Føler folk kun vil mig noget ondt
Føler folk kun vil mig noget ondt
I den sidste månedstid er jeg begyndt at føle folk kun vil mig noget ondt. Jeg har en kæreste og vi har været sammen i 13 måneder, han er perfekt og vi har et dejligt forhold, vi respektere hinanden osv, men alligevel kan jeg føle at ham kun vil mig noget ondt. Den 14. januar blev jeg opereret i hjertet, og snakkede derfor med mange læger og fik taget mange undersøgelser, jeg havde en frygt for det, ikke for at blive opereret, men for at de gjorde noget bevidst der skulle være ond mod mig eller at de holdte noget hemmligt for mig, jeg har en mistanke om alle, selv min familie. Jeg tror ikke folk gør noget for mig, for at gør det godt for mig eller hjælpe mig, jeg tror folk kun vil mig ondt og det får mig til at være på vagt overfor alt og alle. Jeg har haft en dejlig barndom, altså mine forældre har altid været der for mig. Jeg vil gerne høre hvordan jeg måske kan ændre det? for jeg ved jo godt min kæreste, familie og lægerne kun vil mig noget godt.. og at alle dem jeg mistænker for at ville mig noget ondt, sikkert ikke vil mig noget ondt, men jeg kan ikke lade være med at mistænke folk..
Hvad kan jeg gør for at ændre det?? og hvad kan det skyldes at jeg er sådan? jeg synes nemlig ikke at der skulle være en grund, har ikke oplevet nogen der vil mig noget ondt, hvertfald ikke hvad jeg kan huske.
Hej med dig.
Det er rigtig godt, du skriver herind, for det må bestemt ikke være rart at gå og føle, at folk kun vil dig noget ondt. Det lyder som om, du har det rigtig svært, og det må også være hårdt og energikrævende for dig at gå og være på vagt over for alt og alle. Jeg kan godt forstå, du ønsker at slippe ud af det og gerne vil vide, hvorfor du er begyndt at tænke sådan. Jeg vil forsøge at hjælpe dig på vej efter bedste evne.
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du inderst inde godt ved, at lægerne, din familie og din kæreste vil dig det bedste. Jeg synes, det er meget fint og vigtigt, at denne tanke ligger bag alle de andre tanker, da det viser, at der er håb for, at du kan begynde at tænke anderledes, end du har gjort de sidste 13 måneder. Jeg er også glad for at læse, at du har haft en god barndom og generelt har et godt forhold til dine nærmeste. Det er nemlig meget betydningsfuldt at have sine nærmestes forståelse og støtte, når man får det svært, som det lyder til, du har nu.
Jeg kommer til at tænke på, om du har tænkt over, hvordan det kan være, at du er begyndt at tænke sådan? Er der sket noget bestemt for 13 måneder siden, som har fået dig til at mistænke folk omkring dig for ikke at ville dig det bedste? Nogle gange kan det være rart og øjenåbnende at finde noget, der måske kan være årsag til, at man har det, som man har det. Hvis du finder ud af, at der er noget bestemt, som har startet det, kan det være det bliver lettere at ændre det.
Jeg synes også, du skal forsøge at skrive ned, hvad der taler for og imod, at andre ikke skulle ville dig det bedste. Ved at få skrevet sådan noget ned sort på hvidt kan det nemlig blive særlig tydeligt for en, at man ikke har grund til at tænke sådan.
Det lyder som om, det virkelig fylder meget for dig, og når noget fylder så meget for en, er det en rigtig god idé at få talt med nogen om det. Jeg forstår godt, hvis det er lidt grænseoverskridende at fortælle det til dine nærmeste, da det jo er dem, det omhandler, men jeg synes alligevel, du skal prøve. Ellers kan du også prøve at tænke over, om der er en anden, du stoler på, som du kunne have mod på at fortælle det til. Det er ikke meningen, du skal gå med disse svære tanker selv, og jeg synes, det lyder som om, det kunne være en god idé for dig at inddrage nogen i det, som måske kan hjælpe dig.
Hvis du fx fortæller din kæreste, at du godt ved, han er glad for dig, men at du alligevel nogen gange tænker, han ikke vil dig det bedste, kan det være, han kan hjælpe dig med at indse, at det ikke er sandt. Du kan måske bede ham om at fortælle dig, hvad han godt kan lide ved dig, og hvad han ønsker for dig for på den måde at få tydeliggjort, at det kun er en tanke, du har og altså ikke er sandheden. Det behøver ikke nødvendigvis være din kæreste, du siger dette til. Det kan også være dine forældre eller andre, som du nogle gange mistænker for ikke at ville dig det bedste.
Hvis du bliver ved med at have det på denne måde, synes jeg, du skal snakke med din læge om det. Det er vigtigt, du ikke går og er i konstant alarmberedskab for, om nogen gør dig noget ondt, da det kan tage rigtig hårdt på dig og gøre det svært at slappe af. Ud fra det, du har skrevet, kan jeg ikke give dig svaret på, hvordan det kan være, du har fået disse tanker, men jeg håber, du selv kan komme nærmere svaret ved at tænke over, om der er noget bestemt, som har startet det.
Jeg håber rigtig meget, du kan bruge mit svar, så du ikke skal gå og føle dig utryg længere.
Kh. Matilde