Forvirret.

brevkassespørgsmål

Forvirret.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg er snot forvirret, og forstår faktisk ikke helt, hvad jeg burde gøre for, at få det bedre.

Jeg var for 1 år sammen med en rigtig sød og dejlig pige, men det begyndt stille og roligt, at gå ned ad bakke, da jeg gik hen og blev syg. Jeg forstår, det på en måde godt, at hun synes det er klamt, men jeg gik hen og fik en stomi, da jeg havde nogle problemer med tarmsystemet. De sagde dog, at det ikke ville blive permanent, og jeg har fået det væk nu. Jeg havde den i lige godt og vel 5 måneder, i starten var jeg ikke glad for det, men det gjorde mig rask, og jeg er taknemlig!

Hende jeg var sammen med havde det okay med det, og vi forsatte vores forhold, hun støttede mig og gav mig fint med ros angående det, og har selv arbejdet med ting som det. Efter 2-3 måneder hvor jeg havde haft den, begyndt hun så at hakke mere og mere ned på mig, hun mente, at det ikke var en god ide, at jeg havde den, og at den ødelagde vores forhold. Vi dyrkede stadig sex, selvom jeg havde den, og det gik sådan set fint nok. Hendes hakkeri blev værre og værre, og det begyndte at omhandle alverdens andre ting end kun min stomi.

Jeg var stadig, som før jeg fik den, og bad faktisk ikke om støtte, og sagde heller ikke at hun SKULLE tage med mig på hospitalet. Vi havde ikke uheld med hensyn til min stomi med, at den faldt af eller noget andet, og den var self ikke fyld, når vi skulle hygge os.

Hun begyndt så, at blive lidt hårdere ved mig under samleje psykisk, og kunne pludselig sige imens jeg var oppe i hende "Jeg har forresten været sammen med en anden", det fik mig til at stoppe, det ville de fleste jo nok også gøre, hvis de fik det fortalt, efterfølgende sagde hun at det bare var en joke, og at hun ikke havde været sammen med andre.

En anden nat hvor vi var sammen, ringede hendes telefon konstant, og til sidst blev der indspillet en besked som blev spillet, da det er en svarer der er på, og det var så en dreng, der sprugte om hun snart kunne ses til noget lektiehjælp, og det var sådan set fint nok, fordi hun må gerne se sine venner. Han ringede så dog igen lige efter, også tog hun den, og snakkede i lang tid i telefon.

Jeg sad så, og var på Facebook senere samme dag, og så hende blive tagget, på et par billeder, hvor hun var sammen med et par venner, samt 3 af mine venner. Vi plejer normalt alle, at være sammen , men jeg havde ikke fået noget fortalt, og det er fint nok, hvis de synes, at det var lidt hårdt og svært da jeg havde stomi, dog ringede den ene til mig senere på dagen, og spurgte om hvorfor jeg ikke kom, da de havde spurgt efter mig.

Hun hakkede bare så meget ned, og det var over alting. Når vi så film sammen sad hun ikke sammen med mig, men sammen med de andre drenge, de lavede jokes med at det lugter osv på grund af stomien, hun begyndt bare at sidde så tæt op ad dem, blev puttet og hun nød det bare kunne jeg se. Hun sov sammen med de andre drenge, og jeg lå vågen hele natten fordi hun ikke var der, mine forældre begyndt at spørger indtil hende, hun ville ikke med til fødselsdage hos familie længere og de spurgte alle efter hende, hun tog en anden med til hendes fødselsdagsfester hos familien, hvis jeg spurgte om vi skulle tage ud, så sagde "nej det er fint bare spil lidt ps3 og hyg dig". Hun skrev, at hun ville komme hjem, så jeg kunne stå og lave mad, også skriv hun 17:50, at hun ikke kom alligevel, hvis vi havde aftalt kl. 18. Når vi endelig var sammen og jeg nussede hende, så kunne hende finde på, at slå (ikke hårdt) men enten på min kind eller nede omkring min penis, eller hive mig i håret.

Jeg forstod ikke noget af det, og jeg gør det stadig ikke. Hvorfor havde hun brug for, at sove hos en anden mand, og sikkert blive puttet, og ringe til mig og fortælle, at de hyggede sig og det var så lækkert osv?.. Jeg følte jo, at det var min egen skyld, altså jeg kunne havde sagt nej til stomien på en eller anden måde, hvis det er dens skyld.Jeg har altid fået fortalt, at jeg er en pæn mand, og har altid gået meget op i mit udseende, og elsket mode osv. så det er ikke fordi jeg ikke kan få en anden.

Når jeg spurgte om hun ikke nok ville komme hjem og sove, eller tage hjem til hendes mor og sove så var det et halvt svar, jeg lå vågen hele natten og tænkte, jeg ringede til hende sharp på det tidspunkt vi havde aftalt, og hun tog den aldrig. Når vi endelig var sammen så dyrkede vi stadig sex, men det var ikke så godt som det plejede, og gider ikke bare dyrke sex for at dyrke sex samtidig med, at der sikkert var andre som hun hellere ville have siden hun ikke sov hos mig særlig tit længere. Hun begyndt, at snakke om, at have et åbent forhold, og dyrke sex med andre , og det ville jeg jo ikke have , fordi hun var min og ikke andres.

