?? er det normalt??

brevkassespørgsmål

?? er det normalt??

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej

efter jeg er begyndt at p-piller har jeg taget på men kun så jeg vejer det jeg skal, mit udflåd kommer som tykke sråber ( de ligner orm) og jeg har fået man strækmærker. 

er det normalt? og hvordan kan man forhindre strækmærker og gøre dem mindre synlige?

håber i kan hjælpe. hilsen den frustrerede 

Svar: 

Hej med dig. 

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du fået nogle hudproblemer og at dit udflåd har ændret sig efter at du er begyndt på p-piller. 

Med hensyn til dine strækmærker, så er det desværre vanskeligt at gøre så meget ved. Strækmærker er jo en meget almindelig ting at få og opstår som regel når kroppen på en eller anden vis er i vækst. Man kan købe alverdens cremer, olier osv. på apoteket, men der er ikke nogen af disse remedier som man videnskabeligt set har vist hjælper. Den bedste måde at forebygge strækmærker på er at sørge for at holde sig i nogenlunde god form og holde stabil vægt når man er færdigudviklet. 

Med hensyn til dit ændrede udflåd, som er blevet mere tykt, lyder dette helt normalt. En af p-pillens virkningsmekanismer er at gøre sekretet omkring livmoderhalsen mere tykt således at det bliver sværere for sædcellerne at trænge igennem og befrugte dit æg. Så hvis du ikke har andre gener fra underlivet ville jeg ikke bekymre mig om det. 

Håber du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program