Forelskelse i blev pige ødelagt

brevkassespørgsmål

Forelskelse i blev pige ødelagt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hey Cyberhus

Dengang jeg startede i 3 på min skole kom der en pige i min klasse som vi alle mobbede.

så her efter 8 klasse skulle hun på efterskole, og der gik det op for mig at hun egentlig er ekstremt sød og dejlig.

Så jeg skrev så om hun havde lyst til at mødes en dag, det ville hun gerne, det skal lige siges at vi var sammen 2 aftener.

den første aften gik ikke så godt vi sad bare og snakkede, men næste aften lagde vi og holdte om hinanden og begyndte pludselig at snave og kysse

og det var rigtig dejligt. men da jeg skulle hjem sagde jeg at jeg elskede hende, og vi blev så kærester.

efter jeg var kommet hjem og havde skrevet lidt med hende, og gik i seng. 

Dagen efter kiggede jeg på hendes facebook profil og så at hun var i forhold med en anden, jeg har stadig ikke snakket med hende, og lades bare som om 

jeg ikke har set det, men nu kan jeg bare ikke klare det mere.

 

så mit spørgsmål er: hvordan kan jeg fortælle det på en sød måde uden at vi begge bliver totalt uvenner

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder da som noget af en ubehagelig overraskelse, så jeg kan godt forstå, at du blev ked af det. Det er aldrig rart at føle, man bliver ført bag lyset, og specielt ikke, når det er af en person, man holder af.

I dit brev skriver du, at du gerne vil snakke med hende på en sød måde, så I ikke bliver uvenner. Det kan jeg godt forstå, for det løser sjældent problemerne, når man er sure på hinanden. Hvis man skal snakke med en person om noget svært på en måde, så de ikke bliver sure, er der noge ting, der er gode at huske. Fx er det en god idé at "holde den hjemme". Det betyder, at du kun skal tage udgangspunkt i dig selv og dine følelser, ved at bruge sætninger som "jeg blev ked af det, fordi..." eller "når du siger sådan, føler jeg mig...". På den måde kan du forklare dine følelser, sådan som du oplever dem, så hun har en chance for at forstå, hvorfor du er blevet ked af det. Det er også altid en god idé at lytte til den anden uden at dømme eller angribe. Hvis du begynder at skælde hende ud, kan hun gå i forsvars-position, så hun bare forsvarer sig i stedet for at lytte og tale, og så får I ikke noget godt ud af snakken.

Når du taler med hende, er det vigtigt at du mærker efter med dig selv, hvordan du har det. Du er glad for hende, men derfor skal du huske på, at du skal behandles ordentligt. Det er ikke sjovt at være i et forhold, hvor man føler sig usikker på sin kæreste. Så tag en snak med, fortæl hende om dine følelser, og hør hvad hun har at sige.

Jeg håber, du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Tanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program