Jeg sagde til hende, at jeg ikke kunne holde det ud, og jeg begyndt at tabe mig, fordi jeg ikke kunne spise, jeg fik ikke sovet, da jeg var vågen hele natten, mine eksamener gik heller ikke særlig godt, jeg begyndt, at droppe min fodbold træning og bare være hjemme. Det var bare så hårdt hver eneste dag, at kigge på hendes facebook profil, hendes billedet som var min beggrund på mobilen, kigge på alle vores sms'er , bare generelt at leve .. Min far snakkede tit med mig angående min skole, fodbold og hende. 

Hun sagde, at jeg nok havde brug for tid uden hende, men at hun stadig elskede mig og ville komme tilbage, men at min stomi nok påvirkede mig for meget. (det gjorde den dog ikke) det var bare hende som gjorde) 

Efter hun gik fra mig gik det ellers bare ned ad bakke, jeg kontaktede hende, lige efter jeg fik fjernet min stomi, men fik aldrig noget svar fra hende, først senere ... Hun havde fundet sammen med en af mine bedste venner, som kom at sagde hej til mig på hospitalet dagen efter jeg havde fået stomien fjernet. Jeg kunne jo ikke gøre så meget andet, end at bede ham om, at gå da jeg ikke havde krafer til andet, og han gik så og skrev flere undskyld sms'er, men han elsker hende, men altså det gør jeg jo sådan set også, så det er lidt plat at bruge den.

Efterfølgende nu er jeg ellers bare derhjemme som hun bad mig om da vi var sammen og slapper af med ps3. jeg har stadig hendes billeder, og tænker stadig på hende, jeg sover ikke så meget længere, og kan ikke rigtig spise noget.. Mine forældre har sat en stor del af deres opmærksomhed på mig, og fik hende til at komme her for 3 dage siden, hvor vi fik snakket også valgte hun, at gøre noget så dumt, som at kysse , putte og næsten elske med mig, for så at tage hjem, jeg har skrevet til hende men ikke fået svar, og regner heller ikke med det, dog så jeg hende i går i lyngby storcentret med hendes veninde. 

Det er bare så hårdt. Jeg føler mig virkelig dum , og jeg tuder bare om aftnen i min seng , det er så langt ude. Jeg kan jo ikke få hende tilbage selvom, hun ikke længere er sammen med ham jeg var venner med, og de havde åbentbart aldrig været seksuelt sammen , fordi hun ikke kunne . 

Jeg har stadig kontakt med hendes lille søster, som siger, at min ekskæreste savner mig og stadig har mit billede stående ved hendes seng.

Jeg har det bare ikke godt.

Dette var sådan set mere en besked for, at komme ud med det, selvom det ikke rigtigt virker.

Beklager det lange brev. 

Svar: 

Hej 20 årige dreng.

Tak for dit brev her til Cyberhus. Når nu, du ikke rigtig synes det har virket så godt at komme ud med det' ved at fortælle din historie, håber jeg mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg vil ihvertfald forsøge at fortælle dig, hvad jeg tænker og give dig et par råd med på vejen. Det lyder til, at det har været en svær tid for dig med din sygdom og med din ekskæreste og det virker til, at I har haft det godt sammen, som kærester, i noget tid. Samtidig, så lyder det virkelig ikke til, at hun ikke har behandlet dig særlig pænt på det seneste.

Du kommer med rigtig mange eksempler på, hvad hun har sagt og gjort og jeg kan sagtens forstå, at du er blevet rigtig ked af det. Selvom du har været meget glad for hende og også stadig er det, så vil jeg råde dig til, at finde ud af, om det skal være jer eller ej. Jeg tror nemlig, at det er rigtig hårdt for dig, at gå i uvisheden om, om hun vil have dig som kæreste eller ej. Selvom hun ikke har behandlet dig godt, fortæller du, at hun for nylig har besøgt dig og det virker til at have gjort dig endnu mere forvirret?

Derfor, tror jeg du er nødt til, at finde ud af, om du gerne vil hende eller ej. Du skal finde ud af, om du har overskud til at kæmpe for hende, selvom du ikke tror, at du kan få hende tilbage. Selvom du elsker hende, kan det jo godt være, du har besluttet dig for, at I ikke skal være kærester igen. Når så, du ved mere om, hvilke vej du vil - er jeg også sikker på du vil få det bedre. Hvis I skal være kærester, kræver det nok, at I får en god snak om, hvorfor hun har gjort de ting imod dig, som hun har. Samtidig vil det betyde, at du skal turde stole på, at hun ikke vil gøre det samme imod dig igen.

Omvendt, hvis du allerede nu ved, at det ikke skal være jer, så se om du kan få hende lidt på afstand. Det kan du fx gøre ved at se, om der er noget nyt, som du vil begynde at bruge din fritid på. Måske en ny sport, musik, dine venner, familie eller noget helt andet? Hvis du kan det, så tænker jeg, at du med tiden, vil få det bedre. Det vil højest sandsynligt tage lidt tid og det tror jeg, at det gør for alle mennesker, som ikke længere er sammen med deres kæreste. Når man har haft en kæreste et stykke tid, vil det som regel være meget svært at slå op. Måske fordi, man har brugt rigtig meget tid sammen, fordi man kender hinanden rigtig godt eller fordi det er svært med alt det nye, som skal til at ske. Derfor, er det helt normalt, at du ikke har det godt for tiden, og også - at du stadig savner hende.      

Til sidst, vil jeg sige, at jeg synes du virker til at være en rigtig sød fyr og som du selv nævner - er du en pæn mand. Så jeg er sikker på, at du en dag vil finde dig en sød og smuk kæreste, som du kan blive glad for.

De bedste hilsner fra Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program