Mit livs dilemma

brevkassespørgsmål

Mit livs dilemma

Kære cyberhus

Jeg er kommet i mit livs dilemma og aner intet om hvor jeg skal henvende mig med min bekymring, så håber af hele mit hjerte at i vil svare mig!

Jeg har fornylig fået en kæreste der er noget ældre end mig og han har en datter på 6år. Datterens mor er stort set ikke inde i billedet, da hun valgte datteren fra og er alvorligt psykisk syg.

Min problemstilling er at den 6årige pige nogen gange bliver efterladt der hjemme (hos min kæreste) sent om aftenen mens hun sover, hvor han måske li skal et hurtigt smut forbi arbejdet og hente noget eller andet. (er sket 2 gang på 3 måneder)

Jeg er pædagogstuderende og jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at blive farvet lidt af studiet, men alt inden i mig skriger at det er forkert at han forlader hjemmet i vel og mærket kortere tid når hun sover. Han siger godt nok at hun ikke vågner når hun først sover, men synes ikke det er en god grund til at gøre det.

Jeg elsker min kæreste rigtig meget og forsøger ikke at blande mig for meget i hvordan han opdrager sin datter, men bør jeg acceptere dette eller konfrontere at ham?

Han virker som en kærlig og rigtig god far, der måske bare har lidt mangler på dette område. jeg ved ikke hvor vidt datteren er klar over at han kan forlade lejligheden om aftenen, men fakta er at det i min verden er forkert at han gør det!

Hvad synes i jeg skal gøre? vil ikke miste ham, men i min verden er det her et rødt flag!

Hilsen den bekymrede

Svar:

Hej Bekymrede

Jeg forstår godt din bekymring, og jeg vil meget gerne tilbyde mine tanker.

Først og fremmest synes jeg det er godt at du tager din bekymring alvorligt og forfølger den ved at skrive herind. Det synes jeg er et godt fundament for at du bliver en god pædagog.

Og nu til dit spørgsmål:

Jeg synes det er meget svært at sige om din kærestes datter bør være alene hjemme eller ej. Nogle 6 årige vil godt kunne være alene hjemme i kortere tid, og andre børn skal være meget ældre.

Og så handler det selvfølgelig også om omstændighederne. Du skriver at han smutter forbi arbejder ganske kort. Men hvad vil det sige? Er det 10 minutter...1 time? Hvor langt er han væk...kan han hurtigt komme tilbage? Ved hans datter at hun er alene, og ved hun hvad hun skal gøre hvis hun nu vågner?

Du skriver at du ser din kæreste som en god far, og at du virkelig elsker ham. Derfor synes jeg også kun der er én ting at gøre. Du skal selvfølgelig ikke bare acceptere det du oplever, men jeg synes også at det andet alternativ du opstiller lyder lidt voldsomt. Når du siger "konfrontere" lyder det ret negativt. Som når man vil tale med nogen om det de gør forkert, og det er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for en dialog.
Men jeg synes du skal sige til din kæreste at du har gjort dig nogle tanker om at hans datter en sjælden gang er alene om aftenen, og at du gerne vil snakke med ham om det.

Som sagt synes jeg det er meget svært at vurdere om din kærestes datter er "stor nok" til at være alene hjemme. Det mener jeg kun de voksne der er omkring hende kan bedømme. Men hvis/når hun er alene synes jeg det er vigtigt at hun er forberedt på hvad hun skal gøre hvis hun har nu alligevel vågner. At hun kan komme i kontakt med din kæreste, dig eller en anden voksen? Måske kunne der også være et alternativ...kunne du eksempelvis være hjemme hos ham, mens datteren sover, hvis han har brug for at køre forbi jobbet?
Jeg synes i hvert fald at du skal snakke med din kæreste om det. Både om dine bekymringer og om hans overvejelser omkring at lade hende være alene.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian