis du så en dag føler trang til at cutte, så har du en liste du kan tage frem og så kan du prøve de ting der står og se om det kan holde dig fra at cutte. På den måde så kan du undgå at cutte i dig selv.
Du skriver at du ikke har været i skole to gange nu. Har du evt. prøvet at snakke med din lærer om din fravær og hvorfor du ikke kom i skole de to gange? Det kunne være en mulighed, at du tog en snak med din lærer som derved kunne hjælpe dig i forhold til at du nogle gange i timerne fik lov til at få små pauser hvor du gik ud og fik lidt frisk luft der måske kan forbedre din koncentration endnu mere i timerne. Det kunne være en løsning hvis du har problemer med at koncentrere dig og fokusere flere timer af gangen.
Jeg kan godt se hvis du har det svært med at snakke med din veninde om det. Men måske har du også brug for at snakke med en anden om det. Om det er en eller begge af dine forældre, veninde/ven, bror/søster er lige meget. Det vigtigste er at du har nogen som du kan kan snakke med da det ellers kan blive for meget. Jeg synes det er sejt af dig at skrive herinde og at du i det hele taget har perioder hvor du ikke cutter og har fundet frem til at dans gør dig glad og giver dig ro. Det er en god ting fordi det er ikke alle der er eller bliver klar over hvad de kan overskue og hvad de ikke kan overskue og hvad der gør dem glade og giver dem ro osv.
Du skriver også at det giver dig ro og tryghed når du danser. Det er godt at høre at du har fundet noget som du føler gør dig glad. Har du overvejet at starte til dans? Hvis du interessere dig for dans og det virker til at det også giver dig indre ro, så kunne det være en god løsning og en måde at holde dig beskæftiget på og holde din tristhed på afstand. Prøv at gå ind på Google og skriv danseskoler i Roskilde. Læs dig lidt frem og prøv og se om det er noget for dig.
Udover ovenstående, vil jeg anbefale dig at gå ind på LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade som du finder her. Her kan du få anonym rådgivning af nogle af foreningens frivillige der selv har erfaringer inden for området og du måske derved har behov for at snakke med nogen der selv har oplevet noget lignende og bedre kan sætte sig ind i din situation. Du kan bl.a. få anonym chatrådgivning og anonym telefonrådgivning på telefon 70 10 18 18. Du kan også få en personlig og uforpligtende samtale med en af de frivillige i foreningen hvis du har behov og lyst til det.
Mange gange held og lykke. Jeg håber du finder frem til noget der vil hjælpe dig nu og i fremtiden.
De kærligste hilsner
Lima